»Vi har fået spredt et vigtigt budskab«

Op mod 1000 mennesker var lørdag samlet på Nørrebro for at demonstrere for jøders ret til at bære religiøse symboler i det offentlige rum. Trods frygt for det modsatte forløb demonstrationen fredeligt.

Demonstrationen gik fra Nørrebro Station til Dronning Louises Bro. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

»Hvordan sætter jeg den fast?« spørger Rasmus Jarlov.

Det Konservative Folkepartis leder i Københavns Kommune forsøger at påføre sig en hvid kalot, som sammen med davidsstjerner og andre jødiske symboler i denne uge er blevet midtpunktet i en kamp for retten til at vise sin religion i det offentlige rum.

Foran kiosken ved Nørrebro Station overværer den voksende menneskemængde lørdag formiddag det, som efterhånden er blevet et større tilløbstykke. Politikere, københavnere, repræsentanter fra det meste af »Mediedanmark« og en enkelt journalist fra »Sydsvenskan« er alle til stede.

»Det er et mediestunt,« konstaterer Uzma Andresen, forkvinde for Nørrebros Lokaludvalg. »Det løser ikke det reelle problem.«

Hun opfordrede fredag til at aflyse lørdagens protestmarch, fordi det i hendes øjne er en unødvendig provokation.

»Jeg frygter, at følelserne kommer i kog, og at nogle få vil gøre noget dumt,« siger hun, mens stadig flere påfører sig kalotter.

Dannebrogsfanerne løftes fra jorden, og de omkring 800 mennesker slentrer roligt ned af Nørrebrogade pakket ind i både civile og uniformerede politibetjente. Og sådan forbliver det: roligt.

Lørdagens demonstration er blevet til på iniativ af Rasmus Jarlov på baggrund af de seneste ugers meldinger om et stigende antal overgreb mod jøder i Danmark.

»Vi kan ikke gå ind på en præmis om, at fordi nogle føler sig provokerede af jødiske symboler, så skal de ikke være til stede i gadebilledet. Det er simpelthen ikke noget, vi skal forhandle om,« som Rasmus Jarlov udtrykker det.

Få tilråb

Da menneskemængden bevæger sig forbi området omkring Den Røde Plads på Ydre Nørrebro, overværer en række mænd med palæstinensiske tørklæder om halsen optoget. En af mændene forklarer til Berlingske, at han respekterer, at jøderne går på gaden.

»Det er meget fint, og det må de gerne. Det har man ret til i Danmark. Jeg har en fætter i Gaza, og jeg bryder mig ikke om krig,« konstater manden, der ikke ønsker sit navn i avisen.

Få øjeblikke senere passerer vi Nørrebrogade nummer 206, hvor historien krydser sit eget spor. Det var her, en reporter fra Radio24syv iført kalot tidligere på ugen gik ind på Cafe El-Sham som en del af et iscenesat stykke virkelighed, der skulle efterprøve, »hvordan tolerancen er«, som radioværten udtrykte det. Den var ikke så god, tolerancen. Indtil da havde reporteren ellers bevæget sig ned ad Nørrebrogade med kalot på hovedet uden problemer, men på cafeen blev det for meget. Han blev smidt ud, kalotten blev taget fra ham, og senere blev han truet.

Episoden har fået meget medieomtale, men allerede før det var jorden gødet for en debat om jøders vilkår i Danmark. Som Berlingske tidligere har beskrevet, oplever Det Jødiske Samfund i Danmark en stor stigning i antallet af overgreb og chikane mod jøder i kølvandet på konflikten i Gaza. Desuden har den jødiske skole, Carolineskolen, meddelt sine elever, at de af hensyn til deres sikkerhed skal lade være med at bære jødiske symboler, når de forlader skolen på egen hånd.

Skjulte symboler

Tilbage i menneskeflokken på Nørrebrogade møder vi Yair Sapir. Han er jøde af israelsk afstamning og har boet i Danmark det meste af sit liv. Han har aldrig oplevet overfald eller tilråb på grund af sin tro. Men det er der også en grund til, mener han: Han bærer ingen jødiske symboler.

»Jeg ville ikke turde bære jødiske symboler, for jeg ville nok frygte for chikane. Da jeg var barn, skulle jeg igennem Nørrebro med kalot for at komme til synagogen. Det var ikke noget problem, men situationen har forandret sig,« siger Yair Sapir, der mener, at det helt grundlæggende er et spørgsmål om religions- og ytringsfrihed,

»Vi lever i et demokratisk samfund. Hvis vi vil beholde den type samfund, må vi ikke lade os undertrykke. Det er ikke en forbrydelse at vise religiøse symboler i Danmark, hvad enten man er jøde, muslim, kristen eller yazidi. Så vi må blive ved med at holde på vores ret,« siger Yair Sapir.

Et stykke længere nede af gaden bliver optoget for meget for en mand, der fra fortovet råber »Down, down, Israel, down, down, Israel«. En enkelt fuckfinger bliver det også til. De palæstinensiske tørklæder, der i stilhed holdes af en række mænd, er udover førnævnte episode det tætteste, man kommer på en egentlig modreaktion.Demonstrationen har ellers været ventet med spænding og mødt kritik. Uzma Andresen og Bjørn Bredal, lederskribent på dagbladet Politiken, har begge ytret, at man risikerer en unødig provokation ved at vifte med kalotter og davidsstjerner på netop Nørrebro, når man ved, at det qua konflikten i Gaza kan bringe sindene i kog.

»Folk har haft travlt med at tale det op, som om det var en kæmpestor konflikt og provokation, hvilket jeg ikke synes, det er. Vi har fået spredt et vigtigt budskab om, at de få mennesker i Danmark, som chikanerer jøder, skal stoppe med det,« siger Rasmus Jarlov, da han gør status ved endedestinationen ved Dronning Louises Bro.

Uzma Andresen ånder lettet op, da Berlingske møder hende ved demonstrationens slutning:

»Jeg er lettet. Det kan være, at der kan komme nogle konkrete initiativer ud af det nu,« siger Uzma Andresen.