Venstre: Vi skal ikke have IS-jihadister til Danmark, medmindre vi alligevel skal

Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigsordfører, mener, at danske jihadister så vidt muligt skal retsforfølges og fængsles i udlandet, men prioriteten er at få dem fængslet uanset placering. Derfor mener han, at danske myndigheder fortsat skal arbejde på at få dem retsforfulgt i Danmark, hvis ikke de kan fængsles andre steder.

IS-støtter: Vi skød dansker i Saudi-Arabien
Tilhængere af Islamisk Stat. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER/IRAQ/Ritzau scanpix

I øjeblikket er et af de helt store politiske spørgsmål, hvorvidt danske jihadister skal hjem og retsforfølges i Danmark, eller om de skal blive i og omkring Syrien til en – på nuværende tidspunkt – mere uvis skæbne. Et alternativt forslag er blandt andet at oprette lokale domstole i området.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener ikke, at Danmark skal modtage de danske jihadister. Men hvis det ender sådan, at de ikke kan retsforfølges og fængsles i udlandet, skal Danmark alligevel modtage dem, mener han. Det væsentligste er at få dem fængslet.

I et indlæg i Avisen Danmark – omhandlende jihadister i Syrien – skriver du, at jihadister »ikke har noget at gøre i Danmark«. Vil det sige, at ikke én eneste IS-jihadist, der opholder sig i Syrien og det omkringliggende område, lige nu skal til Danmark?

»Nej, det er for firkantet sagt. Som udgangspunkt skal jihadisterne ikke tilbage til Danmark. De har vendt Danmark ryggen, moralsk forkastet statsborgerskabet og udgør en sikkerhedsrisiko. Men vi har selvfølgelig nogle internationale forpligtelser og love, som vi skal holde os inden for,« siger han.

»Men vi skal gå helt til stregen, og derfor synes jeg også, at det britiske eksempel er spændende. (De britiske myndigheder har administrativt frataget en britisk kvinde sit britiske statsborgerskab, selv om hun dermed bliver statsløs, red.) Det er forholdsvis »nemt« at fratage statsborgerskabet fra de personer, der også har et andet statsborgerskab. Det mener jeg, at vi skal gøre, når det gælder personer, der har tilsluttet sig en terrororganisation som Islamisk Stat. Det er svært at fratage det enkelte statsborgerskab, for jeg ønsker ikke, at folk er statsløse, og man vil dermed bryde med konventionerne. Vi må ind og vurdere og finde ud af, hvad det helt nøjagtigt er, at Storbritannien har gjort eller ikke gjort.«

Uanset om det er dobbelt eller blot ét dansk statsborgerskab, man har, mener du så ikke, at det er danske domstole, der skal frakende det statsborgerskab?

»Jo, jeg er ikke begyndt at lave om på Grundloven. Det anerkender jeg selvfølgelig.«

Skal den proces foregå i Danmark? For det ville vel kræve, at man tog jihadisterne hjem?

»Man skal gøre det in absentia. Ifølge international presse er det, hvad Belgien og Nederlandene har gjort. Hvis de kan gøre det, må vi også kunne gøre det, og det er det, vi skal have undersøgt nærmere.«

Ahmed El-Haj, der er tilbageholdt i Tyrkiet, og som i 2014 skød til måls efter billeder af flere danskere (bl.a. Naser Khader, Kurt Westergaard, Anders Fogh Rasmussen, red.) i Syrien, blev begæret udleveret af Rigsadvokaten 22. december 2017. Skal den begæring om at få El-Haj udleveret fra Tyrkiet trækkes tilbage?

»Jeg er ikke juridisk ekspert, så jeg vil ikke på stående fod sige, om man skal fjerne den begæring eller ej. For vil han så få lov til at gå frit rundt i Tyrkiet? Det ønsker jeg ikke. Det er ikke sort eller hvidt. Vi må tage hver enkelt sag for sig. Myndighederne skal »skynde sig ekstremt langsomt« med at få ham hjem, indtil vi forhåbentlig finder en løsning sammen med vores europæiske partnere.«

Du siger, at jihadisterne ikke skal hjem, men der er stadig danske myndigheder, som arbejder på at få eksempelvis El-Haj hjem. Skal myndighederne stoppe eller fortsætte det arbejde?

»Jeg er nervøs for, hvad det vil betyde, hvis vi stopper processen i den her konkrete sag, for han er i Tyrkiet og ikke i Syrien. Hvis de tyrkiske myndigheder så løslader ham, vil det være et dårligt resultat. Ingen af de her mennesker skal gå frit rundt. Hverken i Tyrkiet, Syrien eller Danmark. Men jeg ved ikke, om det er smartest at gøre det ene eller andet. Jeg håber, at juristerne hurtigt finder ud af, hvad vi kan gøre, og hvad vi kan lære af andre lande.«

Hvis juristerne vurderer, at man kan trække begæringen tilbage, så vil du være klar til at gøre det?

»Hvis det er muligt juridisk at fratage ham statsborgerskabet, synes jeg, at det er den vej, vi skal gå – mere end at hjemtage ham. Det er mennesker, som jeg hellere – hvis muligt – vil fratage deres danske statsborgerskab. Eventuelt lave en aftale med tyrkerne, de irakiske kurdere eller andre om en form for fængsel i et af de lande. Men jeg må tage det kraftige forbehold, at det vigtigste er, at vi får det bedst mulige resultat fra sag til sag. Intet er enten sort eller hvidt.«

Hvis en dansk jihadist anholdes i Tyrkiet, hvad skal der så konkret ske med den pågældende?

»Tyrkerne og andre lande kan anholde og anholder ofte danske statsborgere, fordi de bryder det pågældende lands lovgivning. Mange af dem bliver i de pågældende nationale fængsler, fordi man ikke som dansk statsborger har ret til at afsone i Danmark. Men hvis det er en person, som vi har eftersøgt, og som vi ønsker at anholde, er det i de konkrete sager, at vi skal »skynde os langsomt«, indtil vi får et konkret svar fra juristerne om, hvorvidt vi kan fratage dem statsborgerskab og få dem til at afsone uden for Danmark.«

Hvis jihadister, der er internationalt efterlyst fra dansk side, anholdes, så skal der på nuværende tidspunkt ikke ske noget? De skal ikke tilbage til Danmark, som det ser ud lige nu?

»Nej, man skal skynde sig langsomt. Det er den formulering, jeg bruger. Vi skal stadig sikre, at de er under lås og slå i det pågældende land, og forhåbentligt har juristerne i løbet af få dage fundet ud af, hvad vi kan og ikke kan gøre i forhold til de internationale erfaringer. Hvis alternativet er, at de går frit i det pågældende land, så skal vi finde en anden løsning. Jeg ønsker ikke, at de går frit, hverken i Syrien, Irak eller Tyrkiet eller nogen andre steder.«

En af de danske jihadister, ham, der kaldes »SK« er beskyttet af navneforbud, men sigtet og varetægtsfængslet in absentia af en dansk domstol. Han er i øjeblikket på fri fod i Tyrkiet. Hvad skal der ske med ham?

»Jeg mener, at man skal gøre alt, hvad man kan for at få ham bag lås og slå. Hvis der kun er to muligheder, enten at han går frit rundt i et hvilket som helst land, eller at han er i fængsel i Danmark, så vil jeg hellere have, at han er i fængsel i Danmark.«

Så hvis ikke det er muligt at fængsle ham i eksempelvis Tyrkiet, hvor han er lige nu, skal myndighederne fortsat arbejde for at få ham hjem med henblik på at fængsle ham i Danmark, som det hele tiden har været planen?

»Målet er, at de skal bag lås og slå. Helst i et tredjeland, men hvis ikke det er muligt, så selvfølgelig i Danmark. I forhold til SK mener jeg, at vi skal opretholde ønsket om, at han skal bag lås og slå, og som det ser ud på stående fod, så er den eneste mulighed, at han kommer bag lås og slå i Danmark. Men det er en speciel problemstilling, for hovedparten ser ud til at være fængslet hos de kurdiske syrere.«