Vej afspærret efter kemikalieudslip i Brøndby

Uheld med to kemikalier har fået politi og beredskab til at rykke ud. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Muligt klorudslip på Kornmarksvej i Brøndby, tirsdag den 23. juli 2019. Et muligt udslip af klor har fået politi og beredskab til at rykke til Kornmarksvej i Brøndby. Der er oprettet en sikkerhedsafstand på 50 meter fra stedet med det anmeldte udslip. Kemikaleberedskabsvagten er også på vej, oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter. (Foto: presse-fotos.dk/Scanpix 2019) Fold sammen
Læs mere
Foto: presse-fotos.dk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et muligt udslip af klor og et andet kemikalie har fået politi og beredskab til at rykke til Kornmarksvej i Brøndby tirsdag formiddag.

Det oplyser myndighederne på Twitter.

»Hovedstadens Beredskab er på Kornmarksvej i Brøndby til et kemikalieuheld med to pt. ukendte stoffer. Vi har oprettet en sikkerhedsafstand på 50 meter«, skriver beredskabet.

Det oplyses samtidig, at der er blevet tilkaldt en kemikalieberedskabsvagt.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at betjente er på stedet.

»Vi har i øjeblikket flere patruljer i området omkring Kornmarksvej i Brøndby, hvor der er anmeldelse om udslip af klor. Følg vores anvisninger på stedet og respekter afspærringer,« skriver politiet.

Kornmarksvej er spærret i både den vestlige og østlige ende.

Ifølge det regionale medie sn.dk kom alarmen kort efter klokken 09.30. Der er tilsyneladende tale om et udslip fra en virksomhed, der handler med forskellige former for rengøringsmidler.

Ingen personer skal være kommet til skade i forbindelse med uheldet.

/ritzau/