»Vi bliver kun i Danmark, så længe vi kan overleve her«

Hver fjerde virksomhed i IT-branchen har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft til deres ledige job. Manglende tilpasning til erhvervslivets behov kan blive en vækstbarriere, erkender uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

»Vi kan ikke vente i årevis og se tingene an,« siger Tine Thygesen (i midten), IT-iværksætter og adm. direktør i Everplaces. Hun kritiserer de danske uddannelser for at være for langsomme til at tilpasse sig virkeligheden. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Direktør Tine Thygesen har svært ved at forstå al den snak om arbejdsløshed. Som stifter af virksomheden Everplaces og en del af det københavnske IT-iværksættermiljø kan hun langtfra få medarbejdere nok. Det er kvalifikationerne, den er gal med.

»Vi oplever, at uddannelserne ikke tilpasser sig virkeligheden hurtigt nok. Det er fair nok, at de ikke går forrest. Men spørgsmålet er, hvor langt bag ved markedet der er acceptabelt? Vi har som iværksættere ikke samme luksus. Hvis vi havde samme tilgang, var vi døde i morgen. Vi kan ikke vente i årevis og se tingene an,« siger den 33-årige iværksætter.

Tine Thygesen har brug for tekniske håndværkere, som er specialister i at programmere til mobiltelefoner. Sådan nogle er svære at finde i Danmark, har hun fundet ud af, og virksomheden har permanent jobopslag inden for særlige programmør-»sprog«. De bliver aldrig taget ned.

En vækstbarriere

Faktisk oplever hver fjerde IT-virksomhed, at det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Det viser en undersøgelse foretaget af brancheorganisationen IT-Branchen. Et område, som ellers er i vækst, og hvor der er job at få. Lige nu har 40 procent af de adspurgte én eller flere ubesatte stillinger, og problemet ser ud til at vokse, da 70 procent af virksomhederne forventer flere opgaver i år sammenlignet med sidste år. Dermed kan manglen på specialiserede hænder blive så stor, at den udvikler sig til en egentlig vækstbarriere, advarer adm. direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard.

»Hvis ikke vi gør noget, vil Danmark ikke bare gå glip af IT-arbejdspladser, fordi virksomhederne så rykker flere og flere opgaver til udlandet. Andre virksomheder går også glip af potentiel vækst, fordi rigtig mange virksomheder er dybt afhængige af IT, som vi leverer,« siger han.

IT-Branchen har kæmpet med problemstillingen siden krisens start, men er i dag langtfra den eneste branche, som har problemer med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Udfordringen vil blive større i fremtiden og sætte dansk velstand under pres, som Berlingske har beskrevet.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) erkender problemet og har da også varslet en reform, som skal ændre uddannelsessektorens struktur og kvalitet, så kandidaterne i højere grad passer til erhvervslivets behov.

»Her har vi en branche, der over en bred kam mangler kvalificeret arbejdskraft. Midt i en tid med relativt høj ledighed er det et paradoks, som vi ikke bare kan vifte af os. Det er uddannelsessektorens primære opgave at levere de medarbejdere, som IT-branchen og andre brancher med tilsvarende problemer har brug for.«

Morten Østergaard er bekymret for, at der er manglende dialog mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne, men mener ikke, at det er noget, han kan »fikse fra centralt hold«:

»Det er institutionernes ansvar at etablere sig på en måde, så de får signalerne fra erhvervslivet i så god tid, at de kan nå at reagere og løbende tilpasse deres uddannelser, inden flaskehalsene opstår.«

Universiteterne har en udfordring med at uddanne de kandidater, som erhvervslivet har brug for, erkender rektor Jens Oddershede, formand for universiteternes rektorkollegium. En af grundene er, at det i dag tager syv år, fra idéen til en ny uddannelse opstår, og til den første kandidat er uddannet.

»Det er et problem, at det tager så lang tid at få nye uddannelser på plads. Jeg oplever, at mange virksomheder ikke synes, at de kan vente på det. Derfor prøver vi at lave generelle uddannelser, hvor de ikke får specialkompetencer, men mere brede og grundlæggende kompetencer,« siger han.

Et klart tomrum

På Gothersgade 8B i indre København, hvor IT-virksomheden Everplaces holder til, sidder også andre IT-iværksættere. En af dem er Christian Risom, som har startet virksomheden Shape, der udvikler apps til mobiltelefoner. Han er desperat.

For selv om knap fire ud af ti danske mobiltelefonbrugere går rundt med Apples populære smartphone i lommen, er det tilsyneladende ikke muligt at uddanne sig i, hvordan man laver programmerne til den på de store, tekniske uddannelsesinstitutioner her i landet.

Uforståeligt, mener Christian Risom med henvisning til, at udviklere af iPhone-programmer har været i høj kurs hos virksomhederne i hvert fald de seneste tre år. I andre lande er uddannelserne fulgt med, f.eks. har det amerikanske universitet Stanford udbudt kurset »iPhone Application Development« i flere år.

Christian Risom har i afmagt tilbudt Danmarks Tekniske Universitet (DTU) at hjælpe til med undervisning og at betale for de materialer, der skulle til for at få sådan et kursus på programmet. Men uden held. Uddannelserne vælger – for at sikre sig mod at blive overhalet af ny teknologi – at fokusere på mere overordnet forståelse af, hvordan man programmerer frem for praktiske programmeringsøvelser til eksempelvis iPhone. Ikke en forkert tilgang, men en uheldig prioritering, at studerende ikke har muligheden for at specialisere sig, mener Shapes Christian Risom:

»Det er ikke carte-blanche til et godt ingeniørjob, hvis du kan skrive iPhone-erfaring på CVet. Men det er tæt på. Så stor er manglen, og vi forsøger at hive folk hertil fra hele Europa for at løse opgaverne. Det er ærgerligt, at vi ikke selv uddanner folk i disse kompetencer her i landet, for der er et klart tomrum.«

Han ville helst ansætte danskere, blandt andet fordi han er erklæret fan af den tilgang, danske ingeniører og udviklere har:

»De er dygtige til den kritiske tankegang, som gør, at man laver gode produkter. De gør ikke bare det, der står på sedlen, men tænker selv. Men det er et problem, at de ikke har de rigtige redskaber til at udnytte den konkurrencefordel.«

Tine Thygesen fra Everplaces retter en skarp kritik mod det danske uddannelsessystem, som er »for teoretisk og for akademisk«. Det er ikke det, hun har brug for, og det tager alt for lang tid og koster for meget, når de højtuddannede kandidater først skal til at lære, hvad de kan bruge uddannelsen til, når de er færdiguddannede.

Derfor er hun ligeglad med ansøgerens titel og kigger kun på programmørevner og erfaring. For uddannelserne er mere eller mindre ubrugelige, mener IT-iværksætteren, som aldrig selv har taget en videregående uddannelse, men derimod forlagt sin nordjyske dialekt efter årevis på internationale arbejdspladser.

Michael Kai Petersen, studieleder på kandidatuddannelsen Digitale Medieteknologier på DTU, understreger, at den manglende specialisering handler om at fremtidssikre kvalifikationerne.

»Det er vores ansvar, at de ingeniører, vi sender ud, også om ti år har forståelsen, der skal til for at modellere nye applikationer. Og vi aner ikke, hvad det bliver. Derfor satser vi massivt på at opbygge kompetencer, der er langtidsholdbare, og som erhvervslivet kan tjene penge på i fremtiden,« siger han.

Lettere at sidde i New York

Indimellem overvejer Tine Thygesen, om København er det rigtige sted for hendes virksomhed. Som tech-virksomhed er det ikke naturgivent, og hvis ikke de bedste kvalifikationer er her, lyder begrundelsen mere og mere hul:

»Helt ærligt. Det ville da være lettere at sidde i New York. Og lad mig sige det sådan: Vi bliver kun i Danmark, så længe vi kan overleve her.«

Der er behov for at gøre langt mere, hvis de danske IT-virksomheder skal følge »med den heftige konkurrence og udvikling«, som branchen er udsat for, understreger IT-Branchens direktør, Morten Bangsgaard.

Selv om der de seneste år er kommet nye og mere erhvervsrettede uddannelser, mener Bangsgaard, at uddannelsesminister Morten Østergaard bør overveje at tage skrappere midler i brug.

»En løsning på sigt kunne for eksempel være at målrette taxameterordningen mod uddannelser, som har de bedste jobudsigter for at give universiteterne endnu et incitament til at udvikle IT-uddannelser,« siger Morten Bangsgaard.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) afviser at se på taxametersystemet, hvor uddannelserne får penge efter, hvor mange studerende der gennemfører. Til gengæld lover han at tage et opgør med de meget teoretisk funderede uddannelser, bl.a. ved at lave et »praksisvindue« i alle videregående uddannelser:

»Så man kan lære ved at gøre ting og lave ting og ikke bare ved at høre om eller analysere, hvad andre har gjort. Det er en stor omvæltning i forhold til den måde, vi uddanner unge på, men som i langt højere grad vil afspejle den virkelighed, de skal ud i – særligt hvis de skal ud i den private sektor,« siger Morten Østergaard.