Vi, de fordruknede – »Café Paradis« viser danskernes vej til drukhelvedet

I denne artikelserie skriver journalist og filmanmelder Kristian Lindberg om danske spillefilm, der tegner et billede på godt og ondt af dem, vi er i Danmark. Dette er den første artikel i serien, der denne gang handler om Bodil Ipsens og Lau Lauritzens »Café Paradis«.

Ib Schønberg får målt blodtrykket i en scene fra filmen »Café Paradis«. NF / DR

Hvis man er en af dem, der – som jeg – gik i byen i Aarhus i 1980erne, husker man måske natværtshuset Café Paradis, der lå på øverste etage i et hus i Paradisgade. Det var et af de ganske få steder i Midtbyen, der holdt åbent til langt ud på natten, hvorfor værtshuset også blev kaldt »Den Sidste«.

Efter midnat var der kø ned ad trappen, og tålmodigt måtte man afvente at blive sluset ind, så man kunne få slukket tørsten i stedets billige fadøl. I venteperioden kunne man ved indgangen studere en kæmpemæssig filmplakat for den gamle danske film »Café Paradis« (1950).