»Tænker du på din far, når du onanerer?«

»Har du tortureret dyr som teenager?«

»Var der noget galt, da din mor var gravid?«

Det er flere af spørgsmålene, transkønnede og pårørende ifølge en ny rapport fra menneskerettigheds­organisationen Amnesty International skal besvare, når de transkønnede vil i hormonbehandling eller have kønsskifte­operation.

Transseksualisme står nemlig stadig på listen over psykiske lidelser i Danmark. Den samme liste, som homo­seksualitet blev fjernet fra i 1981.

Derfor skal de have stillet diagnosen »transeksualisme« for at komme i hormonbehandling, og det foregår kun hos Sexologisk Klinik i København. Her oplever de transkønnede et umyndiggørende og ydmygende system, siger kampagneleder Helle Jacobsen.

»De transkønnede Amnesty har talt med fortæller, at de oplever deres privatliv krænket. De tør ikke sige fra overfor de mange spørgsmål om sex og seksualitet af frygt for at blive afvist, for Sexologisk Klinik er det eneste sted i Danmark, man kan få behandling,« siger hun.

Sexologisk Klinik anslår, at de lige nu har 250-300 transkønnede i behandling.

Nu vil flere partier i Folketinget og Amnesty have transeksuelle fjernet fra listen over psykiske sygdomme.

Psykolog Julia Robotham mener det er problematisk at transkønnede optræder på listen over psykiske lidelser og derfor skal udredes på Sexologisk Klinik:

»Fagligt synes jeg ikke, det kan begrundes, at man skal teste hver og en. Det er et kæmpe ressursespild og hårdt for den enkelte,« siger Julia Robotham og forklarer, at det svarede til at have en depression, og samtidig blive testet for andre psykiske lidelser. Hun mistænker, at de grænseoverskridende spørgsmål om sex kan skyldes, at udredningen ligger hos Sexologisk Klinik.

Teknisk forklaring

WHO har listet transkønnede under psykiske lidelser, og det retter Danmark sig efter, Det er derfor af tekniske årsager og for at gøre behandlingen nemmere og mere sikker, at transkønnede ligger under psykiske lidelser i sygdomsklassifikationen, siger direktør for Sundhedsdatastyrelsen Lisbeth Nielsen.

Behandlingen, har man hos Sundhedsstyrelsen besluttet, skal bestå af team, hvor der både er psykiatere, plastikkirurger, psykologer og gynækologer, der vurderer transkønnedes ønske om behandling. Den kombination findes kun på Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Overlæge og sektions­leder ved Sundhedsstyrelsen Annlize Troest påpeger, at kravet skyldes, at indgrebet er meget omfattende, og at det ikke altid vil være muligt at ændre en kønsskifteoperation tilbage. Hun siger endvidere, at det er op til Sexologisk Klinik selv at bestemme, hvilke spørgsmål, de transkønnede stilles.

Samme spørgsmål i andre lande

Overlæge ved Sexologisk Klinik AnnaMaria Giraldi siger, at nogle af spørgsmålene er nødvendige for at klarlægge, om de trans­kønnede har psykiske sygdomme, der kan betyde, at de ikke vil kunne håndtere et fysisk indgreb i form af homonbehandling eller en kønskorrigerende operation.

Hun tilføjer, at det også er for at kunne samligne med andre lande.

»Der findes ikke mange transkønnede, og derfor har vi lavet et samarbejde med en række lande siden 2013, så vi stiller de samme kliniske spørgsmål. Vi bruger de samme spørgeskemaer, som de har i andre lande, men det kan være, at der er nogle af spørgsmålene, som vi skal overveje relevansen af.« Det kan bl.a. være spørgsmålet, om man har homoseksuelle i sin familie, siger hun.

»De seksuelle spørgsmål stiller vi for at klarlægge, om man forstår konsekvensen af at få en kønsoperation, og spørgsmålene der vedrører psykiske lidelser er for at undersøge, om man har psykiske sygdomme, der gør, at man ikke kan håndtere indgreb, eller om der er en psykisk lidelse, man skal behandle først. Men vi tager det op til overvejelse nu, om vi skal give mere information omkring, hvorfor vi stiller de her spørgsmål. Derfor har vi også lige udviklet en pjece omkring forløbet,« siger AnnaMaria Giraldi, der ikke genkender alle spørgsmålene fra Amnestys rapport.

Forklaringerne fra myndighederne giver Amnesty dog ikke meget for. »Systemet sættes over mennesket i dette tilfælde,« siger Helle Jacobsen.

Mark Nielsen er født som kvinde, men føler sig som en mand. Derfor gik han til Sexologisk Klinik i København for at få hormonbehandling. Her følte han imidlertid, at vurderingen af ham var både grænseoverskridende og upassende. Læs om hans oplevelser her.