»Vi er med til at opretholde en falsk tryghed«

Om natten er gangene mennesketomme, og personalet har ikke erfaring nok til at håndtere kritiske patienter. Alligevel skaber Frederikssund Skadestue tryghed hos borgerne. Berlingske Tidende tog forbi en mandag nat, hvor tre læger og to sygeplejersker tog imod tre patienter.

31-årige John Jacobsen får undersøgt sin tå af læge Kristoffer Barfod på Frederikssund Skadestue. Skadestuen har ikke mulighed for at tage røntgenbilleder om natten, og John Jacobsen blev derfor sendt hjem med en tapet tå og besked om at komme igen dagen efter.<br>Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Lyset på de mennesketomme stuer er slukket på Frederikssund Skadestue. Kun gangen op til modtagelsen er oplyst af halogenlamper, og indikerer, at skadestuen rent faktisk ikke er helt forladt. Det er svært at se, at knap 21.000 personer hvert år kommer forbi for at blive behandlet,

Da Berlingske Tidende møder ind klokken 23.00 en mandag aften, er sygeplejerskerne Anne Juul og Helle Kristiansen ved at tage over som nattevagter. Sammen med tre læger skal de frem til klokken 07.00 næste morgen sørge for at hjælpe nattens patienter fra Frederikssund og omegn.

Det er på papiret en overkommelig opgave. Statistikken viser, at de tre læger og to sygeplejersker i gennemsnit får besøg af én patient i timen. Det er det laveste besøgstal for en skadestue i hovedstadsregionen, kritikere har kaldt det et voldsomt ressourcespild og stillet krav om ,at skadestuen bliver lukket i nattetimerne.

Men skadestuen vil blive ved med at være åben, for det giver folk tryghed, og det giver politiske stemmer, mener den 28-årige vagthavende læge Kristoffer Barfod,

»Det handler om nærhed over for stordrifts­fordele. At holde skadestuen åben giver lokalbeboerne tryghed og nærhed. Man har mulighed for at lære patienterne at kende, og sygeplejerskerne kender en del af dem fra byen. På den anden side har vi ikke mulighed for at levere et lige så godt behandlingstilbud, som det er tilfældet på de store sygehuse, især over for virkelig kritisk syge patienter. På den måde er vi med til at opretholde en falsk tryghed,« siger Kristoffer Barfod.

Nattens første patient er 41-årige Klaus Mortensen. Han ringer på skadestuens dør klokken 00.40, en time og fyrre minutter efter at natsygeplejerskerne har tjekket ind. Han har ondt i brystet, og da hans far døde i en ung alder af en blodprop i hjertet, tager han forbi skadestuen for en sikkerheds skyld.

»Jeg bor i Skævinge, så jeg kunne også sagtens være taget til skadestuen i Hillerød. Men jeg arbejder i Frederikssund og tager derfor hertil af gammel vane,« fortæller Klaus Mortensen. Han er overrasket over, at en af skadestuens læger mener, at stedet skaber en falsk tryghed.

»Det synes jeg da er ubehageligt, hvis det er rigtigt. Jeg ved, at skadestuen her betyder utrolig meget for folk i Frederikssund,« siger han.

Klaus Mortensens første undersøgelser ser fine ud. Alligevel skal han indlægges på hospitalet natten over, så en mere erfaren læge kan kigge på ham dagen efter. Og det er netop mangel på ekspertise i nattetimerne, der er et af Frederikssund Skadestues problemer, mener læge Kristoffer Barfod. Han blev selv færdig sidste sommer og har været på Frederikssund Skadestue i fire måneder.

»Jeg tror, at de færreste patienter ved, at de på skadestuer bliver behandlet af læger, der har arbejdet under et år. På store sygehuse vil der altid være en mere erfaren læge et andet sted på hospitalet. Men her på Frederikssund skal vi ringe hjem og vække overlægen, når vi har brug for det.«

Selvom skadestuerne er populære i lokalområdet, kan den manglende erfaring i sidste ende gå ud over patienterne,

»Hvis et gammelt menneske kommer ind med et hoftebrud, kan personen risikere at skulle vente i seks timer på at blive overflyttet til Hillerød. Operationen og behandlingen er i sidste ende den samme. Men Frederikssund kan være et forsinkende led,« siger Kristoffer Barfod.

Klarer de fleste
Men Frederikssund Skadestue kan faktisk klare de fleste behandlinger selv, siger sygeplejerske Anne Juul.

»Vi har rigtig mange folk, der kommer ind med eksempelvis lungebetændelse eller rygerlunger. De ville få den samme behandling på Hillerød Skadestue, som de får hos os,« siger Anne Juul.

Klokken 00.49 kommer 31-årige John Jacobsen humpende ind af døren. Han har slået sin storetå og får lagt sig op på briksen.

»Av for satan det gør ondt! ... Jeg tror altså, den er brækket,« siger John Jacobsen. Han vrider sig og tager sig til hovedet, imens Kristoffer Barfod forsigtigt trykker ham på foden.

»Det tyder på, at din storetå er brækket, men det endelige svar kan vi først få i morgen formiddag, når radiografen igen møder på arbejde, og der kan tages røntgenbilleder,« konkluderer Kristoffer Barfod.

John Jacobsen bliver sendt hjem med en tapet tå, et par krykker og nogle smertestillende piller.

»Det havde da været nedtur at tage til Hillerød for det her. Det kan godt være, de ikke er så erfarne heroppe. Men de bliver vel ikke uddannet til ingenting,« siger John Jacobsen.

Tre patienter kom forbi de tre læger og to sygeplejersker den nat, Den sidste klokken 04.00 med en flænge i baghovedet.

En meget stille nat og ifølge sygeplejerske Anne Juul ikke noget retvisende billede.

»Der skete jo ikke så meget, som der kan gøre, men ellers må du jo komme igen i morgen,« siger hun.