Valgrygter tager til

Justitsminister Lene Espersen har med få timers varsel aflyst møde.Statsministeren er fortsat tavs om muligt valg, men rygterne stiger i styrke op ad formiddagen.

Ventetid på Christiansborg. Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

I dag skulle den konservative justitsminister Lene Espersen have holdt møde hos Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde, men fire timer før mødet har hun nu meldt afbud - tilsyneladende "grundet regeringens offentliggørelse af velfærdsreformen."

Men ifølge en pressemeddelelse fra statsministeriet skal Lene Espersen slet ikke deltage i dagens præsentation. Det skriver Nyhedsavisens hjemmeside.

Kl. 12 fremlægger statsminister Anders Fogh Rasmussen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen samt finansminister Thor Pedersen regeringens kvalitetsreform samt regeringens 2015-plan. Spørgsmålet er, om Fogh Rasmussen bruger pressemødet til at udskrive valg.

Følg pressemødet live på Berlingske.dk