Valgplakaterne kom op: »Det ser lidt træt ud det hele «

Lørdag middag blev det atter tid til at hænge valgplakater op i København. Men hvad gør de forskellige politikere egentlig for at få vores opmærksomhed, og hvor godt gør de det? Vi tog reklamemanden Frederik Preisler med ud for at se på årets udvalg.

Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der blæser en vind, der rusker i alt på Dronning Louises Bro i København denne lørdag middag, hvor stormen Ingolf lurer rundt om hjørnet. Alligevel er politikernes korps af frivillige troppet talstærkt op, bevæbnet med valgplakater, strips og klister. Klar til at gå i kamp for de attraktive pladser til lige netop deres kandidat til det kommende kommunalvalg.

»Vi har arbejdet på det i næsten et år op til, og der går mange ting i forvejen for det her. Men det er nu, det for alvor går amok. Forskellen på det her og folketingsvalg, er jo også, at man ved, hvornår der er kommunalvalg. Derfor har man rigtig god tid til forberedelse op til. Nu skal vi bare i gang med at hænge plakater op,« siger 23-årige Frederik Cornelius Østergaard, der står klar til at hænge plakater op for Astrid Aller fra SF.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Men i en tid, hvor sociale medier efterhånden er blevet enhver politikers vigtigste vej ind i borgernes bevidsthed, kan man spørge sig selv, hvad det egentlig er, de kan, de der firkantede skiver, der nu hænger overalt og minder os om, at der snart er kommunalvalg i Danmark?

Berlingske tog reklamemanden Frederik Preisler med ud på Dronning Louises Bro for at se på, hvordan politikerne forsøger at vinde vores opmærksomhed, og hvor gode de er til det.

»Valgplakater er langt hen ad vejen ikke et medie, der virker. Det er ikke sådan, at man kører forbi en valgplakat og så tænker: »Jeg stemmer da på ham eller hende«. Sådan fungerer det ikke. Til gengæld fungerer det jo godt som en form for demokratisk gadekamp«.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

»Det handler om den gode placering, og måske endda dét her med at placere sig rigtigt i forhold til hinanden - og at drille hinanden lidt. Det så man sidste år med Alternativets banner: »Der er jo også Alternativet«, som de skubbende ind mellem de andres plakater. Det var intet mindre end genialt, fordi det er anderledes og noget, du husker. Det vigtigste er, at plakaten skiller sig ud, og at budskabet er klart og gennemskueligt,« siger Frederik Preisler.

På trods af politisk modstand er der en god stemning mellem de mange, der har trodset blæsevejr og støvregn for at kæmpe for deres kandidat. Plakaterne er til at få øje på, og de fanger lynhurtigt Frederik Preislers opmærksomhed.

Victoria Voda, Konservative

»Det ser lidt træt ud det hele. Det ser ud til, at man ikke har haft hjælp til det grafiske, hvorfor det ser lidt hjemmelavet ud. Typografien (skriften, red.) er ikke stærk, og man ender med at være i tvivl, om baggrunden er en have eller noget helt andet. Den kommer også lidt i klemme mellem Enhedslisten og Kommunisterne«.

Neil Bloem, SF

»Vi ser jo de her plakater, der prøver at skille sig ud, hver gang. Og den her skiller sig ud ved at bruge sådan noget tegneserieagtigt, og prøver at få budskabet ud på en anderledes måde, der appellerer til unge. Jeg tvivler på, om det virker, fordi det bliver en smule ubehjælpsomt, synes jeg. Den havde været bedre egnet som annonce i avisen«.

Caroline Stage, Venstre

»Vi er i det klassiske. Man har valgt en lidt udefinerbar baggrund i blå toner. Det er lidt sjovt, at Venstre har forladt det at have deres logo selvlysende, som ellers var et stærkt grafisk udtryk. Det er sparet væk her. Så har de så det her lille banner med »eller stem på den blå kost«. Hvis den bliver placeret op ad nogle meget alvorlige mænd, så er det ret sjovt, ellers er det ikke. Hun vil gerne smile, men gør det ikke helt. Det er lidt beklemt«.

Enhedslisten, uden kandidat

»Man har valgt klassikeren med det store »Ø«. Det er lidt sjovt med de røde farver, som dog her er en lille smule pink. Det kan der være et signal i, men det kan også være trykteknikken, der har drillet. Enhedslisten har jo det grafisk flotteste bogstav (Ø, red.). Det har man virkelig udnyttet. Det lille skilt med teksten »Tag over hovedet«, der skal hænge over en kandidat, er lidt fortænkt og bare ikke sjovt nok«.

Rune Dybvad, Socialdemokratiet

»Den er mere kreativ end de andre. Der er nogle grafiske elementer, man har sat sammen, så det nærmest ligner en kunstplakat. Det gør det interessant at se på. Vi har et slogan, der siger: »Et sammensat København«. Så man har både et visuelt udtryk, der fanger øjet, men der er også en pointe med den. Den virker, som en god plakat, man husker«.

Mia Nyegaard, Radikale Venstre

»Man har holdt sig til det klassiske. Det er portrættet af personen. Man har sikkert brugt mange timer på at diskutere, hvorvidt man skal bruge den her pink farve på bogstavet. Den er måske også produceret hurtigt, fordi det har været en anden kandidat, man havde på den samme plakat tidligere. Baggrunden er neutral  grå. Det er pænt og nydeligt, uden at være prangende, men også lidt kedeligt. Hun smiler mere end de andre, fordi hun nok trods alt synes, det handler om mennesker«.

Astrid Aller, SF

Foto: Nils Meilvang.

»Den overholder det klassiske udtryk. Her er kandidaten foreviget. Det er lykkedes Astrid at se lige ind i kameraet, hvilket er en fornøjelse. Man har valgt en rød baggrund, dog ikke så rød, at man kan blive bange for den. Sådan lidt okseblodsfarvet, hvilket måske ikke matcher så godt med SF-logoet, der er mere rød. Hun har valgt at tage afdæmpet tøj på, og hun fremstår derfor som en, der er klar til at gå ind i politik. Udtrykket er, at hun i hvert fald ikke er nogen karrierepolitiker«.

Det samlede indtryk efterlader ikke Frederik Preisler imponeret, selvom han dog har set enkelte positive bud blandt de mange plakater.

»Generelt er det lidt kedeligt. Den grafiske standard er altså ikke særlig høj, og det er synd, at det ligner noget, man har flikket sammen inde på kontoret. Man har ikke gjort sig den ekstra anstrengelse,« siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Foto: Nils Meilvang.

Kedeligt eller ej stod de mange både unge og ældre klar lørdag, og der ventede en lang arbejdsdag. I hvert fald for 23-årige Frederik Cornelius Østergaard.

»Vi har stået her for at holde de gode pladser siden klokken 09.30, og så fortsætter vi indtil solen går ned,« siger han.

Kommunalvalget afholdes tirsdag den 21. november.