Velfærdsreformer spås hård skæbne

Det er med god grund, at de færreste politikere diskuterer velfærdsreformer i valgkampen. For reformer kræver en krisestemning i befolkningen, som ikke findes, mener forsker.

De politikere, der bliver valgt i morgen, får afgørende indflydelse på indretningen af det danske velfærdssamfund langt ud i fremtiden. Men eksperter sætter spørgsmålstegn ved, om de vil være opgaven voksen.

Regeringens Velfærdskommission kommer med sine endelige anbefalinger, inden året er omme. De skal blandt andet give svaret på, hvordan det kan sikres, at der også eksisterer et velfærdssamfund om 20-30 år.

Rapporten vil sandsynligvis indeholde kontroversielle forslag om for eksempel at afskaffe efterlønnen. Og det er meget tvivlsomt, om der virkelig kan skabes forståelse for den slags, mener forskningschef Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet.

»Erfaringen siger, at reformer kræver en forståelse for, at der er en nationaløkonomisk krise. Det skete i Sverige i 1990erne, hvor de fik lavet deres pensionsreform. Det var et nationalt kompromis mellem samtlige partier. Og det skete vel også i Danmark i en hvis forstand med de skattereformer, der kom 80erne. Der skal en krise til, og der er jo ikke noget, der tyder på, at der kommer nogen krise i dansk økonomi,« siger han.

Danskerne siger nej
58 procent af danskerne siger nej til selv en gradvis og begrænset indskrænkning af efterlønnen. Det viser en undersøgelse, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende. Det får Velfærdskommissionen svært ved at lave om på, selv om den kan henvise til mulige kriser i fremtiden, mener Niels Ploug.

»Vurderet på debatten i offentligheden bliver det op ad bakke. Der er stiftet en alternativ velfærdskommission, og der er flere debatindlæg om, at Velfærdskommissionen forsøger at skabe grundlag for reformer her og nu ved at være meget pessimistisk og se meget langt frem. De forsøger at tegne et billede af en krise i 2040. De har en to-tre kriser på taget, men ingen i hånden, og så er det svært,« siger han.

Velfærdskommissionen minder til forveksling om den Socialkommission, som Schlüter-regeringen nedsatte. Den pegede i 1993 på, at der ville opstå en finansieringskrise i 2020-2030, og at man hellere måtte overveje at hæve tilbagetrækningsalderen.

»Det gik helt galt. Det var såmænd Lykketoft, der dengang sagde, at vi var grædekoner, hysteriske kællinger, og jeg ved ikke hvad. Man ville simpelt hen ikke høre tale om at røre ved de ældre. Det var tabu, og vi blev skældt ud,« siger Socialkommissionens formand, den tidligere radikale socialminister Aase Olesen, i dag.

Tossede økonomer
Hun tvivler også på, om det bliver anderledes denne gang.

»Det skulle såmænd ikke undre mig, om man igen forsøger at bagatellisere og sige, at økonomerne er tossede. Men på den anden side er realiteterne vel efterhånden så hårde og så tæt på, at det begynder at angå i hvert fald de yngre politikere. For det er jo det, det handler om. Hvis man er i 50erne eller 60erne, og kan se, at man kun skal have to valg mere, kan man jo godt være stor i slaget,« siger Aase Olesen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lovet, at velfærdsreformer vil blive diskuteret, når rapporterne fra Velfærdskommissionen er kommet. Men han har også slået fast, at reformer kun vil blive gennemført, hvis de støttes af Socialdemokraterne. Og at de først vil træde i kraft efter det folketingsvalg, der kommer senest i 2009.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til denne artikel fra Venstres, Konservatives, eller Socialdemokraternes finansordførere.Læs Velfærdskommissionens første rapport på www.velfaerd.dk