»Vi bor i et land, hvor vi begge er fremmede«

Ramzo Baluku mødte danske Line Gry Christensen i 2002, da hun arbejdede i hans hjemland Uganda som frivillig for Røde Kors.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Og der gik ikke længe, før de to unge blev forelskede. Hun rejste frem og tilbage mellem Danmark og Afrika, de blev forlovede, men måtte fremvise deres breve til hinanden for at dokumentere over for danske myndigheder, at deres forhold ikke var proforma, så Ramzo kunne få turistvisum og også besøge Line i Danmark.

I 2004 blev de gift i Uganda – og intentionen var at flytte sammen til Danmark, hvor Line havde hele sit liv. Men den drøm faldt hurtig til jorden, fortæller Ramzo.

Parret kontaktede Udlændingeservice for at undersøge hvilke muligheder, der var, men da de begge var under 24 år, kunne de godt glemme at få lov til at bo i Danmark. I stedet fik de at vide, at de kunne flytte til Sverige og bo i et halvt år, for så efterfølgende at kunne komme til Danmark. Så de slog sig ned i Malmö – selvom det langt fra var let.

»Vores ønske var at bo i Danmark, så det her har gjort vores liv så meget hårdere. Jeg lærer ikke min kones sprog her, jeg lærer et andet sprog, så det vil også gøre det svært for vores børn. Jeg tror egentlig, det har været hårdere for hende end for mig, for hun er 20 minutter fra sit land, men hun føler sig ikke hjemme her,« siger Ramzo.

Parret bor nu på 3. år i Sverige, for hvis de flytter til Danmark nu, så skal Ramzo »starte helt forfra«, som han selv siger. Han tvivler ikke på, at deres tilværelse ville se anderledes ud, havde de kendt til reglen om, at 10 ugers arbejde i Sverige ville have været nok til at give en adgangsbillet til Danmark.

»Hvis det havde været så let, så havde vi gjort det, for lige nu bor vi et land, hvor vi begge er fremmede. Jeg er vred på de danske myndigheder, for de burde vide det her, og de burde have guidet os,« siger Ramzo Baluku.