Venligbo boykotter Radio24syv for »racisme og xenofobi«

Anne Lise Marstrand-Jørgensen stiller ikke længere op i programmer på Radio24syv. Programchef Mads Brügger klandrer hende for ikke at ville forsvare sit synspunkt. I et Radio24syv-program.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, foto: Niels Ahlmann OlesenMads Brügger, foto: Dennis Lehmann.
Læs mere
Fold sammen

Forfatter og aktivist for Venligboerne, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, vil ikke længere deltage i Radio24syvs programmer. Hun kritiserer kanalens journalistiske standarder og mener, at den lægger sendeflade til xenofobi og racisme.

»Det er en beslutning, som er modnet over nogen tid. Jeg har gennem flere år haft dårlige oplevelser med Radio24syvs fakta- og nyhedsprogrammer, hvor der er en dårlig journalistisk skik, og det er jeg blevet træt af. Jeg synes, at de har mange pseudojournalistiske programmer, og jeg er selv – uretmæssigt – blevet hængt ud på Radio24syv.«

Det er en ærgerlig udvikling, mener programchef Mads Brügger, Radio24syv, som gerne havde set Anne Lise Marstrand-Jørgensen stille op i et program på 24syv og fremsætte kritikken dér.

»Hun er blevet inviteret til at deltage i »Q&A« for at diskutere sin beslutning, men det ville hun ikke. Det virker som om, at man på venstrefløjen opfatter det at være højreorienteret som en sygelig tilstand – og det er det altså ikke. Mikael Jalving har dagligt inviteret venligboere til at ringe ind. Men det har de bare ikke rigtig gjort – de foretrækker i stedet at sidde på afstand og være rasende,« siger Mads Brügger.

Berlingske har talt med begge parter i striden.

Læs hele interviewet med Mads Brügger.

Læs hele interviewet med Anne Lise Marstrand-Jørgensen