»Vi frygter, at den type prædikener med det indhold kan tages meget bogstaveligt af svage sjæle«

Anklagemyndigheden har tiltalt en prædikant fra Nørrebro efter den såkaldte imamlov, som trådte i kraft 1. januar 2017. I en moské på Nørrebro bifaldt prædikanten fra talerstolen drab på jøder.

Moskéen Masjid al-Faruq ligger i en baggård på Nørrebro. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Ordene faldt i Masjid al-Faruq, moskeen med det tykke gulvtæppe i en baggård på Nørrebro. Fra talerstolen foran det sorthvide banner med den islamiske trosbekendels bifaldt Mundhir Abdallah drab på jøder.

Sådan lyder vurderingen fra anklagemyndigheden, der har rejst tiltale mod prædikanten, som er dansk statsborger med libanesiske rødder.

Det er første gang, at Anklagemyndigheden rejser en tiltale efter den såkaldte imamlov, der trådte i kraft 1. januar 2017 med det formål at begrænse hadefulde prædikanters ytringer og stoppe radikalisering.

Ifølge loven skal »den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af... [straffelovens § 237 om manddrab] ... straffes med bøde eller fængsel indtil tre år«.

På Nørrebro sidste år talte Mundhir Abdallah 31. marts dunder mod jøder og mod Vesten i sin prædiken, og han parafraserede bl.a. religiøse tekster fra Koranen med passager om, at »Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne«.

Kort efter blev han politianmeldt af Det Jødiske Samfund i Danmark. Her er formand Dan Rosenberg Asmussen tilfreds med, at der nu er rejst tiltale mod prædikanten.

»Vi frygter, at den type prædikener med det indhold kan tages meget bogstaveligt af svage sjæle og udløse vold, trusler endsige drab på jøder. Vi har tidligere set terrorhandlinger foretaget af personer, som bevæger sig på kanten af samfundet og måske har en halvkriminel løbebane og pludselig bliver grebet religiøst ved den her type prædikener. Det har man set flere steder i Europa,« siger Dan Rosenberg Asmussen:

»Vi var simpelthen bekymret for, om det her var en slet skjult opfordring til at tage det bogstaveligt,« tilføjer han.

Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark henviser til Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering af truslen mod de jødiske interesser, der har været under skarp bevogtning siden angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i København i 2015.

Han fortæller, at Det Jødiske Samfund i Danmark har udmærket dialog med flere muslimske trossamfund og prædikanter i Danmark, men at man ikke søger dialog med grupperinger, »der på alle mulige måder udstråler det modsatte«.

Mundhir Abdallahs prædiken foregik i Masjid al-Faruq på Heimdalsgade 39 på Nørrebro, og det er ikke første gang, imamer på moskeens talerstol vækker opsigt.

Masjid al-Faruq fik i juli sidste år besøg af et ledende medlem af den australske gren af den islampolitiske organisation Hizb ut-Tahrir, Ismail al-Wahwah, som prædikede i moskeen. Også her blev der tordnet mod bl.a. jøder.

Prædikanten fra Australien er siden føjet til regeringens liste over såkaldte hadprædikanter, som er udelukket fra indrejse i Danmark.

Moskeen på Heimdalsgade var også i søgelyset i 2015, da det kom frem, at Omar el-Hussein før angrebet i København på Krudttønden og den jødiske synagoge havde besøgt netop denne moské. Også dengang havde en imam opfordret til drab på jøder.

Berlingske har uden held forsøgt at indhente en kommentar fra moskeen Masjid al-Faruq.