Velkommen til heldagsgymnasiet

Først kom heldagsskolen. Nu kommer heldagsgymnasiet, hvor eleverne skal lave halvdelen af de skriftlige afleveringer i skoletiden. Men det giver for lange skoledage, mener Danske Gymnasier.

Dansklærer Kasper Lezuik Hansen (th.) forklarer Asra Svarre Hasselager fra 2.x på Roskilde Gymnasium, hvordan hun kan bruge diskursanalyse i sin problemstilling i dansk stil. »Jeg kan godt lide, at jeg får at vide, om jeg er på rette spor i en opgave, før jeg skriver stilen færdig. I folkeskolen fik vi som regel først vores stile efter flere uger, og jeg læste stort set ikke de kommentarer, læreren havde siddet og skrevet,« fortæller hun. Foto: Liselotte Sabroe
Læs mere
Fold sammen

Vi begynder med en sang. Sneflokke kommer vrimlende i brummende flok.

Vi er i lokale 18 på Roskilde Gymnasium. Lige ved siden af Domkirken, med udsigt over fjorden og få hundrede skridt til bageren i Algade, der sælger kanelbrød for en tier. 2.x. har dansk på skemaet – skriftlig dansk.

Gymnasieeleverne i dag skriver nemlig ikke dansk stil, som man gjorde for bare få år siden. Hvor far, mor, ældre fætre og bedagede storesøstre sad hjemme og analyserede og fortolkede til den helt store guld-, sølv- eller slet ingen medalje, så skal flere gymnasieelever i dag skrive deres stile og regne deres matematikopgaver i skoletiden. Står det til regeringen, bliver det endnu mere udbredt.

I udspillet »Gymnasier til fremtiden« fremgår det således, at eleverne fremover skal skrive mindst halvdelen af deres skriftlige afleveringer på gymnasiet med deres lærers gode råd inden for rækkevidde. Skoledagen skal være tilsvarende længere, for regeringen vil have, at eleverne tilbringer 100-130 timer mere på skolen i et skoleår, end de gør i dag.

»...og nu kom Kjørmes-knud.«

Eleverne sætter sig ned efter sangen, for man synger naturligvis stående. Dansklærer Kasper Lezuik Hansen tager ordet foran 2.x. Han har på forhånd læst og kommenteret elevernes første udkast til indledning:

»Grundlæggende ser det godt ud, men jeg skriver til flere af jer, der har valgt kronikken om feminisme, at I ikke kan angribe artiklen for indholdet, men I skal angribe den danskfaglige kommunikation. I kan ikke forsvare jeres problemstilling ved at henvise til statistikker. I er nødt til at lægge op til for eksempel en diskursanalyse eller argumentationsanalyse.«

Eleverne sidder lidt og lader ordene synke ind, indtil en pige bryder tavsheden med et: »Skal vi ikke vælge sang til næste time?« De bærbare computere slås op, høretelefonerne kommer i ørerne, summen, snak, stilhed.

Kasper Lezuik Hansen har på forhånd noteret sig de elever, som har størst behov for vejledning, fordi deres udkast til problemstilling er ramt længst forbi skiven. De øvrige elever med behov for lærerhjælp kan skrive sig op på tavlen.

Skoledagen bliver for lang

På Roskilde Gymnasium har man i dag 50 procent »omlagt skriftlighed«, sådan som regeringen også lægger op til i sit udspil. Det er mere end dobbelt så meget som de fleste øvrige gymnasier, der i dag forsøger sig med omlagt skriftlighed.

For Kasper Lezuik Hansen giver det god mening at give eleverne feedback i skriveprocessen i stedet for at sidde og vente på slutproduktet med den røde pen klar:

»Før var skriftlighed i gymnasiet noget, man havde talent for eller ej. Nu gør vi skriftlighed til noget, man arbejder med. Man kan godt være dårlig til at skrive, når man kommer i gymnasiet, men man kan lære at blive god til det, fordi vi underviser i det. Jeg vil gerne have, at eleverne oplever, at dansk stil er noget, man kan lære, ligesom man kan lære alt muligt andet. Det er et håndværk og ikke kun et spørgsmål om talent.«

»De dygtige, stærke elever har jo altid fået hjælp, for de har forældre til at hjælpe sig. På denne måde får de svage elever mulighed for at få bedre vilkår, og spillet bliver mere lige, fordi jeg går ind og erstatter forældrenes hjælp,« forklarer Kasper Lezuik Hansen.

Det er imidlertid ikke alle, der er begejstrede for forslaget om mere omlagt skriftlighed. Jo, det er en god idé, at eleverne skal skrive flere opgaver på skolen, og at de kan få hjælp af læreren undervejs. Men regeringens krav er skudt over målet. Man skal passe på, at man ikke gør skoledagene for lange, lyder advarslen fra rektor Anne-Birgitte Rasmussen, som er formand for Danske Gymnasier.

»Vi er betænkelige, fordi man skal lægge så meget tid ind i elevernes skemaer. Man kan dårligt undgå skoledage, der slutter senere end klokken 16. Spørgsmålet er, om der er nogen læring i, at eleverne er på skolen i længere tid end fra klokken 8 til 16? Vi tager forbehold for, om det kan lade sig gøre i den virkelige verden,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun håber, at der bliver mere valgfrihed for skolerne, så de selv kan få indflydelse på, hvor meget omlagt skriftlighed de vil have:

»Man kunne for eksempel sige, at alle skoler skulle lægge mellem 25 og 50 procent af de skriftlige afleveringer på skolen. Samtidig ser vi gerne, at man implementerer det trinvis i stedet for denne meget voldsomme omlægning. Hvorfor starter man ikke med at evaluere de hidtidige erfaringer, så man kan finde ud af, om eleverne lærer mere på denne måde?«

Det kræver bestemt forberedelse. Og det tager også flere år. I Roskilde har gymnasiet gennem de seneste fem år arbejdet målrettet for at få det skriftlige arbejde mere ind i undervisningen. De nuværende 2.g.-elever er således den første hele årgang, der kommer til at opleve »den fulde pakke«, hvor halvdelen af de skriftlige opgaver i gymnasieårene bliver klaret på skolen.

»Det er en proces, som tager godt tre år. Alle skal vænne sig til det – elever, lærere og forældre. Forældre spørger: Hvorfor retter de ikke stile, som de gjorde, dengang jeg gik i gymnasiet? Lærerne skal arbejde med en ny struktur i fagene og i undervisningen, og de skal lægge mere af deres arbejdstid på skolen,« forklarer rektor Henrik Nevers.

Han er dog ikke i tvivl om, at gymnasiet er på rette vej.

»Det overordnede formål er at sikre, at de skriftlige opgaver integreres i undervisningen på samme måde, som mundtligheden naturligt er til stede i timerne. Samtidig sikrer vi en progression, hvor vi har mest lærerhjælp og skriftlige opgaver på skolen i 1.g., mens der i 3.g. slet ikke er afsat timer til de skriftlige opgaver på skolen. Eleverne skal vænne sig til, at de til studentereksamen skal sidde alene og arbejde med en skriftlig opgave i fem timer uden at tale med andre,« forklarer Henrik Nevers.

Gymnasiet i domkirkebyen henviser til forskning, som viser, at der er store gevinster ved at lægge flere lærertimer på gymnasiet og bruge mere tid på feedback mellem lærer og elev. I regeringens udspil fremgår det ligeledes, at forsøg, undersøgelser og erfaringer viser, at den løbende vejledning i skriveprocessen kan give betydelige – om ikke de største – effekter, når det handler om at forbedre elevernes skriftlige læring.

»Vi havde fri kvart i fem«

Det er da meget muligt, at der er gode erfaringer ved omlagt skriftlighed og positive forskningsforsøg. Men det overbeviser ikke Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, om, at det lige netop er 50 procents omlagt skriftlighed, der er svaret, når politikerne skal prioritere de dyrebare undervisningstimer i gymnasiet.

»Omlagt skriftlighed skal ses i en større sammenhæng, hvor vi vurderer, hvad vi vil prioritere at bruge timerne til. For os er det vigtigt at styrke grundfagligheden, og omlagt skriftlighed skal ikke være en smutvej til, at man som elev kan klare sine opgaver lettere,« siger han.

»Det kunne være, at vi hellere ville prioritere grammatik i dansk end en bestemt procentdel omlagt skriftlighed. For os er det også vigtigt, at vi ikke giver gymnasieeleverne en fejlagtig opfattelse af de videregående uddannelser. De skal ikke tro, det er normalt med en hjælpende hånd, når man studerer,« fortsætter Esben Lunde Larsen, der i går var til forhandlingsmøde med undervisningsminister Christine Antorini (S) om netop mere skriftlighed i gymnasiet.

Kasper Lezuik Hansen bevæger sig fra elev til elev i lokale 18, hvor 2.x. mere eller mindre koncentreret har øjnene fæstnet på computerskærmene. Ind imellem kan det dog knibe med koncentrationen.

»Det gode ved at skrive opgaverne på skolen er, at man kan sparre med andre, hvis der er noget, man er i tvivl om. Det dårlige er, at vi nogle gange sidder og laver alt muligt andet. Du bliver hele tiden forstyrret lidt af folk, der vil snakke om opgaven eller om ting, der ikke er relevante. Der er ikke fokus på samme måde, som hvis du sidder derhjemme,« forklarer Hjalte Drejer Jørgensen.

For Asra Svarre Hasselager har det været en god til blandet oplevelse at have omlagt skriftlighed:

»Det virker rigtig godt i nogle fag. I matematik er det rart, at man kan hjælpe hinanden. Der er altid nogen, der kan hjælpe én videre, hvis man er gået i stå i en opgave. Man lærer også en del af at forklare det til andre, når det er noget, man selv har fået fat i.«

Men hun har også oplevet, at de lange skoledage i 1.g. drænede hende for energi.

»Vi havde fri kvart i fem et par gange om ugen. Det var lang tid at være i skole, og lærerne skulle finde ud af at variere arbejdsformerne, så det ikke var tavleundervisning gennem en hel lang dag. Man kunne godt være temmelig død, når man så kom hjem og skulle til at klare læselektierne til næste dag,« fortæller Asra Svarre Hasselager.

I 2.x. er der som på landets øvrige gymnasier stor forskel på, hvor meget hjælp eleverne kan få derhjemme af mor og far. Nogle elever kan have forældrene på sidelinjen i alle fag, andre er helt på egen hånd. Hjalte Drejer Jørgensen hører til den første gruppe. Alligevel har han været glad for at skrive sine skriftlige opgaver på skolen.

»Jeg har godt kunnet mærke, at vi ikke har haft så meget skriftligt arbejde at lave derhjemme. Når jeg sidder og snakker med mine gamle folkeskolevenner på internettet, siger de ofte, at de skal skrive afleveringer i weekenden. Det har jeg ikke været generet af. I og med at vi har brugt en del tid i skolen, har vores afleveringer virket væsentligt mere overkommelige og måske bare været en finpudsning af teksten,« fortæller Hjalte Drejer Jørgensen.

Eleverne så kun på karakteren

For lærerne har de nye undervisningsformer medført, at der skal lægges flere arbejdstimer på skolen. Men pyt med det, for arbejdet er blevet mere meningsfuldt, mener Kasper Lezuik Hansen.

»For mig er det mere meningsfuldt, fordi jeg faktisk kan gøre en forskel for eleverne. Og samtidig er det klart mere motiverende for eleverne at få at vide, hvordan de kan gøre deres opgave bedre, end det er at få at vide, hvad de har gjort forkert for to uger siden,« forklarer han.

Når eleverne er færdige med deres stile, skal lærerne stadig rette og kommentere og give karakterer. Men man går ikke »i dybden«, og der lægges ikke samme tid og arbejde i at rette den endelige stil eller opgave.

»Det går meget hurtigere. I mine slutkommentarer prøver jeg at forklare, hvorfor de for eksempel får 7 og ikke 10. Det er selvfølgelig vigtigt for dem at få at vide, om de har lavet et godt stykke arbejde. Tidligere brugte vi meget tid på at skrive kommentarer og sætte røde streger overalt. Men det var spildt arbejde. Eleverne læste ikke vores kommentarer. De så kun karakteren,« siger Kasper Lezuik Hansen.

Og så skal han videre til den næste elev. Det er diskursanalysen, der gør knuder i 2.x.