Vesten splittet i kritik af Kina

Tyskland, Polen og Tjekkiet er de lande, der stærkest markerer deres politiske utilfredshed med Kina i forbindelse med OL. USA og Storbritannien afviser sammenblanding af sport og politik, mens Frankrig lurepasser.

Den olympiske flamme på sin vej til Kina. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: VYACHESLAV OSELEDKO

Når 50 pct. af danskerne mener, at regeringen bør boykotte åbningsceremonien ved OL i Kina 8. august i år, ligger den offentlige opinion stort set på linje med holdningerne i resten af Europa og i USA.

»Overalt i Vesten er Dalai Lama og tibetanernes sag omgærdet af stor sympati, hvilket den kinesiske ledelse har svært ved at forstå,« siger Francois Godement, Kina-ekspert ved tænketanken European Council on Foreign Relations. »Og denne kraftige reaktion i offentligheden lægger et stort pres på regeringerne i de vestlige lande i forhold til at kritisere det kinesiske styre,« siger han.

Men selvom utilfredsheden med Kinas undertrykkelse af Tibet og andre grove menneskerettighedskrænkelser altså er meget udbredt, står verdens lande dybt splittede, når det gælder, hvilke politiske konsekvenser man skal drage i forbindelse med de Olympiske Lege i Kina i august i år.

Den skarpeste kritiker af kineserne er Tysklands kansler Angela Merkel. Hun valgte – allerede før undertrykkelsen af opstanden i Tibet – at træde det kinesiske regime over tæerne ved at modtage den tibetanske eksil-leder Dalai Lama. Og hun har gjort det klart, at Tyskland kun sender sin indenrigs- og sportsminister Wolfgang Schäuble til begivenheden.

Bush kommer
I den modsatte lejr står USAs præsident, George W. Bush, og Storbritanniens premierminister George Brown, som begge har meddelt, at de agter at møde frem ved åbningshøjtideligheden i Beijing fredag 8. august i år.

Midt imellem de to yderpunkter står Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy, som tilsyneladende fortsat lurepasser.

På den ene side har Frankrigs iltre udenrigsminister Bernard Kuchner flere gange kritiseret kinesernes krænkelser af menneskerettigheder og talt for, at EU officielt skal modtage Dalai Lama. Men på den anden side kan det endnu ikke udelukkes, at præsident Sarkozy rejser til Beijing til august for at please Kinas kommunistiske ledelse for derigennem at styrke fransk erhvervslivs muligheder på det store kinesiske marked.

Lurepasser
»I øjeblikket sidder de tre europæiske stormagter og lurer på hinanden, og man kan meget vel frygte, at OL i Kina endnu en gang kommer til at udstille splittelsen i EU, når det gælder vigtige udenrigspolitiske spørgsmål,« siger Francois Godement, som samtidig peger på, at den offentlige opinion i både Europa og USA ikke rigtig forstår den kinesiske ledelses reaktionsmønstre.

»Det kan godt bekymre mig, at man tror, at man kan opnå resultater over for kineserne gennem symbolsk gestik som at boykotte åbningshøjtideligheden. Selvfølgelig kan man få kineserne til at tabe ansigt, men man skal forstå, at Kinas ledelse ikke giver efter for pres. Derfor er det mest sandsynlige, at politisk brug af OL kun vil gøre situationen endnu værre for tibetanerne og for menneskerettighedsforkæmpere i Kina,« siger Godement.

Den franske Kina-ekspert mener samtidig på, at Den Olympiske Komité har en stor del af skylden for den voldsomme politisering af OL-arrangementet i Kina, som i øjeblikket finder sted.

»Den Olympiske Komité gav selv udtryk for, at man i forbindelse med tildelingen af arrangementet til Kina ville have fokus på menneskerettigheder, men siden har man intet gjort,« siger Godement.

Ros til Kina
Den Internationale Olympiske Komités, IOC, problemer i den forbindelse blev skarpt udstillet i Beijing torsdag, hvor formanden for IOCs såkaldte »operations-udvalg«, Hein Verbrüggen, roste Kina for at være på vej mod »en guld-præstation« i arrangementet af OL.

Men det hjalp ikke over for den internationale presses repræsentanter, der overdængede den tidligere leder af den internationale cykelsport med spørgsmål om menneskerettigheder og truende politisk boykot af arrangementet.

I den forløbne uge fordømte også Europa-Parlamentet i Bruxelles Kinas opførsel, når det gælder menneskerettigheder.

Parlamentet slår således fast, at Kina på en lang række områder krænker borgernes rettigheder, sådan som de bør være efter europæisk standard.

Brugen af dødsstraf er stadig udbredt i Kina. Det samme er tvangsarbejde og indespærring uden rettergang, og ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed respekteres ikke.

Europa-Parlamentet opfordrer derfor EUs Ministerråd – altså de 27 medlemslandes regeringer – til at benytte »den vigtige historiske mulighed«, som OL i Kina udgør, til at presse Kina til at styrke borgernes frihedsrettigheder.

Men indtil videre har europæisk enighed og deraf et muligt politisk pres på Kina fortsat lange udsigter. Markeringerne over for kineserne forbliver spredt national fægtning.