Vi bliver nødt til at lytte mere til russerne

Finland udelukker ikke medlemsskab af NATO på længere sigt. Men lige nu er man mest optaget af at holde dialogen med russerne. Interview med udenrigsminister, Timo Soini.

54-årige Timo Soini beskriver sig selv som »populist«, men ikke højreorienteret. Han er leder af De Sande Finner, som er en pendant til Dansk Folkeparti. Partiet blev landets næststørste ved valget sidste år. Foto: Izabell Nordfjell Fold sammen
Læs mere

Er der nogen, der holder øje med russerne og præsident Putin, er det finnerne. Næsten 1.400 kilometer grænse har Finland til den enorme nabo. Og det betyder noget for et land, som har været angrebet af Sovjetunionen, ikke er medlem af NATO og har kunnet følge Ruslands annektering af Krim samt borgerkrigen i det østlige Ukraine.

55 procent af finnerne er i dag imod finsk medlemskab af NATO, og det ligger ikke lige for. EUs sanktioner skal føres ud i livet og forlænges, så længe Rusland bryder international ret, mener den finske udenrigsminister, Timo Soini.

»Man er nødt til at vise, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Men jeg er ikke bange for Rusland. Vi har en diskussion med dem, og vi siger højt, at vi ikke accepterer deres fremfærd. Andre lande har valgt ikke at tale med Rusland. De rejser ikke til Rusland og de inviterer ikke russerne. Det, synes jeg, er forkert,« siger Timo Soini, der er leder af den finske pendant til Dansk Folkeparti, De sande finner.

I Europa er der en stor mistro og mistillid til Ruslands hensigter?

»Det er forståeligt. For vi har en aftale om, at Europas grænser ikke kan ændres gennem vold og trusler. Og når man bryder den, er det klart, at det fører til mistillid. Men måden at genvinde tilliden er at køle situationen ned. Og forhåbentlig kan Ukraine undgå en krig.«

Rusland er ingen militær trussel

Men hvad er din analyse af Putins hensigter?

»Jeg tror, at de har planlagt det hele, og budskabet til Ukraine er, at de ikke skal melde sig ind i NATO og måske heller ikke i EU. Putin har selv sagt, at Sovjetunionens kollaps var den største politiske katastrofe nogensinde. Og han vil gerne gøre Rusland magtfuld igen – gerne på samme niveau som USA. Da Rusland tog til Syrien, var det også for at komme tilbage på den internationale scene. Det er sådan, Putin tænker, Men jeg ved ikke, hvor langt han er parat til at gå.«

Og alligevel er du ikke bange for Rusland?

»Nej, jeg tror ikke, at Rusland udgør en militær trussel mod os. Man skal huske, at russerne er meget forskellige fra danskere og finnere. Mentaliteten i Rusland er konservativ. Og det vil de gerne være. De afskyr på mange måder den liberale levevis, vi har i vesten.«

Så hvordan bør vores tilgang til Rusland så være?

»Vi skal være hårde og ikke tolerere det, de gør forkert. Men vi skal tale med dem. Diskutere med dem, lytte til dem. Ellers ved man ikke noget. De er også mennesker, selv om de tænker anderledes. På 15 måneder har jeg mødt Sergej Lavrov (russisk udenrigsminister, red.) fire gange, og jeg er sikker på, at det er i de bedste finske interesser at tale med ham.«

Måske Finland hellere skulle melde sig ind i NATO?

»Mange i Vesten kan ikke forstå, hvorfor vi ikke melder os ind i NATO. Men det er der ikke politiske flertal for. Både de, der støtter, at vi bliver medlem af NATO, og de, der ikke gør, bruger Rusland som begrundelse. NATO-tilhængerne mener, at vi skal beskytte os mod Rusland. Og de andre henviser til den 1.340 kilometer lange NATO-grænse til Rusland, vi vil få. Vi vil med sikkerhed være de første til at blive besat, mener de.«

Men NATO er jo netop en beskyttelse, som det fremgår af traktatens artikel fem?

»Det er en anden ting, man skal huske. Det ligger tungt i baghovedet på finnerne: Da Sovjetunionen angreb os i 1939, hvem kom så for at hjælpe os? Ingen. Vil NATO virkelig komme? Det er der en betragtelig del af finnerne, der stiller spørgsmål ved.«

Og i hvilken lejr af de to er du?

»Som udenrigsminister er jeg i midten. Vi er ikke for tiden ansøger, men vi holder døren åben, hvis det skulle blive nødvendigt. Og det, tror jeg, er klogt.«

Men hvad med EU. Finland er jo med i euroen?

»I Danmark tog I en rigtig beslutning om ikke at gå med i euroen. Den kurs, der bliver ført, er ikke bæredygtig. Den er en katastrofe. I denne valgperiode har vi sagt, at vi vil blive i euroen. Det er vi blevet enige om, og det må jeg respektere.«

Og EU. Kan Finland blive det næste land efter brexit?

»Det er ikke realistisk, at vi trækker os ud af EU. Og det er der to grunde til. Der er ikke flertal i parlamentet for det og heller ikke i befolkningen. Men der er en spænding i vores samfund, som betyder, at vi ikke kan diskutere de her ting, og det irriterer mig. Personligt stemte jeg imod, da vi i 1994 gik ind i EU. Jeg har altid været euroskeptisk. Ligesom jer.«