»Velkommen til en førsteklasses røvpuling« – Frederik Cilius' rasende fortælling om bizar flyrejse får SAS til at undskylde

En ellers rolig flytur hjem fra Italien viste sig at blive noget nærmere en overlevelsestur for satirikeren Frederik Cilius. Han har begået et sjældent langt Facebook-skriv, hvor han kritiserer hele Skandinaviens flyselskab for »helt ufattelig dårlig kundeservice«.

Frederik Cilius nægter at rejser med SAS igen, skriver han i det, han selv kalder en »gruopvækkende rejseanekdote«. Linda Kastrup

Det er lidt af en præstation at få dagens Facebookbruger til at læse sig igennem lange statusopdateringer. Især hvis det er »verdens længste statusopdatering«.

Men netop dét er satiriker, musiker, radiovært og ikke mindst manden, der gemmer sig inde i Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, Frederik Cilius lykkedes med.