Venstres gruppe begejstret ifølge Fogh

Fuld opbakning i Venstres gruppe til regeringens økonomiske plan, som omfatter skattelettelser.

Venstres folketingsgruppe var begejstret over den plan for skattelettelser, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forelagde dem tirsdag formiddag. Det sagde Fogh efter lidt over en times gruppemøde, hvor der også blev forelagt en reform for kvaliteten i den offentlige sektor.

- De var bare så glade. Jublende modtagelse hele vejen rundt. Det glæder mig rigtigt meget, men det havde jeg nu også forventet, sagde en statsminister i perlehumør.

Valg talte ingen om.

- Det er der ingen, der siger noget om i min folketingsgruppe, for de ved, at til syvende og sidst er det kun mig, der ved noget om den slags, sagde Fogh.

/ritzau/