»Vi er verdensmestre til bredden«

Men de allerbedste danske børnefodboldspillere får stadig for lidt og for dårlig træning. Og folkeskolereformens nye satsning på eliteidræt fungerer bedre på papiret end i virkeligheden.

Anders Lange er talentchef for de 10-14-årige og initiativtager til morgentræningen hos KB. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere

»Vi spiller fire mod fire plus to. Husk nu; åbne og finde rummet.«

En fodbold kastes ind i mylderet af tynde, knoklede drengeben. Som ved et trylleslag spredes drengene jævnt ud over kunststofbanen, og samtidig starter et ivrigt råbekor af lyse drengestemmer, rettet mod boldholderen:

»Hér – hér.«

»Jeg er med hér.«

»Kom hér.«

Det går stærkt. Sortklædte drengekroppe strækker sig og får med en kattepote lagt bolden til rette, inden den prikkes videre lige for støvlesnuden af en modstander.

Men det går ikke kun stærkt på kunststofbanen på Frederiksberg, hvor KBs bedste 12-årige drenge er i gang med deres træning. Udviklingen inden for talenttræning for aldersgruppen 10-14-årige – ofte benævnt »guldalderen« – er i søgelyset i disse år blandt eliteklubber i Danmark. For mens træningen for de ældste fodboldtalenter fra 14 år kører på skinner med eliteidrætsklasser, Team Danmark gymnasier, professionelle trænere osv., ser det helt anderledes ud for de yngre aldersgrupper.

Dansk fodbolds største svaghed

»Dansk fodbold har aldrig fået løst problemet med den berømte »guldalder«. Jeg har lige været på strategiseminar i DBU, hvor vi har diskuteret en ny strategi for dansk talentudvikling. Når vi analyserer dansk fodbolds talentudvikling, er det træningskvaliteten og træningsmængden for de 10-14-årige, som lige nu lyser rødt og er et klart svaghedstegn i dansk fodbold. Vi har alt for længe haft for lidt struktureret træning i de aldersgrupper,« siger sportsmanager Sune Smith-Nielsen fra FC Københavns School of Excellence, der i samarbejde med Johannesskolen tilbyder eliteidrætsklasse i 7.-9. klasse for de bedste fodboldspillere.

Men problemet er, at den målrettede træning har svære kår for de yngre elitespillere.

»I Danmark er vi verdensmestre i fodboldtræning for bredden. Men vi er langtfra verdensmestre i træning for de bedste spillere. Den opgave har vi ikke løst. Når de kommer op på eliteholdene for de 14-19-årige, opdager vi, at der er en hel del, som de burde have lært tidligere. Hvis deres fodboldmæssige fundament var bedre, ville vi kunne flytte dem meget længere. Det er én af de største udfordringer for dansk talentudvikling og én af de væsentligste grunde til, at vi ikke er til VM-slutrunden i Brasilien. Vi har ikke kvalitet nok i Danmark, og vi løser ikke problemet ved, at de store klubber køber udenlandske spillere,« siger Sune Smith-Nielsen.

Lang skoledag giver problemer

Med den ny folkeskolelov er skoledagene blevet længere, men forligspartierne sikrede med en undtagelsesbestemmelse i loven, at de lange dage ikke skulle gå ud over eliteidrætsudøvere. De kan få fri til træning i skoletiden, hvis skolelederen giver lov.

Problemet er bare, at loven ser bedre ud på papiret, end den reelt fungerer i virkeligheden. For det karakteristiske for eliteidrætsudøvelse er, at den ikke er lokal. Et elitehold i KB består af børn fra mange forskellige skoler med op til en times transport hver vej.

»På vores elitehold for de 10-14-årige kommer 25 procent fra Frederiksberg, 50 procent fra København og den sidste fjerdedel fra omegnskommunerne. Vi kan ikke lave aftaler med skolerne i alle de kommuner om, at de allesammen skal lægge motion og bevægelse ind i skemaet den dag, vi har morgentræning. Det er derfor helt tilfældigt, om drengene får lov til at deltage,« siger Anders Lange. Han er talentchef for de 10-14-årige og initiativtager til morgentræningen for de 10-12-årige én gang om ugen.

»For tre år siden trænede drengene på vores elitehold to gange om ugen. Nu træner de fire-fem gange hver uge. Vi har spurgt, hvor mange af dem, der har problemer med at nå træningen på grund af skolereformens lange skoledage, og det har 36 procent af dem. Ved morgentræningen oplevede mange af dem, at de havde lettere ved at koncentrere sig og var friskere,« forklarer Anders Lange.

For KB er løsningen ikke umiddelbart den ny skolereforms åbning for eliteidræt.

»Vi kunne godt se i fremtiden, at vores spillere i 4.-6. klasse gik i skole tæt på os. Det kan være svært at få eliteidræt og skole til at forenes, og den lange transport tærer rigtig meget på børnene. En mulighed kunne være et udvidet samarbejde med Johannesskolen. Vi har ikke besluttet det endnu, men det er sådan nogle ting, vi arbejder på,« siger Sune Smith-Nielsen.