»Vi er demokratiets fremtid, og det er vigtigt, at vi bliver oplyst om vores rolle i det«

Ungdommens Folkemøde har i disse dage premiere, og de unge tager godt imod arrangementet, som blandt andet søger de unges ideer og løsningsforslag til centrale samfundsproblematikker. En ekspert påpeger dog, at de unge i dag er mindre politiske og mere praktiske i deres tilgang til samfundet.

Marie Keiding er fra Christianshavns Gymnasium. Hun synes, Ungdommens Folkemøde er et »helt vildt fedt arrangement«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

»Det er et vildt fedt arrangement«.

Sådan lyder det fra 18-årige Marie Keiding fra Christianshavns Gymnasium, der er taget til Ungdommens Folkemøde i Søndermarken på Frederiksberg med sin klasse. Hun er en blandt mere end 30.000 gæster på folkemødet, der i år afholdes for første gang.

»Der er behov for Ungdommens Folkemøde for at der kommer et fokus på, at vi på et tidspunkt skal tage over. Vi er demokratiets fremtid, og det er vigtigt, at vi også bliver oplyst om vores rolle i det,« siger hun.

18-årige Astrid Grove fra Christianshavn Gymnasium er ligeledes begejstret for folkemødet, og hun håber, de unge især vil debattere uddannelsespolitik.

»Uddannelsespolitik er en vigtig sag at arbejde med. Der er mange besparelser i øjeblikket og den her omlægning af SU-systemet. Der er også det her karakteremne. Det er vigtigt at snakke om, hvordan vi kan sætte fokus på evaluering og vejledning, så unge får en ungdom, hvor de ikke er for stressede i deres hverdag,« lyder det.

 

De voksnes åbne arme

Arrangøren af folkemødet er foreningen Ungdomsbureauet, som håber, at de unge vil udarbejde ideer og løsningsforslag til centrale samfundsproblematikker. Foreningen blev stiftet i 2013 for at invitere unge til mere samfundsdeltagelse.

Ungdommens Folkemøde er tydeligt inspireret af Folkemødet på Bornholm, og Noemi Katznelson, der er forsker og leder Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, bemærker, at det ligner et voksenarrangement.

»Ungdomsforsamlinger før i tiden havde form af demonstrationer, altså et oprør mod de voksne og systemerne. Det var i hvert fald ikke noget, hvor de voksne stod med åbne arme. Her er det Lars Løkke Rasmussen og Bertel Haarder, der byder velkommen. Det afspejler, at dialogen i dag foregår meget mere i samspil med voksenverdenen og på samme præmisser,« tilføjer hun.

Ingen kravlegård

Astrid Grove og Emil Asmussen er fra henholdsvis Christianshavns Gymnasium og fra Københavns åbne Gymnasium. De er begge begejstrede for det nye folkemøde for unge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Hos de unge selv er der dog ikke nogen utilfredshed med formen på arrangementet.

»Jeg vil ikke mene, det her er et arrangement, de voksne har sat op, for at de unge skal lege aktive samfundsdeltagere,« siger Astrid Grove, der bakkes op af kammeraten Emil Asmussen fra Københavns åbne Gymnasium:

»Det er ikke bare en kravlegård, vi kravler rundt i. Det bliver lidt styret af os, vi har stor indflydelse på de forskellige arrangementer, der bliver holdt,« siger han.

Mette Hedegaard (tv) og Cecilie Kähler (th) er på Ungdommens Folkemøde med resten af deres samfundsfagsklasse fra Ordrup Gymnasium. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Mette Hedegaard og Cecilie Kähler fra Ordrup Gymnasium oplever dog, at de voksne også fylder en del på folkemødet.

»Når man går rundt er det tydeligt, at det er de unge, der står og kigger og de voksne står og diskuterer,« siger Cecilie Kähler og bakkes op af veninden:

»Ja, mange skolelever kommer måske til at stå lidt i en gruppe og være lidt for generte eller usikre til at gå ind i diskussionen.«

Pigerne er på folkemøde med deres samfundsfagsklasse for at finde inspiration til den SSP-opgave, de skal skrive i 3.g. De er begejstrede for at hente viden på folkemødet i stedet for at skulle sidde bag computerskærmen og søge på internettet.

Konkrete løsninger

At der ikke bliver kastet med brosten og råbt slogans på dette møde mellem de unge skal ikke forveksles med et manglende samfundsengagement fra de unges side, mener ekspert i unge og demokrati, Johannes Andersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

»De er meget samfundsengagerede,« siger han, men han tilføjer i samme åndedræt:

»Og de er næsten ikke interesseret i politik«.

De unge har i dag for en stor dels vedkommende byttet diskussioner om gennemgribende samfundsproblemer ud med konkrete aktiviteter i mindre fællesskaber, forklarer han.

Flere deletjenester

»Deres mål er ikke nødvendigvis at finde den store scene, men at være praktisk engageret i nogle netværk, hvor de har mulighed for at tage nogle initiativer, som gør, at noget løses. Deres bidrag er ikke at gentage de store demokratiske normer og idealer,« siger han.

Når de unge får gode ideer, tænker de dem ikke som specielt politiske ideer. Mange får i stedet ideer til løsning at helt konkrete udfordringer - ofte digitale løsninger, som på samfundsplan alligevel gør det muligt at organisere ting anderledes, forklarer Johannes Andersen.

Han tror blandt andet, vi kommer til at se unge skabe flere revolutionerende deletjenester såsom Airbnb og Uber.

Hvorvidt de unge på Ungdommens Folkemøde går og brygger på revolutionerende digitale løsninger til konkrete problemstillinger er uvis. Men folkemødet er i al fald en succes ifølge de unge, Berlingske har mødt.