»Vær dog stolte af jeres skole!«

Dansk Folkeparti savner en værdidebat om at genskabe respekt for lærerne og skolen. Skoleledernes formand mener, at skolerne og lærerne selv skal gøre sig fortjent til respekten ved at være stolte af deres arbejde. Kom til tiden. Tag noget ordentligt tøj på. Ræk fingeren op.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) var ude at hilse på folkeskoleeleverne i det nye skoleår. Anbefalinger udarbejdet for Undervisningsministeriet rummer forslag om blandt andet klare, faglige mål, feedback til eleverne, logbøger og klasseregler. Men det ændrer ikke tilstrækkeligt ved lærernes og skolens status og autoritet, mener Alex Ahrendtsen (DF). Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt

Børnene hungrer efter voksne i skolen, der vil fortælle dem, hvad de skal. Men det finder man ikke i de nye anbefalinger om ro og klasseledelse i folkeskolen, som en ekspertgruppe har udarbejdet for Undervisningsministeriet .

Det var Dansk Folkeparti, der ønskede disciplin og bekæmpelse af uro som en del af folkeskolereformen, men partiets uddannelsespolitiske ordfører, Alex Ahrendtsen, er ikke tilfreds med de nye regler.

»Anbefalingerne er udmærkede, men slet ikke nok. Det er nogle bløde, runde, pædagogiske forklaringer, men jeg havde håbet på, at vi havde fået nogle bud på, hvordan vi får gjort læreren til en myndighedsperson og skolerne til autoriteter. Hvordan genskaber vi den respekt? Det er en kulturændring, der skal til, og det står der ikke noget om i anbefalingerne,« siger Alex Ahrendtsen, der skal drøfte anbefalingerne om ro og klasseledelse med undervisningsminister Christine Antorini (S) på næste møde i forligskredsen bag folkeskolereformen.

Et skred i autoritetstroen

Anbefalingerne rummer forslag om blandt andet klare, faglige mål, feedback til eleverne, logbøger og klasseregler. Men det ændrer ikke tilstrækkeligt ved lærernes og skolens status og autoritet, mener Alex Ahrendtsen.

»Børnene hungrer efter myndighed og autoritet. De vil have voksne, der er de voksne, og som ikke er kammerater. De voksne skal sætte rammerne og bestemme, at man kommer til tiden, at man er ordentligt klædt på o.s.v. Og forældrene skal også på banen, men der er på skolerne en enorm berøringsangst og konfliktskyhed over for at stille krav for dem. Det er svært for skoleledere at sige til forældre, at de har ansvar for, at børnene opfører sig ordentligt,« siger han.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er godt tilfreds med de nye anbefalinger om ro og klasseledelse. Men han er enig med DF-politikeren i, at der mangler en bredere debat om, hvordan tilliden til skolen kan højnes.

»På skolerne bokser vi med, at der over mange år er sket et samfundsmæssigt skred omkring autoritetstro. Forældre kommer ind på skolen og angriber andre børn, fordi de ikke har været ordentlige mod deres egne børn. Og eleverne overskrider også nogle gange vores grænser i en grad, som vi ikke har set før,« siger Claus Hjortdal.

Den manglende stolthed

Men han mener, at det er skoler og lærere, der selv skal gøre sig fortjent til respekten ved at være stolte af det arbejde, de udfører.

»Vi mangler stolthed over skolen. Respekt er ikke noget, man kan afkræve andre mennesker. Det får man, når man viser, at man gør tingene rigtig godt. Vi har brug for lærere, ledere og kommuner, som sætter værdierne højt, og som udstråler, at her driver vi en fantastisk god skole,« siger Claus Hjortdal og fortæller om sine oplevelser med et hold eksperter fra OECD.

En af eksperterne fortalte, at han syntes, at vi havde fremragende skoler i Danmark. Men han kunne ikke forstå, at vi ikke var mere stolte af vores arbejde. Når han kom ind i et klasselokale, pegede læreren på alle fejlene og sagde, at bøgerne var for gamle, og der var ikke plads nok til ordentlig undervisning o.s.v. Der var ikke et eneste sted, hvor de oplevede en stolthed over den skole, de var kommet ud på. Og de havde ellers set fremragende undervisning.

»Vi bliver nødt til at lave ny fortælling. Det skal strømme ud fra klasseværelserne, og politikerne skal understøtte det. Det skal være en del af en overordnet samfundsdebat,« siger Claus Hjortdal.