Verden har brug for en god klimanyhed oven på valget af den erklæret klimaskeptiske Donald Trump som kommende amerikansk præsident.
Den nu kommet i form af en detaljeret opgørelse over de globale CO2-udledninger fra den forskerdrevne organisation Global Carbon Network.
Her er rapportens opsigtsvækkende hovedkonklusioner:
* For andet år i træk steg udledningerne fra menneskers afbrændinger af kul, olie og gas praktisk taget ikke i 2015.
* I fjor sendte mennesker 36,3 mia. ton kuldioxid op i atmosfæren.
* Det er ca. 63. pct. over niveauet i 1990, men stort set det samme som i 2014. For ti år siden steg udledningerne med ca. tre pct. om året.
* Det er især Kina og USA, der er årsag til, at udledningskurven flader ud.
* I Kina, der i dag er ansvarlig for op mod en tredjedel af klodens menneskeskabte CO2-udledninger, faldt udledningerne med 0,7 pct. i fjor, hvilket især skyldes, at landet langsomt er begyndt at bevæge sig bort fra kul som den helt centrale kilde til energi.
* Endnu mere bemærkelsesværdig er USA, hvor udledningerne faldt med 2,6 pct., først og fremmest fordi billig naturgas i stigende grad erstatter kul i landets kraftværker.
* Disse trends var nok til at udjævne kraftigt stigende udledninger i Indien og moderat stigende emissioner i EU – verdens henholdsvis fjerde- og tredjestørste udleder.
* Den globale opbremsning i udledningerne er ekstra opsigtsvækkende i lyset af en global økonomisk vækst på ca. tre pct. i årene 2014-2015.
* Meget peger dermed på, at det i hvert fald i nogen grad er lykkedes at afkoble vækst fra fossil energi.
* Det er for tidligt at sige, om 2016 bliver det første år i mands minde, hvor udledningerne decideret vil falde. Ifølge foreløbige analyser fra Global Carbon Network tegner de globale udledninger til at stige svagt med omkring 0,2 pct. i år.
* Hvis verden skal have en rimelig chance for at overholde sidste års historiske Paris-klimaaftales mål om at holde den globale temperaturstigning under to grader, har menneskeheden maksimalt »lov til« at lede yderligere 800 mia. ton CO2 op i atmosfæren i fremtiden.
* Hvis udledningerne hverken falder eller stiger i de nærmeste årtier, rammer vi dermed klimagrænsen om 22 år. Hvorefter udledningerne bør være et rundt 0 – eller ligefrem negative.
Læs: Redder vi kloden? Fem for og fem imod
Det sidste punkt illustrerer nødvendigheden af, at verdenssamfundet formår at skrue kraftigt ned for CO2-blusset i de kommende år og årtier. Fra midten af det kommende årti tilmed endnu mere, end landene allerede har givet tilsagn om via Parisaftalen. Ellers er der ifølge videnskaben voldsom forhøjet risiko for, at kloden bevæger sig ind i ukendt klimafarvand med decideret farlige og såkaldte uafvendelige klimaforandringer.
Siden Trumps valgsejr har repræsentanter for næsten 200 nationer været forsamlet i Marokko for at bestyrke hinanden i deres opbakning til Parisaftalen.
En aftale, som den kommende præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters vil forsøge at annullere hurtigst muligt for USAs vedkommende.
Det er dog tvivlsomt, om det rent faktisk vil lykkes, i hvert fald i løbet af Trumps første fireårige valgperiode. For der er næppe nogen tvivl om, at den afgående præsident Obama i disse dage gør alt, hvad der står i hans magt, for at forhindre, at hans efterfølger sværter USAs hårdt tilkæmpede og begyndende grønne rygte til.
For ikke at tale om at gamble med hele klodens fremtid.