Verden bliver gråhåret

Rollatorbanden står klar til at overtage verden. Vi bliver flere og flere gamle på kloden og relativt færre unge, for vi føder langt færre børn end tidligere. EU advarer mod udviklingen, men i vores del af verden er den kommet for at blive, siger dansk forsker.

FN spiller den. EU kender melodien. Tonerne af seniorernes indtogsmarch springer ud af et stigende antal rapporter fra internationale organisationer. Verden er ved at blive overtaget af den grå hær. Aldringen af kloden tager fart i et tempo, der er uden sidestykke i historien. Mens familier over hele kloden føder stadig færre børn, stiger levealderen, så flere lever længere.

I 2000 var der 600 millioner mennesker over 60 år på kloden. Sidste år var tallet steget til 700 millioner, og i 2050 ventes klodens samlede old boys-hold at være på to milliarder spillere, fremgår det af FNs nye rapport om verdens aldring, World Population Ageing 2007.

Ifølge rapporten gælder tendensen næsten alle lande i verden herunder de fleste udviklingslande. Men forandringen sker hurtigst i udviklingslandene, der derfor vil have kortere tid til at tilpasse sig den nye alderssammensætning.

»Aldringen er dybtgående og har betydelige konsekvenser for alle facetter af menneskelivet. Det gælder områder som økonomisk vækst, investeringer, forbrug, arbejdsmarkedet, beskatning, sundhed og folkevandringer,« hedder det i rapporten.

Udsigten til en storhedstid for grå generationer næres af verdensbefolkningens markant vigende interesse for at sætte børn i verden. Ifølge FNs World Fertility Report er vi kloden over blevet langt mere tilbageholdende med reproduktionen. Fødselsraten, dvs. antallet af børn verdens par får i gennemsnit, er raslet ned de seneste årtier. I 1970 fik hver eneste familie i gennemsnit over fem børn, i 2000 var tallet næsten halveret til 2,6.

FN nævner en lang række forklaringer på udviklingen. Folk gifter sig meget senere end tidligere. Både kvinder og mænd tilbringer længere tid som singler. Skilsmisseraten stiger i de fleste lande med tilgængelige data. Brugen af prævention er steget i udviklingslandene. For at nævne nogle af de data, FN har hentet hjem.

I de fleste udviklingslande er faldet dog sket fra et meget højt niveau til et niveau, der stadig er højere end nødvendigt for at opretholde befolkningstallet.

Det gælder til gengæld på ingen måde EU-landene, hvor interessen for at få børn slår nye bundrekorder. Europæerne føder langt færre børn end nødvendigt for blot at holde befolkningstallet uændret.

Professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet vurderer, at den lave fødselsrate i vidt omfang er en tendens i tiden, vi skal vænne os til.

»Den afspejler, at kvinderne har opnået en højere grad af ligestilling, som de ikke bare vil give afkald på. Vi har at gøre med et nyt familiemønster, som næppe vil ændre sig afgørende foreløbig,« siger Bent Greve.