Vagtlæger skal presses ind på skadestuer

Akut syge skal ikke længere navigere mellem to forskellige systemer - vagtlægerne og skadestuerne. Sundhedsministeren truer med et folketingsindgreb mod vagtlægerne.

Foto: Scanpix

Vagtlæge eller skadestue?

Når akut syge danskere har brug for hjælp, begynder de ofte med at være forvirrede over, hvor de skal henvende sig. Dét gør det både sværere at give en hurtig, fagligt optimal behandling og er også en dårlig udnyttelse af ressourcerne.

Derfor skal det nu være slut med, at akut syge skal forsøge at navigere rundt mellem to forskellige systemer. Der skal skabes ét sammenhængende akutsystem, og det skal ske ved at presse vagtlægerne til at arbejde på hospitalernes skadestuer og akutmodtagelser.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Dét er holdningen hos den nye sundhedsminister Astrid Krag (SF), der nu lægger op til at skære igennem i en årelang konflikt mellem regionerne og de praktiserende læger om, hvem der skal styre vagtlægeordningen. Hun mener, at det bør være regionerne og truer direkte lægerne med et folketingsindgreb, hvis de ikke makker ret.

»Hvis det - mod forventning - ikke lykkes parterne at skabe grundlaget for den nødvendige sammenhæng i akutindsatsen, vil jeg da overveje, om der skal tages andre værktøjer i brug. Én vej kunne være, at vi fra centralt hold sikrer, at regionerne gives bedre mulighed for en entydig ledelse på akutområdet,« siger Astrid Krag.

Politikere i regionerne jubler over udmeldingen fra ministeren, mens de praktiserende læger er stærkt utilfredse ved udsigten til at få frataget ledelsen af den lægevagt, som de selv har etableret.

De advarer om, at mange læger vil sige nej til at bliver underlagt akutmodtagelserne, og at det derfor kan blive svært at få besat vagterne især i udkantsområder samt om natten og på helligdage.

Praktiserende læger vil styre

»Vi vil meget gerne være med til at styrke samarbejdet på vagtområdet. Men hvis man har tænkt sig, at vi skal overtages af skadestuerne, er vi ikke med. Vi vil fastholde, at det er de praktiserende læger, som skal lede arbejdet i lægevagten, fordi det er den sikreste vej til at fastholde og udvikle kvaliteten af lægevagten,« siger Peter Magnussen, som er næstformand i de praktiserende lægers organisation.

Som det er i dag, er der tale om to adskilte systemer med et forholdsvis begrænset samarbejde, selv om de ofte ligger dør om dør på hospitalerne.

Blandt andet har der været kritik af, at det har været svært at udveksle oplysninger fra patientens journal mellem de to systemer, og at vagtlægerne ikke umiddelbart kan trække på hospitalets ressourcer - for eksempel røntgen.

På papiret er arbejdsdelingen mellem de to systemer, at vagtlægerne tager sig af akut opstået sygdom, som kan behandles medicinsk, samt mindre skader.

Skadestuerne tager sig af større skader og alvorlig sygdom, ligesom også håndteringen af 112-opkald og ambulanceudrykning vedrørende de alvorligste og livstruende tilfælde af sygdom og tilskadekomst foregår i dét system.

I praksis er der dog et betydeligt overlap mellem de to systemer. Det har også vist sig, at patienterne kan have svært ved at manøvrere i dem, og at patienter jævnligt bliver sendt videre fra det ene system til det andet.

Langt pres for samarbejde

Politikere og embedsmænd i regionerne har længe presset på for at få integreret de to systemer.

Et embedsmandsudvalg anbefalede for et år siden, at regionerne skulle overtage ledelsen af vagtlægeordningen, og at lægerne skulle arbejde på akutmodtagelserne sammen med andet sundhedsfagligt personale.

»Det er meget positivt, at ministeren tager fat på dette emne. Patienterne skal opleve, at der kun er én indgang til hjælpen. Det vil løfte kvaliteten, give en bedre service og sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne,« siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

INFOshop: Her er fremtidens lægers teknologi