Varslede OK 18-konflikter udskydes: »Luften er taget ud af dramaet«

Forligsformand Mette Christensen udskød onsdag de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked. Det kan tyde på, at en lønaftale er faldet på plads, selvom der formentlig stadig er en række stridspunkter, der skal nås til enighed om. En storkonflikt er dermed formentlig afblæst.

FOA-medlemmer på vej til stormøde for tillidsrepræsentanter i Fredericia Messecenter, torsdag den 22. marts 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Drost-Hansen

Lørdag sætter parterne sig atter til bords for at forsøge at nå til enighed i overenskomstforhandlingerne, OK 18. Forhandlinger, der påvirker knap 750.000 offentlige ansattes arbejdsforhold.

Det sker, efter at forligsformand Mette Christensen onsdag valgte at udskyde konflikten, der vil betyde strejke og lockout, med to uger.

Udmeldingen kommer oven på onsdagens forhandlinger i Forligsinstitutionen mellem de statsligt ansattes hovedforhandler, Flemming Vinther og minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V).

At forligsformanden nu vælger at lægge et pusterum på to uger ind i konflikten kan tyde på, at parterne er ved at nå til en vis enighed på lønområdet. Det mener Berlingskes egen samfundsredaktør Bent Winther.

»Når forligsmanden udsætter konflikten med 14 dage, er det fordi, hun kan se, at der er mulighed for at nå en aftale. Man er ved at nå hinanden på nogle centrale områder i forhandlingerne. I forbindelse med lærerkonflikten i 2013 så vi, at forligsformanden ikke brugte det middel at udskyde konflikten, simpelthen fordi, der ikke var basis for at nå til enighed. Forhandlingerne brød simpelthen sammen. Så det her er omvendt tegn på, at parterne er ved at nå hinanden her,« siger Bent Winther

Forhandlingerne om løn er en af de afgørende punkter i OK 18-forhandlingerne, og en del af forklaringen på onsdagens beslutninger skal, ifølge Bent Winther, findes i indrømmelser på netop dette område, hvor Sophie Løhde (V) har løsnet grebet om pengepungen.

»Forhandlingerne har været låst fast igennem længere tid. I går sker der så et gennembrud på det område, der handler om lønnen, og om hvordan man får sikret, at lønnen i det offentlige følger det private arbejdsmarked. Og der kom Sophie Løhde, der jo sidder på pengekassen, med en pose penge. Det får så forhandlingerne til at glide, hvorfor vi ser det her gennembrud. Man er måske ikke helt enige om lønnen endnu, men man er så tæt på, som man kan forestille sig at komme,« siger Bent Winther.

Og en med lønaftale så tæt på mål som muligt, er der nu, ifølge Bent Winther, plads til at forhandle om de »mindre spørgsmål«, hvilket den kommende tid formentlig skal bruges til. Det handler blandt andet om lærernes fremtidige overenskomst, samt den såkaldte musketer-ed, som de offentlige ansattes organisationer har indgået, der skal sikre en aftale om lærernes arbejdstid.

»Man må gå ud fra, at der er lagt en form for uformel køreplan indenfor de enkelte områder. Der er dog stadig nogle punkter, der står tilbage. Det er lærernes overenskomst og rækkevidden af musketer-eden. Jeg tror, det er derfor, de kommunale nu skal forhandle lørdag. Hvis lønnen, som er det klart vigtigste område, er på plads, så kan man begynde at tage fat på nogle af de mindre spørgsmål,« siger Bent Winther.

Han mener samtidig, at det er udtryk for, at en storkonflikt næppe bliver en realitet, fordi det, der står tilbage, blot er mindre spørgsmål, som formentlig vil løse sig.

»Hvis vi kigger frem, så er det svært at forestille sig, at hele arbejdsmarkedet på knap 750.000 offentlige ansatte skulle gå i konflikt på grund af, at man ikke kan blive enige om sådan noget som arbejdstidsregler for lærerne. Luften er taget ud af dramaet, som en storkonflikt er,« siger Bent Winther.

Det samme vurderer Flemming Ibsen, der er professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Han mener, at udsættelsen er udtryk for en vis rationalitet, der er nået til alle parter i konflikten.

»Vi kan godt forvente, at storkonflikten bliver aflyst. Omkostningerne ved så omfattende en konflikt er simpelthen for store for alle parter,« siger Flemming Ibsen til Ritzau.

Udsættelsen af konfliktet betyder samtidig, at strejke tidligst kan udbryde den 22. april, mens lockout tidligst kan udbryde den 28. april. Desuden kan forligsformand Mette Christensen udsætte konflikten endnu engang, før alle muligheder for et forligs er udtømte.

Lørdag fortsætter forhandlingerne.