Veluddannede kræftpatienter taler sig til genoptræning

Det er for svært for kræftpatienter uden uddannelse at kræve genoptræning, forklarer forsker. Regionerne vil gøre op med den skæve fordeling med nyt sundhedsudspil.

Læs mere
Fold sammen

Vejen tilbage til et godt helbred og et aktivt arbejdsliv kan være lang og sej efter en kræftbehandling.

Nogle møder muren allerede, når de skal navigere rundt i mulighederne for genoptræning og rehabilitering, forklarer Finn Diderichsen, som er professor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet og har forsket i ulighed i sundhed og sundhedsvæsnet.

»Set fra patientens side er systemet blevet meget kompliceret,« siger han.

»Man skal være i kontakt med sygehuset, genetablere kontakten til sin praktiserende læge og henvende sig hos kommunens rehabiliteringstilbud og eventuelt få inddraget private fysioterapeuter og lignende. Det er virkelig en kompliceret situation, og man skal være en relativt veluddannet patient for at kunne overskue den og for at kunne stille krav om at få hjælp,« forklarer forskeren.

Ifølge en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet blandt 14.000 kræftpatienter i København, har personer med en lang uddannelse 33 procent større chance for at blive henvist til genoptræning og rehabilitering end patienter med kort eller slet ingen uddannelse.

Regeringen har forsøgt at komme uligheden til livs ved at afsætte 134 millioner kroner til genoptræning af kræftpatienter. De er blandt andet øremærket til mere patientinddragelse og et forløbsprogram om rehabilitering for hver enkelt kræftpatient. Men ifølge Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, skal der mere til.

»Jeg tror ikke, man kommer uligheden til livs med et eller flere initiativer. Det er noget, man skal være opmærksom på altid, for patienter er forskellige, og hvis man ikke også behandler patienter forskelligt, så når man ikke at give alle samme niveau af behandling,« understreger han.

Her har lægerne en opgave sammen med det øvrige sundhedsfaglige personale, mener sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

»Det er en opgave for læger, sygeplejersker og sundhedspersonale også at være opmærksomme på dem, der måske ikke råber op, fordi det er svært at forstå lægesproget, eller fordi man er utryg ved de autoriteter, man møder,« siger han.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), erkender, at undersøgelsen rammer et ømt punkt, som sygehusene er nødt til sætte på dagsordenen.

»Undersøgelsen er et godt eksempel på, at der er ulighed i sundhed, og at nogle patienter drager fordel af at kunne tale i de samme faglige koder, som vores sundhedsfaglige personale. Det skal vi inden for sundhedsvæsnet være dygtige til at gøre op med, for vi kan selvfølgelig ikke leve med, at chancen for at få behandlingstilbud afhænger af uddannelsesniveau,« siger han.

Formanden fortæller, at regionerne i næste uge præsenterer sundhedsudspillet »Borgernes sundhedsvæsen«, hvor den skæve fordeling af behandlingstilbud er et af emnerne.

»Der er nogle, som skal have ekstra hjælp til at kende deres muligheder for at få rehabilitering og genoptræning efter en behandling. Det er en af de problemstillinger, vi vil tage fat på,« siger Bent Hansen.