Verden vil - med lidt hjælp - kunne brødføde ni milliarder mennesker

Langt flere går mætte i seng i forhold til, hvordan verden så ud for 25 år siden. Men vi skal spise mindre kød og lade være med at hælde fødevarer i tanken på bilen.

.Øget rigdom får os dog til at spise mere kød, og det kræver store landbrugsarealer. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annelene Petersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er mad nok i verden til alle. Og langt færre sulter i dag end for 25 år siden. Selv om Jordens befolkning har rundet de syv milliarder og ventes at nå de ni i 2050, så vil det være muligt at følge med, når det gælder produktion af fødevarer.

Den stigende rigdom får os dog til at spise mere kød, og det kræver store landbrugsarealer. Den gode nyhed er, at andelen af underernærede mennesker er faldet. Det betyder, at FNs mål om at halvere andelen af mennesker, der lever i sult, er inden for rækkevidde inden udgangen af 2015.

Professor i afgrødevidenskab Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet siger:

»På mange måder producerer vi mad nok. Lige nu er problemet, at for mange mennesker er fattige og derfor ikke har råd til at købe den mad, der er.«

Så hvad skal vi gøre?

»Meget kunne gøres bedre i verdens fødevareproduktion. Vi bruger mange fødevarer til husdyrfoder. Havde vi færre husdyr, ville der være mere mad til rådighed. Desuden anvender man især i lande som USA og Brasilien store arealer til at dyrke afgrøder til bioenergi. Det er måske positivt i andre sammenhænge, men det betyder, at vi producerer færre fødevarer.«

Men hvordan er det lykkedes at få produktionen af fødevarer til at stige så meget?»

Først og fremmest fordi der er en stigende efterspørgsel og en større befolkning. Mange er de seneste årtier trukket ud af fattigdom – ikke mindst i Kina – og så øges efterspørgslen. I mange år talte vi om et overskud af fødevarer: Mælkesøer og smørbjerge blandt andet fordi fødevarer blev sendt på lager for at holde prisen oppe. Nu taler ingen længere om fødevareoverskud, og efterspørgslen er så stor, at der skal gøres noget aktivt for at øge produktionen.«

Hvad kunne det være?

»Man har ikke satset ret meget på udvikling og forskning i fødevarer i de mange år, hvor der var overskud. Vi har nu nået et punkt, hvor fødevareproduktionen har svært ved at følge med. Og der er ingen grund til at tro, at efterspørgslen ikke vil stige de næste år også.«

Så skal der inddrages mere landbrugsjord?

»Netto inddrager man ikke mere landbrugsjord. Det areal, der bliver dyrket, er ikke steget nævneværdigt de seneste 15-20 år. Vi har nået en maksimumgrænse. Nogle steder i Afrika og Sydamerika inddrager man mere jord. Men andre steder mister vi masser af landbrugsjord på grund af tørke, ødelæggelse og anlæggelse af byer. Og så er adgangen til vand noget af det, der er mest begrænsende. Man dyrker store arealer, hvor udbyttet begrænses på grund af mangel på vand.«

Er det en løsning at spise insekter?

»Hvad er det lige, det skal hjælpe på? For lige som grise skal insekter have noget at leve af, så det ændrer ikke noget. Når vi opdrætter husdyr, så fodrer vi dem med noget, vi har dyrket på markerne, og omsætter det til en mindre mængde energi. Vi vil give mere for et kilo oksekød end for et kilo korn. Men der sker et betydeligt tab, og det vil der også være med insekter, selv om tabet er mindre.«

Vil vi i fremtiden være i stand til at brødføde den voksende befolkning?

»Fødselstallene i verden er faldende og dermed også befolkningstilvæksten. To milliarder flere på 40 år er ikke nogen dramatisk stigning år for år. Det er i højere grad velstandsudviklingen, der driver den stigende efterspørgsel. Der er stor forskel på en, der blot skal have ris eller majs, og en der begynder at efterspørge kød, æg og mælk.«

Færre sulter i dag, men vil det fald fortsætte?

»Mange sulter stadigvæk. De seneste år balancerer fødevareproduktionen så tæt på forbruget, at det kan mærkes på priserne, når der er krise i landbruget – tørke eller andre forhold der reducerer udbuddet. Derfor kommer mange til at opleve sult, fordi de ikke har råd til de dyrere fødevarer, og for mange kommer fødevarer til at udgøre en meget stor del af deres udgifter.«

Så selv om færre sulter, så balancerer vi på kanten?

»Vi havde en stor fødevarekrise i begyndelsen af 70erne, hvor kornpriserne blev tredoblet. Derefter har vi haft en lang periode med lave, stabile priser. Man havde fornemmelsen af, at det var nemt at forsyne befolkningerne, og at man havde det, der skulle bruges. Dér er vi ikke mere, for inden for de seneste små ti år har der været flere perioder med kraftige prisstigninger på korn. Så store at det har ført til politisk uro flere steder.«

Så hvordan udvider man produktionen af fødevarer?

»Vi skal videre med at udvikle landbrugsproduktionen med dyrkningsteknikker, uddannelse og planteforædling, Der findes ikke nogen enkelt metode, der kan løse disse problemer. I vores del af verden er det for eksempel et spørgsmål om bioethanol, og om hvordan man skal styre landbruget miljømæssigt, så der kan opnås en høj produktion uden for store miljøomkostninger. I tredjeverdenslande vil det være en bedre udnyttelse af vand, at reducere tabene af fødevarer og at sikre en bedre sammenhæng mellem lokal produktion og bedre afsætning. Og der skal investeres i forskning, udvikling og uddannelse af landmænd.«

Og madspild er kommet på dagsordenen?

»Der foregår utroligt meget madspild. Hos os handler det især om, hvad vi smider ud i vore køkkener og i supermarkederne. I den tredje verden er det dårlige lagerforhold, og at høsten bliver spist af mus, rotter og fugle. Det kan man gøre meget ved. Det er en masse små beslutninger og tiltag rundt om i verden, der skal til for at løse problemerne.«