»Vi evner ikke at tænke over livet«

Vores nytteforhold til livet har gjort os til medarbejdere i stedet for medborgere, mener filosof Christoffer Boserup Skov. Når vi tænker over meningen med det hele, tænker vi også over, hvem vi selv er.

Christoffer Boserup Skov, forfatter til bogen »Meningen med livet«. Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

Meningen med livet? Hvor diffust og højpandet kan det blive? Ikke meget kan man mene, for der er arbejde, der skal gøres og mails, der skal sendes. Og det er netop pointen. Menneskets urgamle nysgerrighed på, hvorfor vi er her, i dette rum, i dette liv, er måske vigtigere end nogensinde.

I hvert fald hvis man spørger filosof og forfatter Christoffer Boserup Skov. I betragtning af at mennesket de seneste mange tusinde år ikke er kommet svaret på meningen med livet meget nærmere, og at de fleste mennesker ikke længere synes, at det er synderligt væsentligt at bruge tid på dette uproduktive emne, slår Christoffer Boserup Skov et slag for netop at gøre det. For, som han siger:

»Vi lever i en tid, hvor vi bruger mindre og mindre tid på at stille spørgsmålet og undre os over det. For vi er ikke født med en manual til livet, og tænker vi ikke over den slags, så reducerer vi os selv til robotter.«

Christoffer Boserup Skov skrev i 2014 en – emnet taget i betragtning – kriminelt tynd bog på 134 sider med titlen »Meningen med livet?« Her analyserer han idéhistorien og præsenterer den ud fra otte forskellige bud på, hvad meningen med livet er. F.eks. nydelse, reproduktion, videnskab, at der ingen mening er etc.

Fra medborgere til medarbejdere

Ifølge Christoffer Boserup Skov er det vores opfattelse af, at alt skal kunne optimeres, kontrolleres og have et formål, sabbatår bliver til fjumreår, og teenagere forventes at vide, hvad de vil med deres liv, der paradoksalt nok gør, at vi ikke reflekterer over formålet eller meningen med livet og omegn.

»Dette nytteforhold til verden påvirker vores vaner, og det påvirker vores tænkning og vores samtaler. Vi har svært ved at se værdien i det. Vi evner ikke at reflektere over det. Det kommer ikke til at handle om os som mennesker, men om det system vi indgår i. Til et middagsselskab er det da mere interessant at høre, hvad borddamen eller -herren mener, at meningen med livet er, eller om der findes en fri vilje eller en gud, end at høre, at vedkommende er key account manager. Vi er gået fra at være medborgere til at være medarbejdere.«

Livet, og meningen med det, er noget, vi hver især selv må finde ud af. Og når vi tænker over, hvad meningen med det hele er, så tænker vi også over, hvem vi selv er, og hvilke værdier vi har, mener Christoffer Boserup Skov, og det udstikker en retning for os hver især.

»Så jeg vil hævde, at det vil være godt, hvis vi fik en generation af unge mennesker, der blev gode til at reflektere og tænke filosofisk, for så ville de blive mere sikre i, hvem de er, og hvilke værdier de lever efter, og hvad de så vil være. Hvis de er gode til at reflektere og filosofere, vil de stille andre typer spørgsmål, og det vil gøre, at de bliver mere kreative og gode til at løse problemer.«

I den kommende tid taler Berlingske med en række mennesker, der har taget konsekvensen af, hvad de mener, er meningen med livet. Vi begynder i dagens avis med sæddonoren.