»Vi har undervurderet, hvor mange der ville ringe 1813 i dag«

Fra i dag var det slut med at ringe til vagtlægen. I stedet skal man ringe 1813, hvor sygeplejersker modtager opkald. Det havde så mange lært sig, at direktøren for beredskabet var »glædeligt overrasket« over at have undervurderet hvor mange opkald, der kom. Han måtte indkalde ekstra personale

Akutberedskabet Akutmedicinsk Kommunikationscenter i Ballerup havde i går premiere på den nye akuttelefon 1813 og 112. Det gav lange ventetider, som man kan se på skærmen foran sygeplejerske Ditte Vind, der tog imod opkald. Skærmen røde felter viser, hvor mange der er i kø på 1813, og hvor lang tid den, der har ventet længst, har stået i kø. De hvide felter viser de tilsvarende tal for 112. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg kan hjælpe dig.«

Ditte Vinds stemme er både opmuntrende og beroligende.

Hun gentager sætningen. »Jeg kan hjælpe dig. Lad mig høre.«

Hun er en af de ca. 50 sygeplejersker, der fremover modtager opkald fra borgere, der ringer til Region Hovedstadens akutberedskab på 1813. Ordningen afløste vagtlægeordningen ved indgangen til det nye år.

Akutberedskabet holder til i et call center i et trist industriområde i Ballerup. Her sidder erfarne sygeplejersker som Ditte Vind, der har 12 års erfaring fra hjemmepleje og hospitalsvæsen, klar til at modtage opkaldene.

Hun stiller en række spørgsmål og afgør så, hvordan patienten skal forholde sig, eventuelt efter at have rådført sig med en læge. For nogle er en lille, kort samtale nok.

»Så klarer jeg det selv,« siger mange, når de har snakket lidt med en sygeplejerske. På Ditte Vinds skærm har den løsning koden »EO«. EO for egenomsorg.»Nogle ringer, hvis deres barn har kastet op to gange. De ved egentligt godt, at det ikke gør noget, men de kan godt lige lide at høre mig sige, at det er i orden. I dag ringede en ældre mand, der plejer at stå tidligt op og spise en pille. Men efter nytårsaften havde han jo sovet længe. Så ville han bare høre, hvad han skulle gøre. Vi blev enige om, at han skulle tage pillen nu og så den næste et par timer senere og gøre som han plejer i morgen. Nogle gange er det ting, som folk ville spørge deres mor eller bedstemor om.«

Sygeplejerske sorterer opkaldene

Andre har brug for mere hjælp, og dem kan Ditte Vind sende videre til en akutklinik, der afløser vagtlægen eller akutmodtagelsen – det vi kaldte en skadestue i gamle dage. Som noget nyt får man nu en tid, hvor man skal dukke op her, og i går var det halvanden time efter kontakt med 1813. Sygeplejersken kan også sende en læge ud til patienten eller rekvirere ambulancer.

»Efter nytårsaften er der mange, der vågner og opdager, at de er kommet let til skade, men ikke opdagede det fulde omfang nytårsnat. Nogle er faldet over en bænk, andre er gået ind i en lygtepæl. Dem spørger jeg om, hvordan de har det. Vi stiller mange spørgsmål. Har de forstuvet foden, spørger jeg, hvordan foden sidder, er benet meget hævet, hvor ondt gør det på en skala fra et til ti. Kan de mærke deres tæer? Når det er afgjort, giver jeg dem en tid. Vurderer jeg, at en læge skal se på dem hurtigere, kan jeg sende dem på akutmodtagelsen, hvor en læge ved vurderingsbordet ser på dem. Lægen får beskeden fra os med det samme, så de ved, hvad der dukker op.«

Tålmodighed var en nødvendighed

På skærme i lokalet kan man se, hvor lang tid den person, der har ventet længst på at komme til at tale med en sygeplejerske og en læge, har måttet væbne sig med tålmodighed. 46 minutter står der, at en person har hængt i røret og ventet. Der var 3.800 opkald de første 16 timer, og ventetiden var gennemsnitligt 13 minutter, men for nogle var den både tre og fire gange så lang. Det er alt for længe, mener direktør for Region Hovedstadens præhospitale virksomhed Freddy Lippert, der har ansvaret for 1813.

»Vi har undervurderet, hvor mange der ville ringe 1813 i dag, før de tog på akutmodtagelsen, men det er en glædelig overraskelse. Derfor har vi haft meget lang ventetid i telefonen, mens der på akutmodtagelserne har været langt kortere ventetid end sidste år.«

I løbet af eftermiddagen oplevede nogle borgere, at de ikke kunne komme igennem til 1813. I stedet fik de en telefonsvarerbesked om at ringe igen senere.

»Det skyldes en IT-mæssig fejl, at der ikke kunne være tilstrækkelig mange i kø i vores system. Det har vi rettet, så folk ikke oplever det mere. Nytårsnat opførte folk sig, som de plejer og tog direkte på skadestuen, men da de vågnede nytårsmorgen, havde de virkelig opfattet, at man skal ringe 1813 først, og da vi kunne se, at der blev lang ventetid, indkaldte vi flere sygeplejersker. Målet er en gennemsnitlig ventetid på tre minutter målt på årsbasis. Næste år 1. januar, som er årets travleste dag for os, håber jeg, at folk i snit venter allerhøjest et kvarter,« siger Freddy Lippert.Den ældre mand i telefonen er bekymret for sin kone. Hun har fået det dårligere gennem en uges tid. Hun ligger i sengen, og Ditte Vind kan høre hende klage. Hun har svært ved at komme op, og hendes mand er dårligt gående, så de har svært ved selv at komme på akutmodtagelsen. Hun skal ikke ud at gå på trapper og måske falde og komme til skade, så Ditte Vind aftaler med manden, at hun sender en ambulance, så konen kan blive undersøgt.

Ditte Vind afslutter samtalen med den ældre mand:

»Vi er på vej, men uden udrykning, så hav lidt tålmodighed med os. Vi kommer.«