Velkommen i Gammelmosen

Gammelmosen i Vangede er det første område i verden, der er blevet fredet af naturviden-skabelige grunde. Det blev den i 1844. Nu skal fredningen fornyes for at give offentlig adgang til højmosen.

Forestil dig, at I står nogle stykker på en fire meter høj og dyngvåd badesvamp og en af de andre begynder at hoppe. Det prøvede nogle videnskabs- og naturfredningsfolk sammen med Berlingskes udsendte i Gammelmosen i Vangede i går, og det var virkelig en demonstration af, hvad det vil sige at være på gyngende grund.

Der kom også muntre bemærkninger som »Du smasker!«, når man hev sine gummistøvleben op af tørvemosserne, der har stået og trukket vand hele vinteren.

Hidtil har den 30 hektar store Gammelmosen været lukket land for offentligheden, men nu foreslår Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, (KVL), som ejer den, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN), at den bliver fredet. Aage V. Jensens Fonde yder økonomisk støtte til fredningen.

Gammelmosen, der er en højmose, blev ganske vist allerede fredet i 1844 som verdens første naturvidenskabelige fredning, men det betød, at kun forskere har haft adgang til det sårbare naturområde, der var blevet udpint af tørvegravning.

»Chr. VIII, der ejede Bernstorff Gods, som mosen hørte under, fredede Gammelmosen for at undersøge, hvor lang tid den skulle ligge uforstyrret, før tørvemosserne og de andre planter var vendt tilbage i fuldt omfang. Han ville også vide, om mosen voksede fem eller ti centimeter om året,« siger lektor Johannes Kollmann, KVL, der er efor - det vil sige tilsynsførende - for Gammelmosen.

»I dag, hvor den har ligget urørt i mere end 160 år, ved vi, at den vokser én millimeter om året.«

En truet naturtype
Den nye fredning skal stadig beskytte det historiske forskningsprojekt, men samtidig give offentligheden adgang til at opleve Gammelmosens særprægede natur. Derfor indeholder fredningsforslaget planer om en vandre- og cykelsti i mosens randzone med mulighed for at se ind i den centrale del af mosen, opsætning af informationsstandere, bænke osv.

»Gammelmosen er en af Storkøbenhavns mest specielle naturområder, et stykke urnatur kun 20 km fra Rådhuspladsen, og rummer store naturværdier ligesom Danmarks andre højmoser, ikke mindst Store- og Lille Vildmose i Nordjylland.

Desuden er højmoser en truet naturtype i hele Europa,« påpeger Johannes Kollmann, KVL, Jørgen M. Hansen, der er DNs medunderskriver på fredningsforslaget, og Michael Stoltze, også fra DN.

Den eneste form for naturpleje, der vil blive foretaget i den nyfredede Gammelmose, er en hævning af vandspejlet. Man vil f.eks. ikke rydde ud i de mange selvsåede træer.

»Når de bliver store og tunge nok, borer de sig simpelt hen ned i den bløde mosejord som pæle eller vælter,« siger Johannes Kollmann.

På trods af den første fredning, der blev fornyet i 1918, er der skåret lunser af Gammelmosen gennem årene, senest tre hektar til udvidelsen af Motorringvej 3.