Vejen er banet for klodens redning, men temperaturen stiger stadig for hurtigt

Den historiske klimaaftale fra Paris i fjor er ikke bare vedtaget. Den er nu også fuldt færdigpakket og klar til at blive ført ud i livet fra 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEORGES GOBET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den historiske klimaaftale fra Paris i fjor er ikke bare vedtaget. Den er nu også fuldt færdigpakket og klar til at blive ført ud i livet fra 2020.

Det står klart, efter at Europa-Parlamentet tirsdag gav grønt lys for EU-godkendelse af en ratifikation af Paris-aftalen.

Paris-aftalen kan ikke træde i kraft, før mindst 55 lande svarende til mindst 55 pct. af klodens udledninger af menneskeskabte drivhusgasser har vedtaget den.

Før EUs godkendelse havde 62 lande underskrevet aftalen, herunder storudlederne USA og Kina, men de repræsenterer tilsammen kun ca. 52 pct. af udledningerne. Med EU om bord ryger man nu højt over 55 procent-grænsen. Den eneste tilbageværende hurdle er ganske formel, nemlig EUs officielle overrækkelse til FN af et dokument, der bekræfter aftalen, og det ventes at ske på fredag.

»Jeg er meget beæret over at kunne være vidne til dette historiske øjeblik. Vi har set ekstraordinær handling fra alle hjørner af kloden for at kunne vække aftalen til live i år,« sagde FN-generalsekretær Ban Ki-moon fra Bruxelles.

Også herhjemme er der begejstring:

»Med EUs tiltræden vælter den sidste dominobrik, så Paris-aftalen kan træde i kraft. Det er historisk hurtigt og fantastisk, at verdenssamfundet for første gang er trådt sammen om en klimaaftale,« siger direktør i den grønne tænketank Concito, Christian Ibsen.

Alt peger dermed på, at FNs næste store klimakonference, COP22 i Marokko om en måned, kan åbne i et mindre begejstringsbrøl. Men også i en erkendelse af at der trods aftalens formelle vedtagelse er endog meget langt til klodens redning.

Ifølge Paris-aftalen forpligter klodens nationer sig til frem mod år 2100 at holde sig under en to graders stigning i den globale middeltemperatur – og helst under 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

Med de nuværende reduktionsforpligtelser er kloden imidlertid snarere på kurs mod en stigning på omkring tre grader i middeltemperaturen og dermed langt over grænsen til såkaldte farlige og uafvendelige klimaforandringer, viser beregninger.

Samtidig har de globale temperaturstigninger i de senere år været overraskende store. 2015 blev det varmeste år, der nogensinde er direkte målt globalt, og kloden er allerede pænt over en temperaturstigning på én grad.

Af samme årsag bliver et af de centrale emner på COP22 diskussionen af, hvordan landene i årtierne fremover mindsker udledningerne markant. I aftalen er indbygget en ambitionsmekanisme, der hvert femte år, startende fra 2020, skal sikre, at barren for reduktionsforpligtelser hæves. Men præcist hvor meget – og hvem der skal påtage sig de største byrder – er fortsat et ret åbent spørgsmål.