»Vi gider sjældent spilde tiden på at ringe efter politiet«

Købmand Finn Jacobsen har mistet tilliden til, at politiet kommer, når han anmelder tyverierne i sin Spar-købmand i Glostrup.

Finn Jacobsen overvejer at få sat flere overvågningskameraer op i sin Spar-butik, men hans medarbejdere er også gode til at spotte butikstyve. Foto: Mathias Bojesen Fold sammen
Læs mere

Finn Jacobsen holder styr på tingene. Hans Spar-købmand på Dalvangsvej i Glostrup går så godt, at han netop har overtaget nabolokalerne, fordi frokoststuen til de 30 ansatte blev inddraget til slagteriafdeling. Varerne i butikken står snorlige. Det samme gør eksemplerne på papiret foran ham. Dem har han forberedt for at forklare sin oplevelse af politiets håndtering af de butikstyverier, som rammer købmanden dagligt. »Det virker på mig, som om politiet prioriterer butikstyverier meget lavt,« siger 54-årige Finn Jacobsen.

I den dramatiske ende af hans eksempler kom to unge kvinder sidste år ind i Spar-købmanden og forlod den tungt lastet med Red Bull-sodavand. Det åbenlyse tyveri blev set af både kunder og ansatte, som gav Finn Jacobsen besked i baglokalet. Købmanden løb ud på parkeringspladsen, hvor han stillede sig foran bilen, som de to kvinder havde sat sig ind i.

»Men de trådte bare på speederen, og hvis jeg ikke var hoppet til siden, havde de kørt mig ned,« fortæller Finn Jacobsen med stilfærdig jysk dialekt.

En del af dagligdagen

Købmanden og to kunder oplyste den samme nummerplade til politiet. Men bilen viste sig at være ejet af en mand, og politiet opgav ifølge Finn Jacobsen med den begrundelse, at de to kvinder ikke kunne findes.

Episoden er usædvanlig i den forstand, at butikstyverier er en langt mere udramatisk del af hverdagen i butikken, der ligger mellem Glostrups boligblokke og parcelhuse. Kvarteret er ikke belastet, understreger Finn Jacobsen og fortæller, at de daglige butikstyverier begås af alle lige fra »unge lømler til pensionister.«

»Alle typer stjæler, og man kan ikke se det på dem. En mor kom ind med sin søn og proppede skoletasken med varer, mens han havde den på ryggen. Da hun kom op til kassen, sendte hun drengen ud og betalte for en liter mælk. Vi fik dem begge ind på kontoret, og da vi kiggede i tasken, råbte moren: Har du stjålet! Men med overvågningskameraet kunne vi vise, hvordan hun selv havde fyldt tasken.«

For nogle år siden tog han en anden butikstyv på Stevns, hvor han tidligere havde en filial.

»Jeg ringede til politiet og spurgte, om de kunne sende en bil. Nej, der er kun biler i Køge, og der ville gå i hvert fald en time, lød svaret. De bad mig dog om butikstyvens CPR-nummer, og det viste sig, at manden var eftersøgt. Politiet kom to minutter efter,« siger købmanden og fortsætter:

»Jeg aner ingenting om politiets ressourcer og systemer. Jeg kan bare konstatere, at det i mange tilfælde er omsonst at ringe efter politiet, når vi tager en butikstyv. Hvis de først kommer efter flere timer, skal vi bruge en masse tid på at holde øje med vedkommende. Og det har vi altså ikke tid til.«

Nødvendigt rap over nallerne

Finn Jacobsen beklager flere gange, at han ikke kan underbygge sin overordnede påstand om politisvigt med andet end eksempler, der er sirligt nedfældet efter hukommelsen. Men sidste år samlede han al korrespondance med politiet og smed den ud i frustration over manglende handling fra ordensmagtens side.

»Og nu siger jeg noget, som jeg overhovedet ikke kan dokumentere,« siger Finn Jacobsen:

»I gamle dage var der tættere dialog mellem politiet og os handlende. Men politikredsene er blevet større, og afstanden mellem os er vokset markant. Jeg kan til gengæld konstatere, at politiet er aktive, når det handler om fartgrænser.«

Hans frustration handler om krænket retsfølelse: Folk stjæler hans ting uden konsekvens. Den handler også om at føle sig til grin over at ringe til politiet igen og igen, uden at der sker noget. Og så handler den om opdragelse.

»Hvis vi tager en dreng i at stjæle en pakke Ga-Jol, så ringer vi efter hans forældre og ikke politiet. Vi vil bare gerne have, at det skal stoppe,« siger Finn Jacobsen:

»Problemet er, hvis han bliver ved med at stjæle og aldrig bliver anmeldt. Så bliver det måske til to Breezers og så noget større. Jeg tror virkeligt, at nogle har brug for at få et rap over fingrene fra politiet, så det ikke udvikler sig til noget langt værre.«

Gider sjældent ringe til politiet

Købmanden forklarer, at han overvejer at sætte flere overvågningskameraer op i butikken. Han forklarer også, at medarbejderne udvikler et godt blik for butikstyve.

»Især Johnny er god til at spotte dem,« siger han og nikker i retning af en høj medarbejder, som kommer ind i den midlertidige frokoststue og begynder at smøre sig en ostemad.

»Ja, det plejer at holde stik,« siger Johnny og fortsætter:

»Vi fanger meget med overvågningskameraerne, men hvis nogen tager dyrt kød uden at kigge på kvaliteten – det gør enhver anden husmor eller husfar – ved jeg, at den er næsten sikker. Det samme gælder, hvis nogen bare tager dyr vin.«

Tidligere fulgte medarbejderne varen, indtil den havde forladt butikken, og politiet kunne tilkaldes.

»Selv om det ikke er helt efter bogen, er vi begyndt at skride ind, allerede når folk putter varerne i en taske eller ind under tøjet. Typisk tager vi varen tilbage og siger, at personen ikke skal vise sig igen. Vi gider sjældent spilde tiden på at ringe efter politiet,« siger Finn Jacobsen.

Berlingske forsøgte fredag at forelægge Københavns Vestegns Politi de oplevelser, som Finn Jacobsen beskriver, men det har ikke været muligt at få politiets version af sagen.