Veganermænd møder modstand: »Jeg sagde, jeg var veganer, og så blev stemningen mærkelig«

Veganske mænd har sværere ved at blive accepteret i mandefællesskaber på grund af ældgamle mandeidealer.

bmweb
For syv år siden gik det op for Jakob Gjerulff, at han ikke havde brug for at spise kød, for at få sin protein. Derfor valgte kan at skære alle animalske produkter ud af sin kost. Fold sammen
Læs mere

Proteinpulver og pølsesnak er hverdagskost, når mændene pumper vægte i det lokale fitnesscenter. Det gør det svært for de veganske mænd at være med i sammenholdet.

Det måtte den 33-årige iværksætter Jakob Gjerulff sande, da han for syv år siden valgte at blive veganer:

»Jeg skulle i gang med at træne igen og fandt nogle gutter på Facebook, som jeg kunne mødes med for at træne. Efter vi havde trænet sammen et par gange, tilbyder en af gutterne mig en proteinbar. Jeg konstaterer hurtigt, at den ikke er vegansk og springer over. Men jeg kunne ikke dy mig for at fortælle, det var fordi, jeg er veganer. Jeg kunne mærke, det ikke faldt i god jord, og stemningen blev mærkelig. Så blev der ikke skrevet mere i den gruppe, selv om vi havde en fin træningsrutine og kunne presse hinanden,« siger Jakob Gjerulff.

Veganere og vegetarer er ellers blevet langt mere almindelige i det danske madlandskab. En analyse foretaget i samarbejde mellem Coop Analyse og Dansk Vegetarforening viser, at andelen af veganere og vegetarer i den danske befolkning er steget til 2,5 procent i 2019 fra 1,8 procent i 2017.

Men af de 140.000 danskere, som spiser plantebaseret, er kun 30 procent mænd. Det skyldes blandt andet kødets rolle i mandefællesskaber, hvor det ofte er kødet man mødes omkring, fortæller Jonatan Leer, der er madkulturforsker.

»For de fleste mænd kan det have nogle sociale konsekvenser, hvis man ikke spiser kød. Man ser ikke så mange, der lægger billeder op af, at de sidder om deres veganske middag sammen med gutterne. Der skal man bare have en masse kød og alkohol og være lidt småsjofel,« siger Jonatan Leer, der er docent ved Professionshøjskolen Absalon.

Kasper Steffensen, 24-årig veganer, studerende på CBS

»Når min kone fortalte sine venner, at hun var blevet veganer, hørte hun ofte, at det var fedt og bedre for miljøet. Når jeg fortalte mine venner, at jeg var blevet veganer, var reaktionen oftere: »Hvorfor, hvad har du gang i?« Der er mange, der antager, at jeg kun er veganer, fordi min kone er det, og at jeg er under tøflen. Det irriterer mig, for det er jo mit valg. «


Maskulin kødkultur kan spores til urtiden

Kødets rolle i mændenes sociale liv kan observeres hos drenge helt ned til tiårs alderen.

I 2012 undersøgte medieforskeren Stinne Gunder Strøm Krogager madpræferencerne hos børn i 10-11-års alderen. Her skulle børnene lave madkollager ud af tilbudsaviser og madmagasiner. Pigernes collager havde typisk mange billeder af frisk frugt og bær, imens drengenes kollager var fyldt med kød af alle afarter.

Jonatan Leer vurderer, at det blandt andet skyldes kulturelle normer, som kan spores helt tilbage til urtiden, hvor mændene gik på jagt, modsat kvinderne, som samlede. Derfor er kødet blevet synonymt med den fysiske styrke, som jagten krævede. Og selv om det ikke kræver styrke for den moderne mand at få en rød bøf til aftensmad, er den kulturelle forbindelse mellem kød og maskulinitet stadig synlig i dag.

»Det er mest kvinder, der promoverer en plantebaseret livsstil i for eksempel kogebøger, mens det er mændene, der har de mere kødprægede køkkener og jagtprogrammerne på TV. Der er helt klart nogle kulturelle stereotyper, der spiller ind og gør, at det mest er kvinderne, der spiser plantebaseret,« siger Jonatan Leer.

Veganere savner tolerance

For Jakob Gjerulff havde skiftet til plantebaseret kost ikke kun konsekvenser for hans træningsrutiner. Han fik også sværere ved at vinde accept i de øvrige mandefællesskaber, som han deltog i.

»Jeg har haft svært ved at indgå i det sociale, om det er i kitesurfingklubben, i skydeklubben eller til fodbold, hvor der ofte er fællesspisning forbundet. Man kommer nemt til at stå udenfor, hvis ikke bare man accepterer det og står ved siden af grillen, når der bliver lagt pølser på,« siger han.

Og Jakob Gjerulffs oplevelse er langtfra enestående.

Også 24-årige Kasper Steffensen, som studerer business administration og e-business på CBS, har oplevet, at vennegruppen havde svært ved at forstå, hvorfor han blev veganer, da han sammen med sin kone skiftede til plantebaseret kost for to år siden.

»Når min kone fortalte sine venner, at hun var blevet veganer, hørte hun ofte, at det var fedt og bedre for miljøet. Når jeg fortalte mine venner at jeg var blevet veganer, var reaktionen oftere: »Hvorfor, hvad har du gang i?« Der er mange, der antager, at jeg kun er veganer, fordi min kone er det, og at jeg er under tøflen. Det irriterer mig, for det er jo mit valg,« siger Kasper Steffensen.

Stod med far ved grillen

Han kan dog godt genkende, at kødet har spillet en stor rolle i hans forståelse af, hvad der var mandligt, da han voksede op. Han havde derfor sværere ved at omstille sig til den veganske kost end sin kone.

»Som ung knægt var det kødet, jeg stod for, når der skulle laves mad, og jeg kunne godt lide at stå med far ude ved grillen. Jeg så det som mandligt at kunne lide kød og interessere sig for bøffer og den rigtige måde at grille på,« siger Kasper Steffensen.

Han ville dog ønske, at hans kødspisende venner var mere nysgerrige over for hans valg, så de kunne indgå i dialog og skabe større tolerance for hinandens kostvalg. Denne holdning deles også af Jakob Gjerulff, der understreger, at mange veganere gerne vil dele ud af deres viden om og succesoplevelser med veganisme.

Men det skal gøres på en tolerant måde, understreger han. For ellers er veganere selv skyld i, at de ikke bliver accepteret af de andre mænd:

»Der er ikke nogen, der gider at stå til en barbecue og høre på en eller anden tosse, der står og siger, at alt det, alle foretager sig til den her barbecue, er dybt forkert og forkasteligt. Hvis man har den indstilling, gør man sig selv til et outcast,« siger Jakob Gjerulff.

Artiklen er lavet i samarbejde med journaliststuderende på Roskilde Universitet.