»Vi har været for langsomme« – Jakob Scharf kritiserer myndighederne for et forældet trusselsbillede

Berlingske har talt med den tidligere PET-chef Jakob Scharf om det konkrete trusselsbillede mod Danmark i kølvandet på gaslækagen ved Bornholm. Han mener, at vi kunne have forberedt os bedre, og han vil have myndighederne længere frem på banen.

Den tidligere PET-chef Jakob Scharf opfordrer til, at myndighederne justerer trusselsbilledet mod Danmarks kritiske infrastruktur. Asger Ladefoged (arkiv)

Ødelæggelsen af gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 kom som et chok for de fleste, men vi burde ikke være overraskede.

Sådan lyder meldingen fra tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jakob Scharf, der efterspørger en justering af trusselsbilledet mod Danmark.