»Ved det andet stød knækkede filmen for mig«

47-årige Annette Pedersen var knap nået hjem fra sin ICD-operation, før hun fik sit første stød i hjertet. Kort efter kom der to til. Med ét gik hun fra at være sund og rask til at være frygtsom og forsigtig.

I forgårs var det præcis fem år siden Annette Pedersen sad foran computerskærmen på sit arbejde og begyndte at svede, ryste og fryse på samme tid. Ubehaget var hverken tegn på overgangsalder eller influenza – Annette Pedersen er født med en hjertefejl, der kan få hendes hjerte til at slå i en uregelmæssig rymte. For at forhindre hjertestop og undgå medicinsk behandling, valgte Annette Pedersen at få indopereret en hjertestøder - også kaldet ICD – i brystet. Hvis hjertet begynder »at flimre«, afgiver ICDen automatisk et kraftigt elektrisk stød, der får hjertet til at slå normalt igen.

»Jeg følte mig overhovedet ikke syg. Jeg fik lov til at holde »dimsen« i hånden inden operationen, men det var stadig uvirkeligt for mig,« fortæller Annette Pedersen, der blev opereret i januar 2003.

Efter en veloverstået operation glædede hun sig til at komme hjem og slappe af. Glæden blev dog kort.

»Pludselig følte jeg mig svimmel og måtte ned at sidde. Og så gjorde det sindssygt ondt! Det føltes som at blive ramt af en kæmpe hammer i brystet. Jeg troede mit hjerte ville eksplodere og var frygtelig bange,« siger Annette Pedersen og tager sig uvilkårligt til brystet.

Stødet gav hende et stort chok. Det trygge Rigshospital var langt væk, og hun kunne ikke få fat i sin mand.

»Jeg ringede til min svigermor og snakkede med hende i en time. Jeg turde ikke slippe røret, før der kom nogen hjem til mig.«

Stødet kom en fredag og først om tirsdagen tog Annette Pedersen til Rigshospitalet.

»Det var frygteligt. Jeg turde ikke trække vejret af skræk for at få et nyt stød. Jeg sad bare helt stille i weekenden og fik alting serveret,« smiler Annette Pedersen.

Programmeret forkert
Det viste sig, at hendes ICD var programmeret forkert i forhold til hendes hjerterytme. Da den var reguleret, gik Annette Pedersen og hendes mand ud at spise i et shoppingcenter. På vej fra restauranten fik hun sit andet stød i hjertet.

»Det snurrede og sortnede for mine øjne. Jeg nåede lige at kaste mig ind over noget tøj og stoppe et stykke stof i munden for at afbøde stødet og undgå at skrige. Jeg var bange for at dø.«

Tilbage på Rigshospitalet blev Annette Pedersens hjertestøder indstillet på ny. Hun fik at vide, at der var tale om »almindelige begyndervanskeligheder«. Det var dog en ringe trøst.

»Efter det andet stød, knækkede filmen for mig. Jeg var slet ikke klar til at tænke på mig selv som syg. Jeg blev indlagt i en uge og kom også i medicinsk behandling,« siger Annette Pedersen, der oplevede sit tredje stød fra ICDen to uger efter sin udskrivelse.

Håndboldkampen. som hun var tilskuer til, var kun ti minutter gammel, da »hammeren faldt.«

Annette Pedersen var sygemeldt i et halvt år og turde ikke køre bil tre måneder efter stødene. Hun har modtaget psykologhjælp, men lever i dag et liv, som ligner det, hun levede før sin ICD.

»Jeg føler mig ikke så begrænset i min hverdag mere, men jeg skal da lige huske at holde telefonrøret mod venstre øre, så det ikke indvirker på ICDen. Når jeg går stavgang, har jeg en pulsmåler med for en sikkerheds skyld. Selvom »dimsen« i hjertet ikke giver livsgaranti, er jeg blevet mere tryg ved at have den. Jeg frygter dog den dag, hvor batteriet skal skiftes. Begynder stødene så forfra?« siger Annette Pedersen.

Som noget nyt tilbyder Rigshospitalet et systematisk rehabiliteringsprogram til nye ICD-patienter, der har brug for fysisk træning og personlige samtaler med en hjertesygeplejerske.