Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I dag handler den danske kongefamilies arbejde i høj grad om protektioner, deltagelse i offentlige arrangementer, statsbesøg og royale rejser.
Flere af de danske prinser og prinsesser har dog også brugt flere år på skolebænken, før de for alvor kastede sig ud i det royale arbejde.
Da dronning Margrethe stadig var prinsesse, rejste hun rundt i Europa for at læse på forskellige universiteter.
Efter gymnasiet studerede hun arkæologi på University of Cambridge i England, og da hun i 1961 vendte tilbage til Danmark, startede hun sine statskundskabsstudier på Aarhus Universitet.
Uddannelsen tog hende vidt omkring, og hun nåede at læse på både Sorbonne Universitet i Paris og London School of Economics, før hun afsluttede studiet.
Også dronningens mand, prins Henrik, har en universitetsuddannelse i rygsækken. Efter at han blev student i 1952 sad han til forelæsninger og lærte om jura og statskundskab på Sorbonne Universitet i Paris.
På samme tid balancerede prinsen undervisning i kinesisk og vietnamesisk sprog, og i 1957 førte interessen for Asien ham til Hong Kong, hvor han studerede orientalske sprog.
Kronprins Frederik gik i sin mors fodspor, da han efter gymnasiet startede på statskundskab på Aarhus Universitet. Undervejs rejste han til USA, hvor han læste på Havard University, og i 1995 fik han en kandidatgrad i faget.
Prins Joachim valgte derimod en noget anden vej, da han startede på agrarøkonomuddannelsen på Den Classenske Agerbrugskole Næsgaard på Falster, som han gennemførte i 1993.
Også de danske prinsesser har universitetsuddannelser i bagagen.
I 1994 afsluttede kronprinsesse Mary eksempelvis sin bachelorgrad i handel og jura fra det velrenommerede australske universitet University of Tasmania, mens prinsesse Marie rejste rundt i verden for at sikre sig en god oplevelse og sit eksamensbevis.
Prinsesse Marie nåede både at studerede internationale erhvervsforhold og økonomi på Babson College i Boston og økonomi på universitetet i Schweiz' næststørste by, Genève, før hun blev Bachelor of Arts fra Marymount Manhattan College i New York i 1999.
/ritzau/FOKUS