Vejene vinder stort over skinnerne

Vejdirektoratet præsenterer stribevis af vejbyggerier gennemført under budget og hurtigere end lovet. I sidste uge haglede kritikken ned over DSB og jernbanen.

Vejdirektorate har netop gjort status over indsatsen i perioden 2010-2014. Der er åbnet 24 større anlæg, og ud af en samlet bevilling på 18 milliarder kroner er der sparet tre millliarder i forhold til projektbevillingen og derudover to milliarder kroner i uforbrugte reserver. Kun et enkelt projekt er blevet dyrere end budgetteret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard

Udbygningen af vejnettet går strygende. Nye, store vejbyggerier gennemføres billigere end budgetteret og hurtigere end lovet.

Sådan lyder det fra Vejdirektoratet, der netop har gjort status over egen indsats i form af en »praleliste« over 24 større anlæg, der er åbnet i perioden 2010-14. Ud af en samlet total bevilling på 18 milliarder kroner er der sparet tre millliarder i forhold til projektbevillingen og derudover to milliarder kroner i uforbrugte reserver, fremgår det af Vejdirektoratets oversigt. Kun et enkelt projekt er blevet dyrere end budgetteret, og kun et projekt er blevet forsinket.

Anderledes ringe går det på jernbanen. Det var »tåbeligt« og »idiotisk« at stoppe elektrificeringen af jernbanen i Danmark på halvvejen i 1990erne, sagde transportminister Magnus Heunicke (S) på et samråd i sidste uge i Folketingets Transportudvalg.

Det var den daværende SR-regering, der traf den beslutning, som fik DSB til at bestille IC4-togene og til at indgå forlig med togproducenten Anseldo Breda om en aftale, der overdrog ansvaret for togene til DSB. Folketinget har igangsat omfattende moderniseringer af jernbanen, men indtil videre hænger togpassagererne på nogle skinner og et »oldgammelt« signalanlæg, som tilsammen betyder, at tog i Danmark kører langt langsommere end i det meste af Europa, tilføjede ministeren, som bebrejdede sig selv, at han som transportordfører i sin tid ikke havde været mere kritisk overfor beslutningen om at køre videre med IC4-togene.

Mudderkastning om togene

Den nuværende opposition tog fat, hvor ministeren slap, og undrede sig over, at DSB, som ifølge de borgerlige transportordførere er blandt de dyreste og dårligste jernbaneoperatører i Europa, er blevet belønnet med kontrakt på yderligere ti års monopol på jernbanekørslen i Danmark bortset fra sidebanerne i Jylland, som Arriva kører. Jernbanetrafikkens fremtid er fyldt med store spørgsmålstegn: Hvilke tog skal køre på jernbanen, hvis det – som hidtil – ikke lykkes at få IC4-togene til at køre sammenkoblet og med færre fejl? Skal de godt 30 oldgamle ME-diesellokomotiver så have nye motorer, så de kan køre mere og ose mindre? Kan man placere opgaven hos Bombardier i Randers og skaffe dansk arbejde, eller er et EU-udbud uundgåeligt?

Og hvor pengene til nye store vejanlæg forlængst er bevilget og til stede, er pengene til de store investeringer i Togfonden og elektrificering lige så usikre som et tog i løvfaldstider.

På samrådet kritiserede Magnus Heunicke især Venstre for ikke at kunne anvise, hvorfra otte-ni milliarder til elektrificering skal komme. Omvendt har Venstre og de Konservative på tidligere samråd hamret løs på regeringen for at få svar på, hvorfra milliarderne til Togfonden skal komme, når nu olieprisen ligger lavt, og der ikke foreløbig er udsigt til nye afgiftsmilliarder fra Nordsøen.

Vejpenge til overs

I mellemtiden kan Vejdirektoratets direktør, Per Jacobsen, læne sig bekvemt tilbage. Han blev chef i Vejdirektoratet i 2008, ironisk nok efter at han i Trafikstyrelsen havde stået i spidsen for det komplicerede – og fejlslagne – udbud af togtrafikken på Kystbanen.

Skyldes jeres succes med budgetterne og tidsplanerne i virkeligheden, at I skruer begge dele op så I er sikre på at overholde dem?

»Jeg forstår godt spørgsmålet. Men der er en udbredt opfattelse af, at alle statslige projekter bliver forsinkede og med budgetoverskridelser. Jeg vil gerne vise, at det er i hvert fald ikke er rigtig i denne periode. Men der er jo det om snakken, at fordi der havde været store budgetoverskridelser på det statslige anlægsområde, besluttede regeringen og Folketinget at indføre nye budgetprincipper, så man lægger 30 procent ovenpå budgettet. Vi har så formået at komme ud med regnskaber, der er markant under de budgetreserver, der har ligget i perioden. Og det, synes jeg bare, er et godt resultat.«

Per Jacobsen tilføjer, at Vejdirektoratet i perioden er blevet hjulpet godt på vej af en stærk konkurrence mellem entreprenørerne, der ikke har haft for meget at lave efter finanskrisen.

»Men vi var ikke kommet gennem perioden nærmest uden at bruge reserver, hvis ikke vi havde haft fokus på projektstyringen.«

Man kan vel påpege, at hvis Vejdirektoratet kunne nøjes med at reservere de penge, der faktisk er brug for, så havde der været de nødvendige milliarder til – bare som eksempel – motorvejen til Næstved for flere år siden?

»Du skal være ufattelig glad for, at vi har styret de her projekter igennem, så vi formår at levere penge tilbage til Transportministeriet, så der er nogle midler at prioritere. Og du skal ikke være i tvivl om, at vi er under konstant pres for at levere nogle penge tilbage til politikerne.«

Ifølge Per Jacobsen er priserne for at bygge vej stadig fornuftige, selv om de ikke længere ligger tyve procent under det forventede. Priserne ligger i et stabilt leje.

Bliver der så nogle nye milliarder til overs i år, til – bare som eksempel – hele motorvejen fra Rønnede til Næstved?

»Det er du ikke den første, der får at vide. Men jeg er ikke bekymret. Vi afregner, når projekterne er færdige.«

Dyr bro til Jægerspris

Begejstringen for Vejdirektoratet er dog ikke lige stor overalt blandt kunderne. Bilisterne vest for Frederikssund kan glæde sig til, at de i 2019 får en ny bro.

En borger i Jægerspris, der skal bruge broen over Roskilde Fjord, har i et brev til transportminister Magnus Heunicke klaget over, at broen, som delvist skal betales af brugerne, bygges som en Storebæltsbro og derfor bliver alt for dyr at passere.

Kapaciteten på broen, der bygges som en motorvejsbro, bliver langt større end behovet tilsiger, og der kan spares 20 procent, svarende til 400 millioner kroner af anlægsbudgettet på to milliarder kroner, ved at nøjes med enkeltbaner, hvilket vil gøre det billigere at passere broen, hedder det.

Men her agter Vejdirektoratet absolut ikke at spare. I et svar til borgeren fastslår Vejdirektoratet, at broen skal kunne håndtere trafikken i de kommende 100 år, og desuden er det Folketinget, der har besluttet at bygge den i firesporet udgave.