Vi er afhængige af vores smartphones

Læs mere
Fold sammen

SMSer, der tikker ind, e-mails, der skal besvares, og sociale medier, der skal tjekkes. Hvis du heller ikke kan holde fingrene fra din smartphone, er du langt fra alene.

Hver anden dansker over 18 år har nemlig så tæt et forhold til deres smartphone, at de beskriver det som en »afhængighed.« Det viser en undersøgelse, som Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Årsagen er, at vi bruger vores smartphone til så uendeligt mange ting, forklarer Mette Jensen fra Aarhus Universitet, der har forsket i vores afhængighed af teknologi:

»Vi bruger den jo stort set til alt, hvad vi foretager os, af planlægning, sociale medier og så videre. Samtidig er den meget opmærksomhedskrævende, og det gør, at man hele tiden føler, at man er nødt til at have den inden for rækkevidde og svare på de ting, der kommer ind,« siger Mette Jensen.

Ud af de adspurgte i undersøgelsen svarer omkring 30 procent, at de har et ønske om at bruge mindre tid på telefonen, end de gør i dag.

BNB