»Vi hjælper børn med at rumme sandheden, uden den virker skræmmende«

Som nyhedsavis er det Kids’ News’ pligt at dække væsentlige begivenheder – også når de bliver grumme. Kunsten er at undgå dramatiske beskrivelser, når man skriver til børn. »De har fantasi nok selv,« siger avisens redaktør.

Kid’s News holdt pressemøde, da avisen blev lanceret sidste år. Stående børneavisens redaktør, Jonas Stenbæk Christoffersen, siddende nogle af avisen børnereportere. Arkivfoto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er den af alle danske aviser med den yngste målgruppe, den laveste alder og den mest spraglede forside.

Berlingskes papiravis til de 6-12-årige, Kids’ News, har kun eksisteret i 15 måneder. Alligevel har dens lille redaktion haft rigelige muligheder for at øve kunsten at få børn til at forstå både komplekse og ubegribelige begivenheder.

Med faste elementer som »ugens kæledyr« og med nyhedshistorier om både krig og terror er avisen med sloganet »nyheder til børn, der vil forstå verden« alsidig i sin form. En alsidighed, det kræver øvelse at mestre.

Når man skriver nyheder til børn, er det nemlig ikke kun de svære ord og lange forklaringer, man skal muge ud i. Det fortæller avisens redaktør, Jonas Stenbæk Christoffersen.

»I voksenmedier sætter man pris på malende beskrivelser og drama. Men børn er gode til at digte dramaet selv, og derfor skal man nedtone det, når man skriver til dem. De har en meget mere levende fantasi end os andre, så det bliver hurtigt meget voldsomt,« siger han.

Terror for børn

En af de udgaver af Kids’ News, der har været sværest at lave, var den efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i januar. Angrebet skete en onsdag få timer før Kids’ News’ ugentlige deadline, og fordi alle forhold omkring terrorangrebet ikke var kommet frem endnu, besluttede Jonas Stenbæk Christoffersen, at avisen kun skulle omtale attentatet i en kort note.

Ugen efter ryddede redaktionen til gengæld hele forsiden og de fleste af nyhedssiderne i avisen. Målet var at give plads til at fortælle, hvad der var sket i Frankrig, forklare vigtigheden af ytringsfrihed og slå fast, at man ikke behøver at være bange, selv om nogle mennesker begår ubegribelige handlinger.

»Det var en speciel sag for os at skrive om, fordi den handler om at udgive og om pressefrihed. Mange af vores læsere har ikke et forhold til aviser ud over Kids’ News, og vi er mange børns første møde med en nyhedsavis,« siger Jonas Stenbæk Christoffersen og tilføjer:

»Én ting var at skulle beskrive de voldsomme begivenheder. Men samtidig skulle vi klæde dem på til at forstå, hvorfor angrebet var anderledes og måske mere nærværende for danske læsere end det voldsomme angreb begået af Boko Haram, der fandt sted stort set samtidig. Hvorfor er nogle menneskeliv en større sag i pressen end andre menneskeliv?«

For præcis den udgave af avisen er Kids’ News blevet belønnet med en sølvpris i særkategorien »Teaching Freedom« ved World Young Reader Prize, der kåres af The World Association of Newspapers.

Prisen har børneavisen blandt andet fået med den begrundelse, at udgaven har inspireret til eftertanke og diskussion, og juryen skrev i begrundelsen, at avisen formår at forklare, hvorfor emnerne er vigtige for alle.

Altid helt fra bunden

For at forstå, at angrebet på Charlie Hebdo var en stor sag i danske medier, skal man vide, at Jyllands-Posten har bragt Muhammed-tegningerne, og at det franske satiremagasin har gentrykt nogle af dem. Men de fleste af Kids’ News’ læsere var slet ikke født, da Muhammed-krisen rullede.

»Vi forudsætter altid, at vores læsere ikke ved noget på forhånd. Hver gang, vi skriver om terror, forklarer vi, hvad terror er. Og vi gentager det ugen efter, hvis vi skriver om det igen. Det kunne voksenaviser godt lære noget af,« siger Jonas Stenbæk Christoffersen.

Til gengæld skruer børneavisen ned for dramatikken og forklarer forløbet meget faktuelt, når det handler om voldsomme begivenheder som terror eller krig.

»Børnene får sandheden, men det er ikke vores opgave at fortælle dem, at det er farligt. Vi hjælper dem med at tygge og rumme sandheden, uden den virker skræmmende. Det er vores berettigelse,« siger redaktøren og tilføjer:

»Tænk, hvis børnene går med et forkert billede af, hvad der skete i Paris. Med en forkert opfattelse af udtrykket pressefrihed eller udtrykket terror. Eller tænk, hvis de er blevet bange efter at have læst noget, der stod i vores avis. Det er et stort ansvar at sidde med.«