Veterancenteret svigter veteranerne

Det to år gamle veterancenter kritiseres for at fokusere for meget på de tjenestegørende veteraner frem for på dem, der der tidligere har været ansat i forsvaret og udsendt til krige i blandt andet Irak.

Anerkendelse af veteranernes indsats er et af de initiativer i den danske veteranindsats, der er lykkedes, blandt gennem uddeling af medaljen til sårede veteraner med psykiske skader. Sidste år uddelte forsvarschef Peter Bartram for første gang medaljen ved en parade på Kastellet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To år efter åbningen er den centrale del af den officielle danske veteranpolitik, Forsvarets Veterancenter i Ringsted, kommet i kritisk lys.

Centerets prioritering af opgaverne kritiseres af formanden for den største af veteranorganisationerne, De Blå Baretter, Bjarne Hesselberg, der er pensioneret oberst og regimentschef, og organisatorisk står centeret over for en sammenlægning med flere andre af forsvarets institutioner, hvilket kan koste veterancenteret dets selvstændighed.

I en nyligt offentliggjort evaluering af veterancenterets første to år kritiserer De Blå Baretter, at veterancenteret efter deres opfattelse hovedsagelig kun tager sig af de veteraner, der er ansat i forsvaret. Tidligere udsendte veteraner, som udgør langt størstedelen af de tidligere udsendte danske soldater, tager veterancenteret sig ifølge Bjarne Hesselberg ikke af.

»Veterancenteret lever ikke op til forventningerne. Det er en stor fordel, at det er blevet etableret, men det er en meget stor ulempe, at det tilsyneladende fokuserer på det tjenstgørende personel,« skriver veteranorganisationen i sit bidrag til evalueringen.

De Blå Baretter mener, at veterancenteret kun ses som en støtteforanstaltning for nødlidende veteraner, og ikke som en organisation, der har til formål at oplyse om og markedsføre ventranerne som en »kvalificeret og samfundsnyttig borger.«

De Blå Baretter mener også, at veterancenteret er for passivt og usynligt i veteranpolitikken. Store begivenheder som den nationale flagdag, det nationale monument for Danmarks faldne, hjemkomstparader og andre aktiviteter omkring veteranerne styres fra Forsvarskommandoen, ikke af Veterancenteret

De Blå Baretter lægger ikke skjul på, at det passive veterancenter og dets manglende indflydelse på veteranområdet betyder, at de frivillige veteranorganisationer har genoptaget deres tidligere praksis med at henvende sig direkte til Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet og politikerne med deres ærinder. De går altså udenom det veterancenter, der ellers skulle have rollen som kontaktsted.

Sammenlægning på vej

Ifølge den officielle evaluering af veteranpolitikken er formålet med 11 af veteranpolitikkens 19 initiativer nået. Målet med veterancenteret er et af de initiativer, der kun delvist er nået, og som i evalueringsrapporten er forsynet med en gul advarselsfarve. Bedre udvælgelse – eller screening – af blandt andet soldaternes psykiske »parathed« til udsendelse er ifølge evalueringen slet ikke lykkedes.

Ifølge forsvarsforliget fra sidste år skal antallet af såkaldte niveau-2-myndigheder i forsvaret skæres ned. Niveau-2-myndigheder befinder sig lige under Forsvarskommandoen i det militære myndighedshieraki, og det er tanken at sammenlægge Veterancenteret med andre myndigheder, der beskæftiger sig med personalepolitik, blandt andet Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets Center for Arbejdsmiljø.

Sammenlagt er det målet at spare 30-50 stillinger, heraf 20-30 stillinger inden for rådgivning, uddannelse og driftsvirksomhed. »

»Jeg kan ikke svare på, om for eksempel antallet af psykologer vil blive berørt, men vi jagter synergieffekter. Det er ikke hensigten at forringe kapaciteten,« siger generalmajor Flemming Lentfer fra Forsvarskommandoen.Veterancenteret vil ikke udtale sig om spareplanen og henviser også spørgsmål om De Blå Baretters kritik til Forsvarskommandoen.

Det Konservative Folkeparti foreslog i sommer, at Veterancenteret i stedet for at forsvinde ind i en samlet HR-organisation i forsvaret skulle frigøres fra forsvaret og have status som en selvstændig styrelse, der kan arbejde på tværs af ministerierne. Men den mulighed indgår ikke i analysen af veterancenterets og de øvrige niveau-2-myndigheders fremtid. Ifølge forliget skal veterancenteret geografisk forblive i Ringsted, selv om det organisatorisk bliver sammenlagt med andre.