Vi bør ikke hvile på sundhedslaurbærrene

Verden ser op til Danmark, når det kommer til sundhedsteknologi. Men vi bør nu altså ikke glemme at lære af andre lande, var en af lektierne på eHealthWeek i Bella Center i dag.

EHealthWeek-konferencen i Bella Center er i fuld gang. Her bliver det demonstreret, hvordan man via videokonference kan være i kontakt med skadestuen allerede på ulykkestedet. Fold sammen
Læs mere

En hel sal fyldt med jakkesæt er på plads i Bella Center. Europas, og til dels resten af verdens, elite inden for sundhedsteknologi er i disse dage samlet i København til konferencen eHealthWeek, som blev skudt i gang i går og løber til og med onsdag. Der forventes omkring 3.000 gæster, der kommer fra hele verden til Danmark.

Men hvorfor egentlig? »Best-practice«, »foregangsland«: Den får ikke for lidt, når der bliver talt om Danmark og vores teknologiske løsninger på sundhedsområdet. Heller ikke fra den danske minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag (SF).

- Vi er langt fremme i Danmark. Det er ikke kun visioner, men det er noget, der rent faktisk fungerer i praksis, fx i Nordjylland, siger hun med henvisning til, at netop Region Nordjylland har haft succes med at bruge sundhedsteknologi.

Måske netop derfor står der Region Nordjylland på den ambulance, som er første led i udstillingen »Patientville«, hvor man kan følge patienters vej rundt i sundhedsvæsnet ved hjælp af sundheds-IT, blandt andet telekonferencer og synkroniserede patientjournaler hos kommunen eller den praktiserende læge. Astrid Krag tager en rundtur i Patientville sammen med John Dalli, EU-kommissær med ansvar for sundhed- og forbrugerpolitik, Jens Andersen, formand for styregruppen for Regionernes Sundheds-IT og Neelie Kroes, EU-kommissær med ansvar for EU’s digitale strategi.

Neelie Kroes mener, at en konference som eHealthWeek er vigtig, fordi befolkningerne i Europa får en højere og højere levealder, mens der fødes færre og færre børn.

- Alle vil gerne blive gamle og holde sig i form og have et anstændigt og selvstændigt liv. Hvis der er noget galt med dit helbred, forventer du, det bliver løst. Så dette påvirker alle borgere, siger hun.

Det er ikke kun vores helbred, men også hele Danmarks pengepung, sundhedsområdet kan gavne. Den danske eksport af medicin var i 2010 på 52 mia. kr. og når i år nok 60 mia. kr., og lægemiddel- og biotekbranchen har selv 20.000 ansatte med 50.000 flere hos underleverandører. Medicobranchen beskæftiger 20.000 og IT-branchen i alt 92.000, heraf godt 2.000 direkte i sundheds-IT-industrien, hvor de omsætter for fire milliarder kroner.

Christian Graversen står i Patientville. Han er chefkonsulent hos DI Itek, DI’s brancheorganisation for virksomheder inden for blandt andet IT, tele, elektronik og kommunikation.

- Sundhed er et af de største eksportmarkeder overhovedet. Der er stor optimisme blandt firmaerne, som også er blevet bedre til at investere i de lokale markeder, siger han.

Staten, regioner og kommunerne blev i august enige om en fælles digitaliseringsstrategi for de kommende fire år. Den afgående regering forventer, at der kan spares tre milliarder kroner årligt i 2020 ved at bruge teknologi og Internet langt mere overalt i det offentlige. Sundhedsvæsenet skal bruge teknologien til at få det lettere i dagligdagen, og kronisk syge skal kunne behandles og tilses hjemmefra ved en videoforbindelse til hospitaler og læger, så de ikke optager pladser på sygehusene og samtidig sparer transport. I 2012 får Danmark et Nationalt Patientindeks (NPI), hvor relevante sundhedsoplysninger samles. Desuden skal trykfølsomme videoskærme med onlineadgang til fysioterapeuten indgå i genoptræningen af ældre.

Et højaktuelt eksempel på, at Danmark er fremme i sundhedsskoene, når det kommer til digitale løsnininger, er, at det danske firma Daintel ved eHealthWeek vandt konkurrencen om som lille eller mellemstor virksomhed at have udviklet den bedste “eSundhedsløsning”.

Danmark er nået langt. Men det har ikke været uden problemer. Der har været talrige historier om forfejlede sundheds-IT-løsninger, der frustrerer læger og forværrer behandling - og som har kostet staten mange penge - Regionernes samlede udgifter til sundheds-IT blev i 2010 gjort op til omkring 2,1 milliarder kroner. I dag går det den rigtige vej, lyder tonen fra lægeforeningen til regioner til virksomheder. Men vi kan stadig lære af udlandet. Det forklarer Simon Kaiser, business unit manager hos konsulentvirksomheden Accenture.

- For eksempel Singapore, som er godt at sammenligne med, fordi det har cirka samme størrelse som Danmark, der har man et elektronisk patientjournal-system, der går på tværs af hele landet. I Australien har de også journaler, der går på tværs af stater. Vi mangler stadig i Danmark at få alle systemer til at virke på tværs af regionerne, siger han på baggrund af en omfattende undersøgelse, Accenture har foretaget af sundheds-IT-løsninger i otte lande.

I disse dage er udlandet dog kommet til Danmark for at lære, hvad vi kan med vores sundhedsteknologi. For eksempel. Blandt andre Laurie D’Souza, områdedirektør for Storbrittanien, Irland og de Nordiske lande hos ministeriet for økonomisk udvikling og innovation i Ontario, Canada.

- Danmark er ret avanceret generelt, når det gælder sundheds-IT. Men der er stadig nogle nicher, hvor vi måske kan bidrage med noget, for eksempel med løsninger til hjemmehjælp. Vi lærer lidt om jer og I kan måske også lære lidt af os.