"Vi har brug for originaler"

Dagens nytårshilsen:Fra: Sigurd BarrettTil: Jazzmusikeren Leo Matthiesen.

Sigurd Barrett sender en hilsen til Leo "The Lion" Matthiesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Leo Matthiesen - manden med cigaren, Leo The Lion ville være fyldt 100 år i år.

Han skal have en hilsen deroppe fra en anden musiker. Nemlig Sigurd Barrett - blandt andet kendt for Bjørnen Bjørn og sit eminente klaverspil.

"Leo Matthiesen var én af dem i dansk musikliv, der har kombineret musik med humor og spontanitet. Han havde galskab," siger Sigurd Barrett, der onsdag formiddag med barnefødder trippende i baggrunden ikke har det mindste imod at blive filosofisk. Det sker af sig selv.

"Jeg synes, at spontanitet og crazyness er en mangelvare i dag. Jeg savner spileglæde. Og sådan er det også med livet og samfundet. Vi har brug for originaler," siger Sigurd Barrett.

Han savner blandt andet en type som Leo Matthiesen, fordi han holdt fast ved det originale. Og fordi han fulgte sit hjerte.

"Han var en ener. Vi bliver alle tilbudt at lave job ud fra koncepter. Men gå efter dine gode idéer i stedet for," lyder et råd fra Sigurd Barrett.

"Jeg prøver selv at holde fast ved en kerne. Mange tror ikke, jeg kan lave andet end børne-tv- Men jeg kan godt spille for voksne mennesker. Man skal ikke bare følge en skabelon," siger han og fortsætter:

"Jeg hader monopoler."

Her på nippet til, at vi kan skrive 2007 skal der ifølge Sigurd Barrett også skåles for værdierne. For hvor er de?

Ifølge ham ikke i den musik, der brøler ud af højttalerne lige nu. Hvor alle følger den samme vej. Og hvor der står absolute på mange CD'er.

"Men det er svært i et land fyldt med markedsføring. Hvor der er store butikskæder over det hele, der hedder det samme. Man kan jo ikke engang kende byerne fra hinanden," siger han og fortsætter:

"Leo Mathiessen ville gerne være en ener. Sådan skal det være. Jeg bliver så glad, når jeg hører noget skævt. Vi skal passe på den præfabrikerede suppe."