Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
For første gang siden kommunalreformen falder antallet af kommunalt ansatte.
Ifølge en ny opgørelse nedlagde landets 98 kommuner godt 5.000 stillinger fra november 2009 til november 2010.
Det er især skolelærere, uddannede pædagoger og SOSU-medarbejdere, der er blevet færre af, mens antallet af akademikere, chefer og socialrådgivere er steget.
Kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen ser en klar tendens: »Det er en fortsættelse af den trend, vi systematisk har set siden kommunalreformen, hvor der kommer flere embedsmænd i administrative stillinger, mens der bliver færre ansatte ude i marken,« siger han.
Udviklingen skal ses i lyset af, at kommunerne i valgåret 2009 ifølge Finansministeriet sprængte deres budgetter med fem mia. kr. og i alt hyrede 14.000 nye medarbejdere.
»Derfor har man i 2010 stået med en regning, der skulle betales samtidig med, at der har været en fortsat økonomisk opbremsning og stram styring fra staten,« forklarer Kurt Houlberg, forsker i kommunaløkonomi ved Anvendt Kommunalforskning.
Ifølge begge økonomer vil borgerne komme til at mærke, at der nu er 5.000 færre såkaldte »varme hænder« i børnehaver, på skoler og i ældreplejen.
»I de størrelsesordener vil det være urealistisk at tro, at borgerne ikke kommer til at opleve en forringet service,« siger Kurt Houlberg.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) afviser, at færre medarbejdere nødvendigvis giver ringere service:
»Der er ingen klar sammenhæng mellem forbrug og kvalitet i den offentlige sektor,« siger han.