Våbenregler sendte Hjemmeværnet en tur i kælderen

Den riffel, der blev brugt til angrebet i København, kan stamme fra et kælderrum under en bebyggelse nær Ringsted, hvor hjemmerøvere slog til. Hjemmeværnets folk måtte slet ikke opbevare våben i offentligt tilgængelige rum, men reglerne var uklare.

M95 har siden indførslen i 1995 været det danske forsvars standardriffel. Riflen er et automatvåben, der både kan skyde enkeltskud og byger. Riflen vejer 3,2 kilo og er en meter lang. Fold sammen
Læs mere

Egentlig var det ikke meningen, at Hjemmeværnets våbenskab med den udlånte M95-automatriffel skulle stå i et kælderrum under boligbebyggelsen Benløseparken 119. Egentlig var det ikke hensigten, at Hjemmeværnets våben skulle befinde sig i en kælder, hvor der er offentlig adgang for beboere og andre med lovlige og ulovlige ærinder.

Men dér stod våbenskabet altså, da tre yngre mænd med banderelationer 29. januar 2013 klokken cirka 22.25 brød ind i kælderrummet og gav sig til at vride våbenskabet løs af væggen, som det var boltet til. Våbenskabet tilhørte en hjemmeværnsmand, som hørte larmen fra kælderen under boligblokken og gik ned for at kigge nærmere på årsagen.

Indbrudstyvene blev til røvere, da de truede hjemmeværnsmanden med kniv til at udlevere nøglen til våbenskabet. Riflen forsvandt sammen med røverne, men omstændighederne peger på, at det kan være riflen fra Benløseparken, der dukkede op igen, i hænderne på Omar El-Hussein, som brugte den til at dræbe filminstruktør Finn Nørgaard og såre flere politifolk bag Krudttøndens glasruder.

Om riflen fra Benløseparken lidt nord for Ringsted vitterligt er den samme som mordvåbnet på Østerbro ved vi ikke. Politiet siger ikke noget, før efterforskningen er afsluttet, og Hjemmeværnet har fået besked på ikke at sige noget. Men vi ved, at mordvåbnet blev stjålet fra Hjemmeværnet i januar 2013, for det har Hjemmeværnets chef, generalmajor Finn Winkler, oplyst. Og der er ikke offentligt rapporteret om andre hjemmerøverier mod Hjemmeværnet i januar 2013 med et funktionsdueligt og forsvundet M95-automatgevær som udbytte.

Men var det overhovedet tilladt at opbevare funktions-duelige militærvåben i et våbenskab placeret i en fjern kælder under en boligblok, hvor der er i praksis er fri adgang for alle og enhver?

Det har Berlingske spurgt Hjemmeværnskommandoen om og fik i første omgang følgende svar fra generalmajor Finn Nørgaard: »Givet at dele af din henvendelse berører en politisag får du her mit svar på skrift, da alle spørgsmål om det konkrete våben, der blev anvendt ved Krudttønden skal besvares af politiet.«

En uhensigtsmæssig placering

Da M95-riflen blev røvet fra Benløseparken for to år siden, gjaldt Hjemmeværnets »Bestemmelse 640-002«. Der stod, at våbenskabe skulle »opstilles på den private bopælsadresse. Våbenskabet bør monteres i hoved/tilbygning«. Der stod ikke noget om kælderrum.

30. september samme år blev de tre røvere plus yderligere en forbryder dømt ved retten i Roskilde for en lang række forhold. Men røveriet i Benløseparken fyldte mest, og her stod det sort på hvidt, at Hjemmeværnets våbenskab stod til afhentning i et kælderrum. Og placeringen i kælderrummet var altså ikke Hjemmeværnets hensigt. I hvert fald tilføjede general Finn Winkler en sætning mere i sit svar til Berlingske: Han oplyste, at Hjemmeværnets »Bestemmelse 640-002« blev opdateret i november 2013. I de nye regler »er det præciseret, at der ikke kan gives tilladelse til at montere våbenskabe i kælder-/loftsrum i lejlighedsbyggerier«.

Som i andre militære organisationer fører Hjemmeværnet naturligvis kontrol med, at våben opbevares efter reglerne. Det er kompagnicheferne, der en gang om året ved selvsyn skal sikre sig, at de frivilliges våbenskabe står, hvor de skal. Derfor stillede Berlingske to opfølgende spørgsmål til Hjemmeværnet: Gav Hjemmeværnet, før november 2013, tilladelse til at placere våbenskabe i kælderrum under boligblokke? Og hvis placering i kælderrrum stred mod reglerne, hvordan reagerede Hjemmeværnet så i forhold til hjemmeværnsmanden og kompagnichefen, der havde ansvaret for våbenskabet i Benløseparken?

Stak hovedet i busken

Berlingskes spørgsmål udløste tilsyneladende en del uro i Hjemmeværnskommandoen. Der gik, som en kilde udtrykte det, »Rasmus« i sagen. »Rasmus« henviser til strudsen af samme navn, som i Jørgen Clevins klassiske børnebog imødegår opståede vanskeligheder ved at bore hovedet i sandet.

Tre døgn og adskillige rykkere senere oplyste Hjemmeværnet imidlertid, at ordlyden i de gamle bestemmelser, som tillod at placere våbenskabe i tilbygning, kunne fortolkes som kælderrum. »Det var ikke hensigtsmæssigt, hvorfor det blev lavet om.«

Men fordi tilbygning kunne fortolkes som kælderrum, slap både den frivillige hjemmeværnsmand og hans kompagnichef for at blive smidt ud af Hjemmeværnet. Og – kunne man tilføje – fordi bestemmelserne tillod at fortolke tilbygning som kælderrum, kunne tre røvere med banderelationer relativt nemt give sig i kast med at røve våbenskabet.

Spørgsmålet om Hjemmeværnets tilsyn med de udleverede våben har flere gange været til diskussion. I et notat fra maj 2010 oplyste Rigsrevisionen, at der i 7 af 17 Hjemmeværnsdistrikter ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at de havde kontrolleret kompagnichefernes tilsyn med våbenopbevaring.

Da Rigsrevisionen besøgte Hjemmeværnet, lå cirka 8.500 hjemmeværnsfolk inde med våben i hjemmet. Ved indgangen til 2015 er tallet nede på 4.328, altså en halvering på fem år. Forholdsmæssigt er der flest våben udleveret til medlemmer af Hjemmeværnet i Midt- og Vestjylland. Men fortsætter udviklingen, kan diskussionen om opbevaring af våben i hjemmene slutte af sig selv om få år.

Men viser det sig, når politiets redegørelse om terrorsagen fremlægges, at våbnet fra Benløseparken blev brugt til terror i København, kan resultatet også meget hurtigt blive et Hjemmeværn uden værn i hjemmet. Især hvis den årlige rapport om våben, der forsvinder fra forsvaret, atter viser, at Hjemmeværnet står for hovedparten af de forsvundne våben. Rapporten er lige på trapperne.