Venstres sundhedsordfører kritiserer ny model for lokale nedlukninger: »Den er alt for firkantet«

Regeringen præsenterede op til påske en automatisk model for lokale nedlukninger, som onsdag eftermiddag behandles i Epidemiudvalget. Modellen forventes at træde i kraft 12. april, men Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mener, at modellen er ufleksibel, og håber, at ønsket om mere gradvise nedlukninger vil blive hørt.

Ifølge Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen er den automatiske model for genåbning, som forventes at træde i kraft 12. april, for firkantet. Han mener, at man i stedet bør lade sig inspirere af den norske model. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

En ny model for nedlukning i landets kommuner skal automatisere, hvornår skoler, dagtilbud og fritidsforeninger skal lukke ned, hvis smitten i en kommune eller i et sogn er for høj.

Modellen er egentlig meget simpel: Hvis en kommune kommer op på 200 smittede pr. 100.000 indbyggere (testkorrigeret), er kommunalbestyrelsen forpligtet til at lukke ned for alle skoler, dagtilbud og fritids- og kulturaktiviteter i kommunen – uanset hvor smitten er opstået.

Og det møder kritik hos Venstre, som kalder den nye nedlukningsmodel for »firkantet«.

»Den her model er alt for ufleksibel. Man har en hammer – og den slår man så med, når man når et antal smittede i en kommune. Der er ikke nogen gradvise trin af nedlukningen, og det synes vi er et problem,« siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen:

»Vi synes, at det er en god idé, at man får automatik ind i de her nedlukninger. Men vi synes ikke om den konkrete model, regeringen er kommet med. Det har vi tilkendegivet over for regeringen, og det kommer vi til at sige igen i dag på udvalgsmødet (onsdag, red.), hvor modellen skal behandles.«

Den automatiske model for lokal nedlukning, som regeringen præsenterede inden påske, skal behandles i epidemiudvalget onsdag kl. 14 og forventes at træde i kraft 12. april.

Gradvis nedlukning

Da hele samfundet var lukket ned i januar, vurderede regeringens egen faglige referencegruppe, at 0.-4.-klasserne var de absolut vigtigste at få tilbage i samfundet.

Denne lempelse havde ifølge referencegruppen højeste prioritet af flere forskellige årsager. Man vurderede, at nedlukning af de små klasser havde størst betydning både på grund af børnenes trivsel og på grund af store samfundsøkonomiske konsekvenser. Samtidig havde de mindste klassetrin mindst betydning for spredningen af coronavirussen.

Alligevel vil man med den nye automatiske model sætte 0.-4.-klassernes normale skolegang i fare, hvis en kommune har for høj smitte. Når incidensen ligger over 200, bliver alle klassetrin sendt hjem.

Og det er ifølge Martin Geertsen især problematisk, at nedlukningen går ud over de helt små klassetrin, hvis smitten bliver for høj.

»Det giver ikke mening, når det er denne gruppe, der er hårdest ramt i forhold til trivsel, og som koster for samfundsøkonomien. Netop derfor bør nedlukningsmodellen være mere fleksibel – i stedet for at være alt eller intet,« siger han.

Norsk model

Ifølge Martin Geertsen er Folketingets partier ikke blevet oplyst om det faglige belæg for at lukke ned for skoler som det første. Han mener derfor, at det helt overordnet er et problem, at børnene er de første, der skal lukkes ned for.

»Vi starter med at tage stilling til en model om skoler, som i virkeligheden er det, vi allesammen er enige om bør være det sidste, der skal lukkes.«

Ifølge ham er det fornuftigt at lave et mere automatiseret nedlukningssystem, men han vil ved dagens møde foreslå en mere gradvis nedlukningsmodel, som ifølge ham vil skabe et mellemtrin mellem åbent og lukket.

»Vi synes, at man bør lade sig inspirere af den norske trafiklysmodel, som arbejder med et grønt, gult og rødt scenarie for skolernes genåbning i forhold til smitten – altså om de kan åbne fuldstændigt, delvist eller skal være helt nedlukket. Det vil skabe en mere fleksibel model.«