Vi hader spritbilister – i teorien

Endnu engang er en kendt dansker blevet taget for at køre spritkørsel. Ligesom 10.000 andre af os hvert år. Men fortvivl ikke. De unge viser vejen til fremtidens sunde forhold mellem alkohol og bilkørsel.

Spritbilister bliver færre og færre. Det er lavstatus at køre og have drukket, men mange gør det alligevel. I følge Rådet for Sikker Trafik bliver 10.000 hvert år dømt for spirituskørsel, og hverdag kører 10.000 på danske veje med en promille på over de tilladte 0,5. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I disse dage står vi alle bag Nicklas Bendtner. Langt bag ham. Den 25-årige landsholdsangriber er blevet taget i at køre i bil i beruset tilstand, og den slags gør man bare ikke. Alt fra medier til de klogeste i frokoststuen har haft travlt med at tage afstand fra fodboldspillerens spritkørsel med en promille på 1,75. Han har overtrådt en indiskutabel grænse (at det også var mod færdselsretningen og uden gyldigt kørekort, gør det ikke bedre) og dermed svigtet vores forventninger til ham som topidrætsmand og rollemodel. Vi er ikke vrede. Vi er skuffede. For det er ganske vist: 98 pct. af os tager afstand fra spritkørsel som en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden viser. Men vores moral er dobbelt, når det gælder spirituskørsel. Eller selvfornægtende, om man vil. 10.000 bliver hvert år dømt for spirituskørsel. Andre tal viser, at én ud af hver to hundrede bilister på vejene har en promille over de tilladte 0,5. Det svarer til, at 10.000 bilister på den danske asfalt hver dag har fået en tår over tørsten.

Alkoholkultur

Spørger man sociolog og lektor på Center for Rusmiddelforskning, Jakob Demant, så handler vores modvilje mod for alvor, at sætte foden ned overfor at køre bil, når man har drukket, om vores forhold til alkohol.

»Alkohol er så stor en del af vores hverdag og kultur, at hvis vi virkelig var fundamentalt imod spirituskørsel, så ville vi sanktionere det hårdere og være mere håndfaste. Altså: Man kører IKKE bil, når man har drukket. Men man skal bruge en rigtig god grund til ikke at drikke til et socialt arrangement i Danmark. Afviser man at drikke, så afviser man det sociale og venskabet i samværet, og man opfattes som en, der ikke bidrager til hyggen.«

Derfor, mener Jakob Demant, at når vi endelig siger nej tak til en øl eller noget spiritus, så gør vi det med henvisning til noget andet end os selv for at legitimere det. Ligesom den gravide, der ikke vil drikke alkohol på grund af barnet i maven. Endnu en hurdle på vejen mod et afslappet forhold alkohol.

»Når man afviser, at drikke alkohol, så bruger man noget, der er udenfor en selv. Det ufødte barn eller sikkerheden overfor andre mennesker i trafikken. Man tager ikke selv ansvar for at sige: Jeg ønsker ikke at drikke alkohol. Sådan et udsagn kan påvirke situationen negativt.«

Tallene i de righoldige spritkørsel-statistikker burde tale for sig selv. Kommende generationer vil sikkert stå uforstående overfor, at vi i dag ikke satte skarpere grænser for spritkørsel, når nu vi ved, at: Alkohol er den enkelte faktor, som har størst indflydelse på risikoen for ulykker i trafikken. Alkohol er skyld i hver 4. dræbte og hver 6. kvæstede i trafikken. To ud af tre dræbte eller kvæstede er spritbilisterne selv. Men vi bliver ved med at sætte os bag rattet med en større eller mindre skid på. I mindre grad end tidligere. Men alligevel. Antallet af dræbte i spritulykker er faldet med ca. 50 pct. fra 2001 til 2011. Det er ikke til at vide, hvor meget vi kørte og drak før 1976, da man for første gang indførte en promillegrænse i Færdselsloven (0,8). Man kunne kun blive »klinisk bedømt«, dvs. at det var politiet, der skulle vurdere, om man havde drukket for meget til at køre forsvarligt.

Selvom antallet af dræbte i spritulykker er halveret på ti år, tager man, ifølge specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Pernille Ehlers, fejl, hvis man tror, at spirituskørsel er blevet »umoderne«. Her spiller vores manglende selvindsigt og berøringsangst også ind.

»Når vi i undersøgelser har spurgt folk, hvad de vil gøre, hvis de er sammen med nogen, de ved har drukket og som er på vej ud i en bil, så svarer de fleste: »Så vil jeg helt sikkert stoppe dem.« Når vi så spørger, om de nogensinde har prøvet at være i situationen, og de svarer »ja«, og vi spørger, hvad de så gjorde, får vi tit svaret: »Jeg gjorde ikke noget. Det kunne jeg ikke lide.« Det med at konfrontere folk med en mistanke, kan åbenbart være så pinligt, at de ikke tør gøre det.«

Syn på spirituskørsel

Ændringen i vores moral og syn på spirituskørsel stammer kun delvis fra kampagner. De fleste kampagner mod spritbilisme henvender sig i øvrigt i dag til syndernes omgivelser. Spritbilisterne selv har man opgivet. De kan alligevel ikke huske en pind af, hvad de har fået at vide, når de endelig bøvser sig ind i deres bil. Blandt de forhold, der har været med til at ændre vores spritkørselskultur, nævner Pernille Ehlers, at politiet gennem årene er blevet bedre til at fortælle, hvorfor trafikulykker sker og dermed faren ved at køre i beruset tilstand. Engang fortalte man blot, at en mand var død i en bilulykke. I dag får man at vide, om der er mistanke om spirituskørsel, hvor hurtigt bilisten kørte etc. Da promillegrænsen i 1998 blev sat ned fra 0,8 til 0,5 har også være medvirkende, og de skærpede sanktioner i 2006, med klip i kørekortet og obligatoriske alkohol-trafik kurser til 2.500 kr. stykket for folk, der skal generhverve deres kørekort, har også ændret både tallene i statistikkerne og vores trafik-spritkultur.

Når antallet af kvæstede i spritulykker er faldet fra 712 i 2002 til 327 i 2011 er det heller ikke kun kampagnernes fortjeneste. I forhold til tidligere, vi skal ikke længere tilbage end 1990erne, mener Jakob Demant, er der sket meget med vores forhold til arbejdspladsen og hvordan man er sammen med kolleger og dermed, hvordan og hvor meget vi drikker samme med dem.

Og det bliver bedre i fremtiden forudser, mener Jakob Demant. De unge vil vise vejen til en ny holdning og respekt for at kunne sige nej tak til alkohol.

»I dag kan vi se, at langt flere unge vælger ikke at drikke. De er mere orienterede omkring deres skole, deres krop og deres sundhed. De afviser i stigende grad det totale kontroltab, som har været en del af ruskulturen blandt de unge. Der forventer jeg, at det siver igennem til de bliver voksne, så vi måske vil få en ændret holdning til alkohol og bilkørsel.«