Vagt på vagt i Københavns natteliv

Dørmændene på Australian Bar i København kropsvisiterer rutinemæssigt mandlige gæster ved indgangen til diskoteket og håndhæver dress code. Men adgangskontrollen er ikke altid nok til at undgå ballade.

På A Bar i København er dørmændenes job til at overskue, når det gælder kvinder. I sommervarmed har de som regel så lidt tøj på, at det kun er nødvendigt at tjekke deres tasker. Mændene bliver derimod kropsvisiteret. Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto.

Den lune sommernat lokkede mange unge mennesker i byen torsdag nat. Sommerferien lakker mod enden, og der er stadig penge på lommen. På Australian Bar i Vestergade A Bar i daglig tale matcher udgifterne gæsternes alder. En entré på 40 kroner giver adgang til baren, hvor der sælges øl og sprut for kun 10 kroner. Det kan de fleste 18-årige lige overkomme. 329 drenge og piger har valgt at gå i byen på A Bar, da fredag er knap to timer gammel.

De unge mennesker er i gode hænder. Tre dørmænd er på vagt, og de studerer nøje hver enkelt gæst.

»Jeg sorterer folk i døren. Min erfaring har lært mig at holde øje med gæstens adfærd og attitude. Alene på hans måde at gå på kan jeg vurdere, om han er en ballademager. Jeg lytter også til hans sprog. Taler han gebrokkent »Nørrebrosprog«, er det tit et tegn på, at han lever i sin egen, lille verden og ikke tager et nej for et nej,« fortæller Mads, der har været dørmand i 15 år det seneste halvandet år på A Bar.

»Jeg er ikke racist, men jeg må erkende, at indvandrerne stadig er de største ballademagere. Især de helt unge viser ingen respekt. Heller ikke for en granvoksen mand som jeg,« siger 38-årige Mads.

Aldrig på kompromis
Han og hans kollega, 42-årige Max, ligner mange andre mænd i sikkerhedsbranchen. Store muskler, brede skuldre og kronragede isser. Tøjet er sort og brystet beskyttet af en skudsikker vest.

»Den tynde vest bruger jeg på hverdage, hvor jeg ikke forventer så megen ballade. I weekenden bruger jeg en vest, der er dobbelt så tyk. Jeg går aldrig på kompromis med min egen sikkerhed,« fortæller Mads, der dog ikke har haft brug for vesten på A Bar.

Ikke sjældent står de verbale trusler til Mads i kø på A Bar.

»Jeg skal skydes, kneppes og have halsen skåret over. Der er ingen grænser for, hvad der skal ske med mig, hvis jeg afviser den forkerte eller smider en gæst ud. Det tager jeg ikke så seriøst. Ham, der kigger mig ind i øjnene og koldt siger, »vi tales ved«, har jeg mere respekt for. Men bange har jeg aldrig været.«

Mads scanner køen af gæster for potentielle ballademagere, men alt er, som det skal være: Dunkende musik fra kælderen, hvor A Bar holder til, og råb, latter og gemytligt skubberi blandt de ventende.

Gæsterne viser ID på forlangende, og en ung, muskuløs fyr med sort hår fastgør uden brok sin cap i bæltet. Synlige tatoveringer, store guldkæder og streetwear er også bandlyst på A Bar; det fremgår af et skilt ved indgangen.

Mads benytter den stille periode til at sætte sin madpakke til livs en enorm portion hjemmelavet pastasalat med tun og grøntsager. Imens holder Max skansen ved indgangen til A Bar. Med begge hænder søger han ned over fyrenes kroppe for eventuelle våben og medbragte drikkevarer. Pigernes tøj skjuler knap deres kroppe, så de kan nøjes med at åbne deres tasker. Der er ikke noget at komme efter. Rygtet om den grundige kontrol er løbet i forvejen. I januar skærpede A Bar sikkerhedskontrollen af gæsterne.

»I begyndelsen af året konfiskerede vi mange knive. Nu ved vores gæster godt, at den ikke går her. Så enten lader de kniven blive hjemme, eller også finder de et andet sted at gå i byen,« siger Mads mellem to mundfulde.

Fingeraftryk
Som det fremgik af Berlingske Tidende sidste søndag, har Diskotek Crazy Daisy i Viborg i en periode testet et nyt system, som gør det muligt at registrere gæsternes fingeraftryk. På den måde er det muligt at identificere og afvise en person, der tidligere har lavet ballade. I øjeblikket afventer Crazy Daisys ejer, Henrik Carlsen, grønt lys fra Datatilsynet.

»Vi har modtaget en opringning angående diskotekets praksis, og vi er nu på baggrund af Persondataloven ved at undersøge, om systemet er lovligt. Vi har blandt andet stillet spørgsmål til, hvilke oplysninger der registreres, hvordan de behandles og hvem, der behandler dem. Vi er også ved at undersøge om gæsterne er informeret om behandlingen af deres oplysninger, og om de har givet samtykke til det,« fortæller Janni Christoffersen, direktør i Datatilsynet.

Hun understreger, at det per definition ikke er ulovligt at registrere personoplysninger i en virksomhed, og at den aktuelle sag fra Viborg ikke er afgjort endnu.

»Vi har hørt, at der registreres personnumre og måske også personfølsomme oplysninger som strafbare forhold. Er det sandt, er det et problem,« siger Janni Christoffersen.

Bestyrer på A Bar Mads Markussen har bestilt samme slags registreringssystem som Crazy Daisys. Systemet hedder MasterClub og installeres på en almindelig computer. Ved hjælp af en fingeraftryksscanner får diskoteket mulighed for at genkende sine gæster med angiveligt hundrede procents sikkerhed.

Flere diskoteker og natklubber i København har bestilt Masterclub-systemet, som det danske firma, MCB, har udviklet.

Nattelivet mere råt
Ifølge dørmand Mads er det københavnske natteliv blevet mere råt, siden han begyndte som dørmand i 1992.

»Dengang var ballademagere typisk enkeltpersoner, der havde fået for meget at drikke. I dag er det organiserede grupper, der slås indbyrdes. Og de fortsætter med at slå og sparke, selvom offeret allerede er slået ud.«

Blandt andet derfor hilser Mads et registreringssystem velkomment på A Bar.

»Det vil lette mit arbejde. Jeg er kun dørmand på A Bar om torsdagen og kan derfor ikke altid genkende ballademagere, der har været på spil i weekenden. På den måde kan en gæst med karantæne stryge lige igennem indgangen og gentage sin ballade. Et fingeraftryk vil også kunne forhindre dørmanden i at afvise en gæst, der reelt intet har gjort, men som ligner en kendt ballademager.«

Farvel og tak
De Konservative ønsker at gøre det lovligt for restauratører at registrere ballademagere. Falder de praktiske og retssikkerhedsmæssige spørgsmål på plads, forventer retsordfører Tom Behnke at få lovforslaget vedtaget til næste folketingssamling. Datatilsynet regner med at kunne afgøre sagen fra Viborg i løbet af en måned.

På A Bar er freden forbi. En beruset gæst eskorteres modvilligt til udgangen af Mads og Max. Hans skjorte er våd efter den øl, han netop har været målskive for i baren.

»Det var ikke mig! Jeg er ikke en ballademager. Jeg er ikke,« gentager gæsten igen og igen.

»Farvel og tak for i aften,« svarer Max.

Mads stikker diplomatisk gæsten sin hånd til afsked.