Når det bliver aften, rykker nogle af Københavns danske og udenlandske hjemløse ind på Vesterbro Bibliotek. Men det er oftest ikke for at låne bøger eller bruge computere, som det ellers er tiltænkt.
I stedet bruger de hjemløse biblioteket som varmestue med bløde møbler, masser af plads og godt med varme. Og selvom biblioteksleder Lars Becher mener, at biblioteket er et sted med plads til alle, er der alligevel grænser for, hvor rummelige de kan være på biblioteket i Lyrskovgade.
»Vi har altid haft hjemløse, der tager ophold. Men det har ændret sig, så de nu er begyndt at »flytte ind« på biblioteket. De fylder pludselig meget, og er begyndt at tage ejerskab over rummet. Der bliver også røget indenfor, og det går jo ikke,« siger han.
Det er kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) enig i.
»Jeg synes, det er møgirriterende, at der er nogle mennesker i vores by, som ikke respekterer, at bibliotekerne er til for dem, der skal låne en bog eller bruge en computer. Så det er jeg møgtræt af, fordi det er et svigt af den tillid, vi har vist borgerne med de ubemandede åbningstider,« siger han.
Hos Vesterbro Bibliotek har man nu taget konsekvensen og ændret åbningstiderne, så en del af den selvbetjente åbningstid, hvor der altså intet personale er til stede, nu er afskaffet. Tidligere havde biblioteket selvbetjent åbningstid fra klokken 17.00 til 22.00. Det er nu ændret til, at der lukkes klokken 20.00.
»Vi håber, at de hjemløse vælger ikke at tage ophold, fordi den tid, de kan gøre det, nu er indskrænket. Det vil ikke give så meget mening for dem at indrette sig, når det kun handler om to timer,« siger han.
Ifølge Carl Christian Ebbesen regnede man med, at tilbuddet om de ubemandede åbningstider ville fungere.
»Det var forventeligt, at københavnerne ville tage den her tillid til sig. Det fungerer jo også rigtig godt i langt de fleste områder. Men der er så undtagelser, hvor det ikke fungerer, og hvor nogle enkelte gør det utrygt for de øvrige brugere,« siger han.
Bibliotekerne er jo til for alle, og man kan vel diskutere, hvorvidt nogle, i en by som København, er lidt finfølsomme. Hvor går grænsen for »utryghed«?
»Det er op til personalet at foretage den vurdering. Hvis du spørger mig, går grænsen ved, at man skal have et formål med at være på biblioteket. Altså låne en bog, bruge en computer eller lave studieopgaver,« siger han.
Ifølge Lars Becher er problemet måske udtryk for, at der mangler steder, de hjemløse kan søge hen, og hvor de er velkomne uden forbehold.
»Der er jo mangel på steder, men nogle af de her mennesker vil heller ikke sådan et sted hen, fordi de måske ikke opholder sig i Danmark på legal vis,« siger han.
Carl Christian Ebbesen mener ikke, indsatsen over for hjemløse har været god nok. Heller ikke når det kommer til udenlandske hjemløse, der er blandt dem, der finder vej til Vesterbro Bibliotek om aftenen.
»Indsatsen over for de her borgere har ikke været god nok. Hvis der er tale om udenlandske hjemløse, må vi meddele regeringen og politiet, at de må se at få løst det her problem, for det går bare ikke, at vi har udenlandske hjemløse i København. Det finder vi os simpelthen ikke i,« siger han.
Lars Becher fastslår, at man vil tilbage til de gamle åbningstider, når en holdbar løsning med de nødvendige foranstaltninger er fundet.
»Der kan gøres meget for at forhindre det her. En mulighed er at have runderingsvagter eller en tilkaldevagt, men der findes også nogle indretningsmæssige løsninger, der kan afhjælpe problemet. Så langt er vi dog ikke endnu,« siger han.