Vennerne er min familie

Barndommen bestod af tørre tæsk og omsorgssvigt. Kæresterne er det også gået skidt med. Gert Overlade er derfor i dag erklæret SuperSingle og familieløs.

Gert - i midten - spiller kort med vennerne Brit og Henning hos deres fælles bekendt Judy i Herlev. Gert har en drøm om at spare penge sammen og flytte i seniorbofællesskab, når han bliver gammel. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gert Overlade, 46, er lige i sit es. I bogstaveligste forstand. Det er søndag, det er eftermiddag, og det er tid til et slag kort med vennerne Brit Johansen og Henning Bo Nielsen.

Vennerne er af en ganske særlig støbning. De er det tætteste, Gert kommer på at have en familie i ordets fineste betydning.

»Jeg gjorde mig selv familieløs for 11 år siden. Jeg brød med min familie, for jeg hørte slet ikke til i den,« forklarer Gert.

»Brit og Henning er to af de venner, som jeg i dag betragter som min nye familie. Det er dem, jeg ringer til, hvis jeg har noget på hjerte. De kender min baggrund og kan uden de store ord gi' mig broderlige og søsterlige klap på skulderen, når jeg har brug for det. Den uselviskhed, som de udviser, er naturligt i en familie, men det - må jeg nok sige - har jeg aldrig oplevet før.«

Gert voksede op i en isoleret familie på landet i Nordjylland. Der var intet TV, ingen legekammerater og meget lidt omgang med andre familier. Moderen styrede familien med hård hånd, men det var faderen, der stod for de mange tæsk, der foruden det hårde markarbejde blev børnene til del. Tæskene har sat deres spor, både på kroppen og i Gerts sind.

»Jeg kom ikke i skole, hvis der var arbejde hjemme. Og jeg har fået tæsk, så jeg pissede i bukserne af skræk. Hvis det var foregået i dag, var jeg blevet fjernet fra hjemmet. Det er jeg sikker på.«

Faderen døde i 1986.

»Og da min mor for 11 år siden meddelte, at hun var for gammel til at have os børn rendende på besøg, har jeg ikke set hende siden. Jeg er vokset op med, at når hun sagde noget, så var det dét, der gjaldt. Den dag, hun dør, ved jeg ikke, om jeg vil græde i 14 dage eller bare sige nå. Den sidste mulighed står så absolut åben.«

Det bliver sagt uden bitterhed. Men ganske bestemt. »Og hvis der bliver nogen penge tilbage efter min mor, vil det ikke være en arv, jeg får udbetalt, men min løn. Det vil være en løn, jeg får med mange års forsinkelse for at have knoklet røven ud af bukserne, da jeg var barn.«

Gerts søskende har han også kappet forbindelsen til.

»Min ene søster er konverteret og er i dag baptist, min bror har mange gange været på sprut og piller, og min anden søster har arvet vores fars sorte sind. Jeg har intet til fælles med dem. Så for 11 år siden gjorde jeg op med mig selv, at jeg ikke længere ville have noget med dem at gøre.«

Kioskbestyrer
I stedet har Gert skabt sig et liv uden sin biologiske familie. Jobbet som daglig leder af tobakskiosken i Føtex i Husum er et ønskejob for Gert, der er udlært bager og i årevis drømte om at få sin egen forretning. Hans beskedne klubværelse på Frederikssundsvej med fælles køkken og toilet er præcis sådan, som han vil have det.

»Jeg skal kunne pakke mit hjem ned på en time, hvis det er nødvendigt. Villa og vovse har jeg aldrig drømt om.«

I reolen står der barbersprit og lotion, og på væggen hænger en juleplatte fra 1956 - Gerts fødselsår. Fire farverige børnetegninger malet med vandfarver vidner dog om, at der også er et barn i Gerts liv. Datteren hedder Vanessa, er 18 år og bor på kollegium i Holbæk. Gert og Vanessas mor gik fra hinanden, da Vanessa var lille, og moderen fik forældremyndigheden. Senere kom datteren i familiepleje.

»Jeg har ikke haft meget med Vanessa at gøre. Jeg forsøgte forgæves at få forældremyndigheden, men den gik altså til moderen. Men Vanessa løb hjemmefra, da hun var 11 og kom så i familiepleje, og efter hun er fyldt 18, har jeg da været på powershopping med hende i Holbæk - og betalt halvdelen af hendes kørekort!«

»Allerede som otteårig besluttede jeg mig for, at jeg ikke skulle have børn - af hensyn til børnene. Alligevel kom Vanessa altså til verden. Men det gik ikke. Det fungerede ikke mellem mig og Vanessas mor.«

Gert har flere forhold bag sig. Det længste på ni et halvt år røg i vasken for seks år siden. Derefter har der kun været et par enkelte kortvarige forhold.

»Min sidste kæreste havde jeg for halvandet år siden. En dag efterlod hun en besked på min telefonsvarer om, at hun syntes, vi skulle stoppe, og at jeg måtte hygge mig. Det var så det.«

Uindtagbar
Så besluttede Gert sig for at blive SuperSingle. »En SuperSingle er én, der ganske simpelt har lagt tingene i mølposen og lukket ned for det varme vand, fuldstændig. For mit eget vedkommende er det nok fordi, jeg er så brændt, at jeg slet ikke kan overskue at være forelsket igen.«

Han benægter hårdnakket nogensinde at få en kæreste igen.

»Nej, jeg skal aldrig have en kæreste igen.«

Og så måske alligevel.

»Det vil i hvert fald kun ske, hvis det lykkes mig at finde en kvinde, som vil mig, som jeg vil hende. Hun skal faktisk ha' træskostøvler på og sparke mig hårdt over benene, så jeg kommer til at ligge ned. Jeg er ret uindtagbar, må jeg sige. Det er jo for at beskytte mig selv. Svigt og det at blive ladt alene har altid været en del af mit liv, og jeg vil ikke udsætte mig selv for det en gang til. Det giver mig en fantastisk ro, at jeg har taget den beslutning.«

I stedet satser Gert alt på sit arbejde og på at hygge sig med vennerne i Single Rock i København.

»Fremover skal mit liv være hygge med stort H,« siger Gert, der bl.a. står for tilmeldingen til fællesspisningen før festerne i Single Rock, optræder som dørmand ved festerne og for nylig blev kåret som Årets Singlerocker i København.

Koncernchefstolen
Men det er faktisk ret nyt for Gert at være så udfarende. Det var en bevidst beslutning om at ændre sit liv, der ligger til grund for de venskaber, han har fået i Single Rock.

»For fem år siden lå jeg i sengen og var syg med en lungebetændelse. Jeg tænkte en masse og besluttede mig for, at jeg ville prøve at leve på en anden måde. Jeg ville ikke sumpe hen. Jeg måtte ud i livet omkring mig. Jeg måtte ud og socialisere mig i den her verden.«

Som sagt så gjort. Gert fandt vej til Single Rock.

»Det blev min genfødsel. Mine nærmeste venner i Single Rock betragter jeg i dag som familie. Det gør jeg. Da jeg for eksempel havde dårlig ryg i en periode, kunne jeg bare kontakte nogle af mine venner i stedet for at gå helt i sort. Jeg kunne ringe og få noget konstruktivt ind under kasketten igen. Det er da herligt. Men det er helt nyt for mig. Brit tilbød at gøre rent for mig, og Henning købte en koncernchefstol til mig, fordi han ikke gad høre mere brok om min dårlige ryg! Den omsorg får man kun fra rigtige venner eller familie. Og jeg opfatter dem som min nye familie. Det gør jeg.«Læs i morgen om enken, der fandt kærligheden påny.