Venstre: Flere flygtninge er »benzin på bålet«

Venstre kritiserer radikal borgmester i København for at skrue tiden tilbage til 90erne med et forslag om at ændre hovedstadens kvote for flygtninge.

Venstres hovedstadsordfører langer hårdt ud efter nyt forslag fra radikale borgmester i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Bo Olsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere flygtninge i København vil være benzin på bålet. Det mener Venstres hovedstadsordfører, Martin Geertsen, efter at have hørt det seneste forslag fra den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev.

Forslaget går ud på, at ændre kommunernes kvotesystem for flygtninge, sådan at København og andre ressourcestærke kommuner skal tage imod flere af de asylansøgere, som fremover får lov til at bo uden for asylcentrene. I dag modtager København ingen flygtninge via kvotesystemet på grund af kommunens status som såkaldt nul-kvote-kommune.

Men som hovedstad har København ifølge Anna Mee Allerslev en række fordele og derfor også en forpligtelse til at tage større ansvar.

Martin Geertsen er dybt kritisk over for ideen:

- København har i forvejen omfattende sociale og integrationsmæssige udfordringer. De Radikales forslag vil kaste benzin på bålet. Jeg er enormt spændt på, om Anna Mee Allerslevs forslag finder opbakning i den radikale folketingsgruppe, siger han i en pressemeddelelse.

Martin Geertsen mener, at forslaget vil genskabe mange af de integrationsproblemer, der fandtes i 90erne.

- Nu har vi i årtier kæmpet med ghettodannelser i de store byer, og så vil den radikale borgmester skrue tiden tilbage til de massive integrationsproblemer, vi havde i København i Nyrups 90ere, siger han.

Onsdag i denne uge præsenterede regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance en asylaftale til 286 mio. kr. Med aftalen får asylansøgere blandt meget andet mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene efter seks måneder. Det er endnu uklart, hvordan asylansøgerne skal fordeles over landet, men hvis det kommer til at ske efter den allerede eksisterende kvotemetode, står København ikke til at modtage en eneste. Årsagen er nul-kvote-statussen.

Fordi København i forvejen huser mange folk med anden etnisk baggrund end dansk, blev kommunen - sammen med andre indvandringstunge kommuner - fritaget for at skulle huse flere flygtninge, da integrationsloven blev indført i 1990. Siden da har København kun skullet modtage flygtninge, som havde særlig tilknytning til kommunen - fx i form af en ægtefælle eller behov for særlig behandling.

- Regeringen må se at få et overblik over, hvor asylansøgerne vil søge hen, når de skal til at arbejde og bo udenfor asylcentrene. Det er det mindste, man kan forlange, hvis regeringens fine ambitioner om at bekæmpe ghettoerne skal have en chance for at blive til virkelighed, siger Martin Geertsen.

Nej fra Socialdemokraterne i København

På Københavns Rådhus er Socialdemokraterne også imod forslaget om flere flygtninge i hovedstaden.

Enhedslistens socialborgmester, Mikkel Warming, påpeger, at kommunernes kvotesystem netop sikrer, at kommuner med meget få indvandrere - eksempelvis i Nordsjælland - tager deres del af flygtningene fra asylcentrene. Derfor bør man »tænke sig meget grundigt om«, før man ændrer ordningen, mener han.

Kvotesystemet er skabt for at undgå, at flygtninge og indvandrere samler sig i ghettoer. Når en flygtning får opholdstilladelse i Danmark bliver der samtidig udpeget en kommune, som vedkommende skal bo i de første tre år i Danmark.